Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
UUI Alm.del
Offentligt
1575192_0001.png
Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 11. november 2015 efter ønske fra
Johanne Schmidt-Nielsen (EL) stillet følgende spørgsmål nr. 106 (alm. del) til udlændinge-,
integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr.106:
”Ministeren bedes kommentere henvendelse af 3/11-15 fra Hans Peter Hansen,
Nykøbing vedr. ændring af Lov om Integrationsydelser, jf. UUI alm. del bilag 25,
og enkeltvis besvare de i bilaget stillede spørgsmål.”
Svar:
Den henvendelse, der henvises til i spørgsmålet, synes at omhandle et endnu ikke eksiste-
rende lovforslag. Jeg har ved besvarelsen lagt til grund, at der henvises til den af regerin-
gen bebudede udvidelse af anvendelsesområdet for integrationsydelsen. På den baggrund
besvares de stillede spørgsmål med udgangspunkt i lov nr. 1000 af 30. august 2015, hvor-
ved integrationsydelsen blev indført, og det bagvedliggende lovforslag (lovforslag nr. L 2,
fremsat den 3. juli 2015), da de deri gældende principper påtænkes videreført ved udvi-
delsen af anvendelsesområdet for integrationsydelsen.
Henvendelsen giver mig lejlighed til at præcisere, at det danske samfund bygger på, at
hver enkelt borger så vidt muligt forsørger sig selv. Det offentliges pligt til at træde til med
midlertidig hjælp indtræder først, når det er konstateret, at den enkelte en periode ikke
på anden vis formår at skaffe sig det fornødne til sin egen og familiens forsørgelse. Efter
regeringens opfattelse bevirker niveauet for uddannelses- og kontanthjælp, at mange er
blevet fastholdt i passiv forsørgelse, fordi de ikke kan opnå et højere rådighedsbeløb ved
at påtage sig et arbejde. Indførelse af integrationsydelsen indebærer, at det bedre kan
betale sig at arbejde og vil samtidig fremme integrationen ved at flere flygtninge og ind-
vandrere, der er den primære målgruppe for ordningen, kommer ud på arbejdsmarkedet.
De konkrete spørgsmål i henvendelsen vedrører for de første tre spørgsmåls vedkommen-
de EU-borgere, ikke-EU-borgere og danske statsborgere i relation til forskelsbehandling og
dansktillæg/sprogbonus.
Der er bemærkningerne til lovforslag L 2 redegjort for, hvordan forslaget forholder sig til
grundloven, EU-retten og internationale konventioner. Lovforslaget respekterer fuldt ud
de forpligtelser, der følger heraf. Endvidere er der i lovforslaget redegjort for, hvilke krav
der stilles for, at man kan opnå sprogbonus, uanset om man er ikke-EU-borger, EU-borger
eller dansk statsborger.
Dato: 2. december 2015
Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet
Slotsholmsgade 10
Post
1216 København K
Tel.
7226 8400
Mail
[email protected]
Web
www.uibm.dk
CVR-nr.
Sagsnr.
36977191
2015 - 1349
Side
1/2
 UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 106: Spm. om kommentar til henvendelse af 3/11-15 fra Hans Peter Hansen, Nykøbing vedr. Ændring af Lov om Integrationsydelser, til udlændinge-, integrations- og boligministeren
Spørgsmål 4 omhandler ”udlændinge, der ikke længere opfylder kravene til at blive be-
tragtet som flygtninge” og som i et vist omfang udrejser til oprindelseslandet, set i forhold
til danske statsborgere, der genindrejser i Danmark. Denne – noget uklart beskrevne -
problemstilling ses ikke umiddelbart at have relation til integrationsydelsen.
Det er ikke ganske klart, hvad der spørges til i spørgsmål 5, der vedrører EU-retten, men
generelt kan jeg oplyse, at regeringen naturligvis overholder sine EU-retlige forpligtelser.
Spørgsmål 6 vedrører virkningerne af integrationsydelsen på boligmarkedet, særligt i for-
hold til billige boliger. Generelt er det ikke tanken, at man skal være på integrationsydelse
gennem længere tid, men tværtimod at ydelsen skal tilskynde til, at man finder et job og
dermed også bliver i stand til at betale en vis husleje. For så vidt angår flygtninge kan jeg
oplyse, at der ikke er en generel fortrinsret for denne gruppe til at få en bolig. En kommu-
nes boliganvisningen sker efter en konkret vurdering af den enkelte flygtnings behov set i
forhold til andre boligsøgendes behov i kommunen.
For så vidt angår henvisningen til boligstøtte kan jeg oplyse, at boligsikring beregnes ud fra
husstandens indkomst, huslejens størrelse og boligens størrelse, og er ikke begrænset til
integrationsydelsesmodtagere. Personer, der opfylder betingelserne for at modtage ud-
dannelses- eller kontanthjælp, kan dertil modtage særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv
socialpolitik. Særlig støtte ydes til personer med høje boligudgifter eller stor forsørgerbyr-
de.
I spørgsmål 7 er præmissen, at den ydelsesreduktion, som integrationsydelsen er udtryk
for, vil afholde både studerende og arbejdstagere fra at tage ophold i udlandet med hen-
blik på studier eller job. Den præmis er jeg grundlæggende uenig i. Jeg tillader mig at an-
tage, at hverken studerende eller arbejdstagere har størrelsen på den offentlige forsørgel-
se som et tungtvejende kriterie, når de overvejer, om de skal tage nogle år i udlandet som
del af deres studie eller arbejdsliv.
Inger Støjberg
/
Henrik Thomassen
Side
2/2