Udenrigsudvalget 2015-16
URU Alm.del
Offentligt
1587078_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
8. januar 2016
Spørgsmål fra Udenrigsudvalget til
Udenrigsministeren af 4. januar 2016.
URU alm. del – spørgsmål 88.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Christian Juhl (EL).
URU alm. del spørgsmål 88:
Etiopien har i år oplevet den værste tørke i 50 år. Hvis ikke FN's nødhjælpsappel
på 9,5 mia. kr. bliver opfyldt inden februar, står mindst 12 millioner mennesker
i Etiopien til at miste livet af underernæring og tørst, jf. blandt andet
artiklen ” Kæmpe sultkatastrofe på vej på Afrikas Horn” i Information d. 28. december
2015.
Vil ministeren sikre, at Danmark hurtigst muligt bidrager til at forebygge sultkatastrofen,
bl.a. gennem ekstra bevillinger til FN’s indsats?
Hvor hurtigt og med hvilke midler er det muligt for Danmark at bidrage?
FN har i august bedt om ekstra hjælp til den truende katastrofe. Hvorfor har
Danmark ikke reageret på denne henvendelse?
Hvorfor har ministeren ikke orienteret Udenrigsudvalget denne alvorlige risiko
for sultkatastrofe?
Svar
Situationen i Etiopien er blevet fulgt ganske nøje gennem de seneste måneder, i takt med at
risikoen for en massiv fødevarekrise gradvist er blevet stadigt større grundet svigtende nedbør i
kølvandet på klimafænomenet El Nino, som imidlertid forventes først for alvor at slå igennem i
februar 2016. FN og den etiopiske regering udsendte derfor i december 2015 en fælles appel
om yderligere international støtte på i alt 1,4 mia. USD med henblik på at levere bistand til i alt
10,2 mio. mennesker med fokus på fødevarerelateret bistand, adgang til drikkevand m.v.
Appellen falder i forlængelse af en allerede omfattende indsats i 2015, hvor den etiopiske
regering bl.a. selv har bidraget med 200 mio. USD, ligesom den har reserveret yderligere 97
mio. USD til brug i 2016. Dertil kommer lokale bidrag fra delstatsregeringerne.
Fra 2012 til 2015 har Danmark bidraget med 84 mio. DKK til et program, der spænder et
sikkerhedsnet ud under cirka 8 mio. etiopiere, hvis fødevaresituation er usikker, og Danmark
har dermed medvirket til at lette situationen i nogle af de mest sårbare husholdninger i landet.
Programmet har et humanitært vindue, som netop sigter på at agere hurtigt i ekstraordinære
situationer, som det sås i anden halvdel af 2015, hvor El Ninõs konsekvenser begyndte at vise
sig.
 URU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 88: Spm. om ministeren vil sikre, at Danmark hurtigst muligt bidrager til at forebygge sultkatastrofen, bl.a. gennem ekstra bevillinger til FN’s indsats m.v., til udenrigsministeren
I lyset af situationens alvor besluttede Regeringen yderligere i december måned at yde et
ekstraordinært humanitært bidrag på 20 mio. kr. til FN’s humanitære landefond for Etiopien.
Landefonden er et centralt redskab i den løbende akutte humanitære indsats, som overordnet
ledes af FN’s humanitære koordinator i samråd med de etiopiske myndigheder. Midler fra
fonden fordeles til indsatser gennem såvel FN-organisationer som nationale og internationale
NGO’er.
Derudover har Folkekirkens Nødhjælp (FKN) indtil videre anvendt knap 2 mio. kr. fra en
nødhjælpspulje under organisationens humanitære partnerskabsaftale med Udenrigsministeriet
til en akut indsats i relation til tørken. Denne indsats er i tillæg til et flerårigt fødevareprogram,
som FKN gennemfører med fokus på katastrofeforebyggende initiativer, herunder
overrislingsaktiviteter, anvendelse af nye afgrøder og udvikling af varslingssystemer for
lokalsamfund. Udenrigsministeriet har ydet et bidrag på 3,5 mio. kr. over Civilsamfundsrammen
til programmets videre drift i 2016.
Udover de nævnte bidrag til danske partnere i Etiopien skal der også peges på det forhold, at
FN’s centrale nødhjælpsfond (CERF’en) i anden halvdel af 2015 har bevilget over 24 mio. USD
til tørkerelaterede indsatser i Etiopien. Med et bidrag på 100 mio. kr. var Danmark i 2015 den 6.
største donor til fonden, og dermed også medvirkende til denne finansiering af indsatser i
Etiopien.
Det har ikke været skønnet nødvendigt at orientere Udenrigsudvalget om risikoen for sult i
Etiopien, idet man ifølge FN allerede har formået at mobilisere en ganske effektiv og
velkoordineret forebyggende indsats, hvorved den værste akutte risiko indtil videre har kunnet
håndteres. Der er imidlertid fortsat behov for international støtte for at sikre, at bistanden
fremover står mål med behovene, og at Etiopien ikke sættes markant tilbage i en i øvrigt
lovende udviklingsproces.
Regeringen vil også i 2016 følge situationen nøje.