Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 30. september 2016 stillet
følgende spørgsmål nr. 1005 (alm. del) efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen
(EL) til udlændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 1005:
Svaret på UUI alm. del - spørgsmål nr. 759 rummer en række formelle
begrundelser for, at ministeriet ikke til udvalget oversendte de omtalte
henvendelser fra Røde Kors om asylansøgeres reaktioner på adskillelse af gifte
par, hvor den ene af ægtefællerne er mindreårig. Mener ministeren, at disse
oplysninger havde været relevante at forelægge udvalget inden eller i forbindelse
med samrådene 15. marts 2016 og 23. juni 2016, og vil ministeren fremover
oversende sådanne relevante oplysninger til udvalget?
Svar:
Som det fremgår af min besvarelse af 26. september 2016 af spørgsmål nr. 759
(Alm. del) fra Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget, orienterer ministeriet
ikke normalt udvalget om indkvarteringsoperatørernes erfaringer og
henvendelser vedrørende indkvarteringen i asylsystemet. Endvidere gav
samrådsspørgsmålene efter ministeriets opfattelse ikke særskilt anledning hertil,
og jeg finder ikke grundlag for generelt at ændre praksis for udvalgsorienteringer.
Jeg har dog noteret mig, at der er et ønske fra medlemmer af Udlændinge-,
Integrations- og Boligudvalget om at blive orienteret om eventuelle henvendelser
vedrørende
generelle
erfaringer
på
asylcentrene
vedrørende
indkvarteringsordningen, hvorefter mindreårige ægtefæller og samlevere som
udgangspunkt indkvarteres separat på asylcentrene.
Jeg henviser i øvrigt til min besvarelse af 26. september 2016 af spørgsmål nr. 759
(Alm. del) fra Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget.
27. oktober 2016
Udlændingeafdeling
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uibm.dk
36977191
2016 - 11753
137698
Inger Støjberg
/
Jesper Gori
Side
1/1