Udenrigsudvalget 2015-16
URU Alm.del
Offentligt
1586758_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
Den 11. januar 2016
Spørgsmål fra Udenrigsudvalget til
udenrigsministeren af 4. januar 2016.
Stillet efter ønske fra Christian Juhl.
URU alm. del spørgsmål 90:
Vil ministeren i forlængelse af tidligere fremsendt spørgsmål - URU alm. del - spørgsmål 90
(folketingsåret 2014-15, 2. samling) - og som opfølgning på samrådet med udenrigsministeren i
Udenrigsudvalget den 21. december 2015 oversende en oversigt over udgifterne i regeringens
udviklingspolitiske prioriteter 2016 opdelt på samme måde som tidligere oversigter, dvs. en
opdeling i Fattigdomsorienteret Ramme og Global Ramme, samt en opdeling af de 2 rammer i
Udviklingsbistand og Ikke Udviklingsbistand? Denne opdeling er sidst benyttet i regeringens
udviklingspolitiske prioriteter 2015.
Svar
Som tidligere svaret kan alle de udgifter, der afholdes inden for rammen til udviklingsbistand,
opgøres som udviklingsbistand (DAC’es). Danmark vil fortsat rapportere de udgifter til
OECD’s udviklingskomite (DAC), der i henhold til de internationale standardiserede
OECD/DAC-regler kan rapporteres som udviklingsbistand. Fsva. de udgifter, der var opført
som ikke-udviklingsbistand under den globale ramme kan det oplyses, at der under § 6
Udenrigsministeriet på finansloven for 2016 er afsat 22 mio. kr. under Freds- og
Stabiliseringsfonden, 362,4 mio. kr. til fredsbevarende operationer, 19,9 mio. kr. til
internationale straffedomstole, 63,1 mio. kr. til Dansk Institut for Int. Studier og Inst. For
Menneskerettigheder, 76,8 mio. kr. til bidrag til NATO, OSCE, Org. For Atomprøvestop,
IAEA og OPCW samt 198,2 mio. kr. til øvrige internationale organisationer.
Regeringen fastholder, at den fremadrettet ikke vil foretage en opdeling af udviklingsbistanden
på en fattigdomsorienteret og en global ramme, der blev indført af den tidligere regering.
Med den nye 2030 dagsorden for bæredygtig udvikling og de 17 nye verdensmål, der blev
vedtaget i FN i september, står det klart, at udvikling og fattigdomsbekæmpelse har mange
facetter, herunder at skabe inklusiv vækst med respekt for klima og miljø, at skabe fred og
sikkerhed og at sikre menneskerettigheder.
De indsatser, der tidligere var placeret under den globale ramme, såsom freds- og stabiliserings-
indsatser samt menneskerettighedsbidrag, er centrale i opfyldelsen af verdensmålene. En
opdeling af udviklingsbistanden på to rammer tjener derfor hverken noget fagligt eller
styringsmæssigt formål.