Udenrigsudvalget 2015-16
URU Alm.del
Offentligt
1588471_0001.png
Folketingets Udenrigsudvalg
Christiansborg
15. januar 2016
Svar på Udenrigsudvalgets spørgsmål nr. 78 (Alm. del – § 7.
Finansministeriet) af 18. december 2015 stillet efter ønske fra
Christian Juhl (EL)
Spørgsmål
DR P1 fortæller 17. december 2015, at colombianske myndigheder oplyser, at
DONG så sent som i 2014 importerede kul fra virksomheden Prodeco. Prodeco
er beskyldt for at have samarbejdet med og finansieret paramilitære grupper, der
har stået bag mord og massakrer på lokalbefolkningen. Prodeco er ligeledes be-
skyldt for at forurene vand og ødelægge skov, og flere miner blev i 2013 lukket af
de colombianske myndigheder pga. brud på miljølovgivning. Hvordan vil ministe-
ren sikre, at statslige selskaber ikke bidrager til overtrædelser af menneskerettighe-
der og arbejdstagerrettigheder samt skader på miljøet?
Svar
For statslige selskaber er det samfundsmæssige ansvar særligt relevant. DONG
Energy skal derfor ligesom alle andre store virksomheder redegøre for, hvordan
selskabet forholder sig til samfundsansvar.
De statslige selskaber skal redegøre for deres arbejde med samfundsansvar mindst
én gang årligt. Derudover skal de større statslige selskaber tilslutte sig FN’s Global
Compact, hvis det grundet karakteren af selskabets virksomhed er relevant for
selskabets arbejde med samfundsansvar. Der henvises til besvarelsen af Udenrigs-
udvalgets spørgsmål nr. 81 (Alm. del – § 7. Finansministeriet) af 18. december
2015 for en uddybning heraf.
Fsva. oplysningerne vedrørende DONG Energy’s import af kul fra virksomheden
Prodeco har DONG Energy til Finansministeriet i øvrigt oplyst følgende:
”DONG Energy har importeret 462.858 tons kul fra Prodeco i 2014.
DONG Energy har i overensstemmelse med FN’s og OECD’s retningslinjer på området im-
plementeret et risiko-baseret system til at vurdere og forbedre leverandørers praksis inden for
menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og anti-korruption.”
Fsva. den konkrete sag henvises der til besvarelsen af Udenrigsudvalgets spørgs-
mål nr. 77 (Alm. del – § 7. Finansministeriet) af 18. december 2015.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
URU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at statslige selskaber ikke bidrager til overtrædelser af menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder samt skader på miljøet, til finansministeren
1588471_0002.png
Side 2 af 2
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
Finansminister