URU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm., om ministeren vil oversende sit talepapir fra samrådet den 9. oktober 2015 om de udviklingspolitiske dagsordenspunkter på EU-rådsmødet den 26. oktober 2015, til udenrigsministeren

Udenrigsudvalget 2015-16
URU Alm.del
Offentligt

BUDSKABER

Samrådsspørgsmål F: Vil ministeren forud for rådsmødet den 26. oktober 2015

(udenrigsanliggender - udvikling) redegøre for de udviklingspolitiske

dagsordenspunkter?

Møde med Udenrigsudvalget den 9. oktober 2015

Det talte ord gælder

Jeg vil gerne forelægge punkterne på rådsmødet om udviklingspolitiske

anliggender den 26. oktober.

1. Ligestilling – rådskonklusioner om EU-Gender Action Plan II

2. Migration, flygtninge og udvikling

3. Opfølgning på 2030 dagsordenen

4. Relationerne mellem EU og AVS-landene post 2020

5. Forberedelse af det humanitære verdenstopmøde

Det er forventningen, at de tre førstnævnte emner, vil få størst

opmærksomhed på rådsmødet.

1. Ligestilling - Rådskonklusioner om EU-Gender Action Plan II

Ligestilling er igen på dagsordenen for rådsmødet – og denne gang skal

der vedtages rådskonklusioner om EU’s opdaterede handlingsplan for

ligestilling og kvinders rettigheder i udviklingssamarbejdet (”Gender

Action Plan 2016 - 2020”).

URU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm., om ministeren vil oversende sit talepapir fra samrådet den 9. oktober 2015 om de udviklingspolitiske dagsordenspunkter på EU-rådsmødet den 26. oktober 2015, til udenrigsministeren

Handlingsplanen skal gælde for 2016 – 2020 og for at sikre sammenhæng i

EU’s eksterne indsatser, er sigtet denne gang udvidet til, foruden

samarbejdet med udviklingslande, at omfatte naboskabslande,

udvidelseslande og skrøbelige stater samt indsatser i humanitære

situationer. Handlingsplanen identificerer fire hovedindsatsområder:



pigers og kvinders fysiske og psykiske integritet,



fremme af pigers og kvinders sociale og økonomiske rettigheder

samt



styrkelse af pigers og kvinders indflydelse og deltagelse.

Hertil kommer det fjerde indsatsområde,



at forbedre kulturen i EU’s institutioner, herunder Kommissionen og

den Fælles Udenrigstjeneste, med henblik på at fremme pigers og

kvinders rettigheder og ligestilling i EU’s eksterne indsatser. Dette

gælder i alle politiske, administrative og finansielle forhold i

forbindelse med indsatserne.

Handlingsplanen tager afsæt i den forståelse, at fremme af ligestilling

forudsætter ændringer af gældende normer og værdisæt, som begrænser

piger og kvinder samt drenge og mænd i at nå deres fulde potentiale.

Desuden omfatter handlingsplanen en målsætning om at sikre adgang til

seksuelle og reproduktive sundhedstjenester, inklusive

seksualundervisning.

EU’s nye handlingsplan for ligestilling er et vigtigt instrument til

implementering af 2030 dagsordenen. Der lægges op til at sikre

kønsaspektet bredt i EU’s arbejde - både i tilrettelæggelsen af konkrete

programmer og i den politiske dialog med partnerlandene - og der lægges

op til at styrke resultatmålingen.

Rådskonklusionerne, som rådet forventes at vedtage, indeholder bl.a. en

henvisning til rådskonklusionerne fra maj, hvor der blev sikret godt sprog

om seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder.

Regeringens budskab på rådsmødet vil være, at man tilslutter sig

handlingsplanen og rådskonklusionerne om handlingsplanen. Regeringen

lægger vægt på et højt ambitionsniveau, fokus på klare mål og resultater

og bred integrering med vægt på en tilgang, der fokuserer på at fremme

piger og kvinders rettigheder, herunder deres seksuelle og reproduktive

rettigheder.

2. Migration, flygtninge og udvikling

Den aktuelle flygtninge- og migrationskrise har stor bevågenhed både i

Danmark og resten af EU og er også på dagsordenen på rådsmødet om

udviklingspolitiske anliggender.

Den 23. september vedtog stats- og regeringscheferne på et uformelt møde

i Det Europæiske Råd en erklæring med en række indsatsområder,

herunder:



Grundig forberedelse af Valletta-topmødet i november, der har til

formål at styrke samarbejdet mellem EU og de afrikanske lande om

håndteringen af migrationsudfordringen.



Økonomisk støtte til en EU trustfond, der skal adressere de

grundlæggende årsager til tvungen og irregulær migration fra Afrika.



Øget økonomisk støtte til humanitære indsatser i og omkring Syrien,

på Afrikas Horn og i Afrika, herunder til MADAD-fonden - en EU

trustfond, der adresserer krisen i Syrien.

På et uformelt rådsmøde om udviklingspolitiske anliggender den 25.

september i New York blev opfølgning på erklæringen drøftet. Der var

generel opbakning til EU’s trustfond for Afrika og til behovet for øget

humanitær finansiering, men også til behovet for investering i langsigtede

udviklingsindsatser.

Rådet ventes på rådsmødet den 26. oktober at drøfte forberedelsen af

Valletta-topmødet, og hvilke indspil EU kan komme med – særligt hvad

angår EU’s trustfond for Afrika. Derudover ventes EU’s indspil til krisen i

Syrien også at indgå i drøftelserne.

Regeringen arbejder for at begrænse flygtningestrømmene mod EU og

hjælpe i nærområderne. Det handler om at sikre beskyttelse og adgang til

uddannelse og sundhedsydelser og om at skabe indkomstmuligheder for

flygtninge og fordrevne i nærområderne. Og så handler det om at styrke

lokalsamfundenes evne til at absorbere de mange flygtninge. Målet er, at

flygtninge kan leve i sikkerhed og værdighed og uden at være afhængige

af international humanitær hjælp. Det tjener både de internt fordrevne,

flygtningene og de lokalsamfund, som huser dem bedst.

[Valletta-topmødet]

Valletta-topmødet er i den sammenhæng en mulighed for at styrke

samarbejdet og dialogen mellem EU og de afrikanske lande om de fælles

migrationsudfordringer. For at opnå konkrete resultater er det vigtigt, at

topmødet - baseret på et fælles ansvar og solidaritet - fokuserer på to

spørgsmål:

1. Hvordan kan EU hjælpe de afrikanske lande med at sikre stabilitet og

udvikling og undgå, at deres unge og ressourcestærke borgere

emigrerer?

2. Hvordan kan de afrikanske lande til gengæld hjælpe EU med at tage

imod de statsborgere, som EU's medlemslande sender tilbage

(tilbagetagelsesaftaler) og forhindre, at andre tager afsted?

[EU’s

Emergency Trust Fund]

Et konkret udkomme af Valletta-topmødet forventes at være en EU

trustfond, der skal adressere de grundlæggende årsager til tvungen og

irregulær migration fra Afrika. Regeringen ser positivt på forslaget om

oprettelse af denne fond og er parat til at bidrage økonomisk til fonden,

hvis de igangværende forhandlinger om fondens opsætning fører til et

positivt resultat.

[Humanitære

indsatser]

Regeringen støtter op om en øget humanitær indsats fra EU til

igangværende kriser. Vi lægger vægt på, at medlemslandene følger op på

erklæringen fra det uformelle møde i Det Europæiske Råd den 23.

september i forhold til at yde øget økonomisk støtte til humanitære

indsatser i og omkring Syrien, på Afrikas Horn og Afrika i øvrigt.

Fra dansk side yder vi, som annonceret den 17. september, et

ekstraordinært bidrag på 750 mio. kr. Det bidrag går for det første til en

styrket indsats i nærområderne, herunder især til Syrien og nabolande, og

for det andet til initiativer under EU’s samlede migrationspakke.

Regeringen vil derudover arbejde for, at EU adresserer flygtninge- og

migrationsrelaterede spørgsmål i relation til for eksempel Afghanistan og

andre relevante kriser.

[MADAD-fonden]

Et eksempel på et relevant instrument for en styrket indsats i forhold til

Syrien og nabolandene er Madad-fonden, der blev oprettet i 2014. Fonden

skal støtte syriske flygtninge i nærområderne, herunder Jordan, Libanon og

Tyrkiet.

Regeringen hilser EU's operationaliseringen af Madad-fonden velkommen.

[Opdateres på baggrund af igangværende proces: Derfor overvejer vi også,

hvorvidt man fra dansk side skal bidrage til Madad-fonden.]

3. Opfølgning på 2030 dagsordenen mellem rådet

(udenrigsanliggender – udvikling) og rådet (miljø)

Rådet ventes at drøfte udfordringer og muligheder i forhold til EU’s

opfølgning på 2030 dagsordenen i forbindelse med en fælles frokost med

rådet for miljø.

Drøftelsen vil tage afsæt i slutdokumentet for 2030 dagsordenen fra FN-

Topmødet. 2030 dagsordenen blev vedtaget af verdens stats- og

regeringschefer på FN-topmødet den 25.-27. september 2015 i New York.

Regeringen vil arbejde for en ambitiøs opfølgning i EU, hvor alle

medlemsstater bidrager. Regeringen vil arbejde for, at 2030 dagsordenen

integreres i relevante EU-strategier som eksempelvis EU’s strategi for

Bæredygtig Udvikling og EU’s miljøhandlingsplan. Derudover vil jeg

arbejde for, at EU udarbejder tematiske rapporter på udvalgte områder af

2030 dagsordenen. F.eks. rapporteres der allerede på EU’s handlingsplan

for ligestilling og på implementeringsmidler i form af EU’s rapport herom

(EU’s Accountability Report).

Jeg vil arbejde for, at EU's medlemsstater – ligesom Danmark - lever op til

den internationale forpligtelse om at yde 0,7 pct. af BNI i

udviklingsbistand. Derudover vil jeg arbejde for mobilisering af yderligere

ressourcer til udvikling gennem styrkelse af nationale skattesystemer og

fremme af den private sektors rolle i udvikling.

Endelig vil vi fra dansk side opfordre til, at EU-kommissionen fremlægger

forslag til EU’s opfølgning på verdensmålene, herunder EU’s

udviklingssamarbejde.

4. Relationerne mellem EU og AVS-landene post 2020

Rådet vil på mødet skulle have en første drøftelse af det fremtidige

samarbejde mellem EU og de såkaldte AVS-lande (79 lande i Afrika,

Vestindien og Stillehavet). Den nugældende aftale – Cotonou- aftalen –

udløber i 2020 og har dannet rammen for det politiske, økonomiske,

handelsmæssige og udviklingsmæssige samarbejde de sidste 15 år.

Det forventes, at Kommissionen på mødet vil give en første orientering om

den forestående proces og de initiativer, som man agter at sætte i gang, for

at være bedst muligt klædt på, når de konkrete forhandlinger med AVS-

landene indledes.

Kommissionen og EU’s fælles udenrigstjeneste forventes umiddelbart

inden mødet at præsentere et konsultationspapir, der skal danne grundlag

for en offentlig høringsproces, ligesom man frem til begyndelse af det nye

år vil gennemføre en evaluering af det hidtidige samarbejde under

Cotonou-aftalen. Dette skal senere lede frem til formuleringen af et

egentligt forhandlingsmandat for EU.

Regeringen støtter op om denne proces og vil i den kommende tid følge

sagen tæt og arbejde for, at det fremtidige samarbejde med denne gruppe

af meget forskellige lande bliver så effektivt som muligt.

5. Humanitære anliggender: Forberedelse af det humanitære

verdenstopmøde

Derudover vil rådet holde en orienterende debat om forberedelsen af det

humanitære verdenstopmøde, der afholdes i Istanbul den 23. – 24. maj

2016. Regeringen ser topmødet, som er det første af sin slags, som en

enestående mulighed for, at det internationale samfund kan drøfte

håndteringen af nogle af de kæmpeudfordringer, vi står over for globalt

set.

Megakriserne i Syrien og de omkringliggende lande, i Yemen, Somalia og

Sydsudan er eksempler på, at det internationale humanitære system yder

maksimalt, men er ved at nå grænserne for, hvad det kan levere. Der er

behov for mere langsigtede tilgange og for flere penge. Det kræver, at der

nytænkes.

Danmark prioriterer i forberedelsesfasen af topmødet tre hovedspor:

1. For det første et styrket fokus på beskyttelse og langsigtede

løsningsorienterede indsatser i og omkring kriser og væbnede

konflikter – med fokus på flygtninge og internt fordrevne. Det

handler om at skabe trygge og værdige levevilkår. Og som led i det

arbejder vi også for, at topmødet slår fast, at den humanitære folkeret

skal håndhæves, og at beskyttelse af civilbefolkninger og humanitær

adgang er dele heraf.

2. For det andet fokuserer vi på at styrke effektiviteten og sikre bedre

resultater, bl.a. ved at arbejde for fælles standarder i den humanitære

bistand.

3. Og for det tredje handler det om at finde nye tilgange til humanitær

finansiering. Nye donorlande og den private sektor skal inddrages

yderligere.

Samtidig arbejder vi i alle spor for at styrke samtænkningen af alle

relevante instrumenter; Det gælder politisk dialog, kriseforebyggelse og

fredsopbygning parallelt med mere sammenhængende humanitære og

udviklingsindsatser. Den humanitære bistand kan ikke stå alene.

Regeringen er enig med EU-kredsen om, at topmødet skal genbekræfte de

humanitære principper om medmenneskelighed, neutralitet, upartiskhed og

uafhængighed. Den europæiske konsensus om humanitær bistand er et

godt grundlag for fælles EU-indspil til topmødet.