Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
UUI Alm.del
Offentligt
1579527_0001.png
Folketingets Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalg
Sagsnr.
2015-8909
Doknr.
295587
Dato
14-12-2015
Folketingets Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalg har d. 17. november 2015
stillet følgende spørgsmål nr. 116 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som
hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen
(EL).
Spørgsmål nr. 116:
”Ministeren bedes kommentere artiklen ”Gentofte sparer penge på at huse au pairs”,
bragt i Villabyerne den 17. november 2015, og oplyse, om hun vil tage skridt til at æn-
dre den kommunale udligningsordning, så f.eks. au pairs og højtuddannede expats
ikke indgår i beregningen af den kommunale udligning af udgifter til flygtninge, ind-
vandrere og efterkommere.”
Svar:
Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål nr. S 295 (folketingsåret 2015-2016)
samt ministeriets udtalelse til artiklen er kommunernes udgifter vedr. flygtninge og
integration finansieret af flere elementer. Der er således både tilskud rettet mere direk-
te mod integrationsopgaven for flygtninge og familiesammenførte, statslig refusion
samt bloktilskud. Hertil tages højde for forskelle i kommunernes udgiftsbehov gennem
de kommunale udligningsordninger.
I artiklen er fokus lagt på udligningen af visse udgifter vedr. tolkebistand, sprogstimule-
ring af børn mv. via den kommunale udlændingeudligningsordning.
Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål nr. S 295 indgår en tilpasning og even-
tuel omlægning af udlændingeudligningsordningen som en del af kommissoriet for det
arbejde, som pågår i Finansieringsudvalget under Social- og Indenrigsministeriet i
tilknytning til refusionsomlægningen på beskæftigelsesområdet med henblik på juste-
ringer af udligningssystemet fra 2018.
Det fremgår også, at det i sommerens forhandlinger med KL er aftalt, at der gennem-
føres et eftersyn af den samlede økonomi på integrationsområdet. Her gennemgås
elementerne i finansieringen på området.
Der vil således i den kommende tid blive set både generelt på fordelingen af finansie-
ringen på området og konkret på udlændingeudligningsordningen. I den sammen-
hæng er det også relevant, at der bliver set på det statistiske grundlag for udlændin-
geudligningsordningen.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann