Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
UUI Alm.del
Offentligt
1687105_0001.png
Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 30. september 2016 stillet
følgende spørgsmål nr. 1013 (alm. del) efter ønske fra Martin Henriksen (DF) til
udlændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 1013:
Kan ministeren oplyse, hvor mange af de mandlige asylansøgere, der har en
barnebrud, der er blevet anmeldt for seksuel omgang med en mindreårig?
Svar:
Indledningsvis skal det bemærkes, at Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet har forstået spørgsmålet således, at der spørges til antallet af
mandlige asylansøgere, der er blevet politianmeldt for at have et ulovligt seksuelt
forhold til en ægtefælle eller samlever under 15 år.
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har til brug for besvarelsen af
spørgsmålet indhentet bidrag fra Udlændingestyrelsen.
Udlændingestyrelsen har oplyst, at styrelsen har forstået således, at spørgsmålet
vedrører antallet af eventuelle politianmeldelser, der er blevet indgivet siden
besvarelsen af spørgsmål nr. 369 af 5. april 2016.
Desuden har Udlændingestyrelsen oplyst, at der ikke har været nye tilfælde, hvor
en mindreårig asylansøger under 15 år er blevet indkvarteret med en ægtefælle
eller samlever siden besvarelsen af spørgsmål nr. 369. Udlændingestyrelsen er
således ikke bekendt med, at der har været tilfælde, hvor mandlige asylansøgere
er blevet politianmeldt for at have et ulovligt seksuelt forhold til en ægtefælle
eller samlever under 15 år siden besvarelsen af spørgsmål nr. 369.
Udlændingestyrelsen har endvidere oplyst, at de løbende er i dialog med
operatørerne i sager om indkvartering af mindreårige asylansøgere, som har
Dato: 11. november 2016
Koncernøkonomi
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uibm.dk
36977191
2016 - 11332
139249
Side
1/2
UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1013: Spm. om, hvor mange af de mandlige asylansøgere, der har en barnebrud, der er blevet anmeldt for seksuel omgang med en mindreårig m.v., til udlændinge-, integrations- og boligministeren
indgået ægteskab eller er samlevende med en person, som opholder sig i
Danmark.
Inger Støjberg
/
Anette Görtz
Side
2/2