Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 29. september 2016 stillet
følgende spørgsmål nr. 1004 (alm. del) efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen
(EL) til udlændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 1004:
I hvor mange sager har Udlændingestyrelsen i 2014, 2015 og 2016 besluttet at
iværksætte DNA-undersøgelser for at fastslå den familiemæssige relation i sager
vedrørende familiesammenføring til herboende personer med oprindelse i Syrien
med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller § 8, og i hvor mange af
disse sager har de ikke-herboende familiemedlemmer – trods anvisning herom –
undladt at henvende sig til en dansk repræsentation (eller et andet lands
repræsentation, der samarbejder med de danske myndigheder) med henblik på at
få foretaget mundskrab?
Svar:
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har til brug for besvarelsen af
spørgsmålet indhentet bidrag fra Udlændingestyrelsen.
Udlændingestyrelsen har oplyst, at der i perioden fra den 10. december 2014 til
den 3. oktober 2016 er iværksat 161 DNA-undersøgelser i familiesammenførings-
sager, der behandles efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1-2, eller § 9 c, stk. 1,
hvor den herboende reference er flygtning med oprindelse i Syrien.
Udlændingestyrelsen har samtidig oplyst, at registreringen af iværksatte DNA-
undersøgelser blev etableret den 10. december 2014, hvorfor antallet af
iværksatte DNA-undersøgelser alene kan opgøres fra denne dato.
Udlændingestyrelsen har herudover oplyst, at det ikke er muligt, på baggrund af
registreringsgrundlaget, at fordele de 161 DNA-undersøgelser på det år, hvor
DNA-undersøgelsen blev iværksat. Det er ligeledes ikke muligt på baggrund af
registreringsgrundlaget at opgøre, i hvor mange tilfælde de tilsagte
familiemedlemmer ikke er mødt op til DNA-undersøgelse.
Udlændingestyrelsen har endvidere oplyst, at personer med oprindelse i Syrien
omfatter syriske statsborgere samt statsløse personer født i Syrien.
20. oktober 2016
Koncernøkonomi
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uibm.dk
36977191
2016 - 11304
139089
Side
1/2