Udenrigsudvalget 2015-16
URU Alm.del
Offentligt
1588469_0001.png
Folketingets Udenrigsudvalg
Christiansborg
15. januar 2015
Svar på Udenrigsudvalgets spørgsmål nr. 77 (Alm. del – § 7.
Finansministeriet) af 18. december 2015 stillet efter ønske fra
Christian Juhl (EL)
Spørgsmål
Kan ministeren garantere, at DONG ikke indkøber kul fra virksomheder i Co-
lombia, der er eller har været involveret i paramilitære aktiviteter? Hvad gør
DONG for at undgå køb af kul fra miner i Colombia, der har været involveret i
paramilitære aktiviteter?
Svar
Den statslige ejerskabsudøvelse i DONG Energy sker ud fra et armslængdeprin-
cip, og selskabet agerer som et kommercielt drevet selskab. Det er således DONG
Energys ledelse, som har ansvaret for at træffe beslutninger ud fra, hvad der tjener
selskabet bedst inden for de rammer, som er fastlagt i selskabets vedtægter samt
den lovgivning, selskabet er underlagt. Dette omfatter således også selskabets valg
af leverandører.
For statslige selskaber er det samfundsmæssige ansvar særligt relevant. DONG
Energy skal derfor ligesom alle andre større selskaber redegøre for, hvordan sel-
skabet forholder sig til samfundsansvar. Der henvises til besvarelsen af Udenrigs-
udvalgets spørgsmål nr. 81 (Alm. del – § 7. Finansministeriet) af 18. december
2015 for en uddybning heraf.
Til spørgsmålet om, hvad DONG Energy gør for at undgå køb af kul fra miner i
Colombia, der måtte være eller have været involveret i paramilitære aktiviteter, har
Finansministeriet udbedt svar fra selskabet, som har oplyst følgende:
”DONG Energy’s ”due diligence” praksis
DONG Energy har et etisk regelsæt for forretningspartnere (herunder leverandører), som er
tilgængelig på selskabets hjemmeside. Regelsættet oplister en række forventninger til forretnings-
partnere inden for de fire temaer i FN’s Global Compact, nemlig menneskerettigheder, arbejds-
tagerrettigheder, miljø og antikorruption. DONG Energy har i overensstemmelse med retnings-
linjer fra FN og OECD implementeret en systematisk tilgang til at screene, vurdere og forbedre
leverandørers praksis inden for de fire temaer.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
URU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 77: Spm., om ministeren kan garantere, at DONG ikke indkøber kul fra virksomheder i Colombia, der er eller har været involveret i paramilitære aktiviteter, til finansministeren
1588469_0002.png
Side 2 af 3
Denne systematiske tilgang (”due diligence”) sker i praksis gennem fire trin, der giver mulighed
for at identificere leverandører i højrisikoområder og –sektorer:
Leverandøren skal først acceptere DONG Energy’s etiske regelsæt.
DONG Energy screener dernæst leverandøren for risiko for overtrædelse af regelsættet. Ri-
sikoen afhænger af, hvad der købes og hvor i verden det købes.
Baseret på risikoscreeningen identificerer DONG Energy de leverandører, som skal udfylde
en selvevaluering eller modtage et kontrolbesøg. Dette har til formål at vurdere om leverandø-
ren er i stand til at leve op til relevant lovgivning og DONG Energy’s etiske regelsæt.
Hvis en kontrol viser, at leverandøren ikke lever op til DONG Energy’s forventninger,
samarbejder selskabet normalt med leverandøren om at udvikle en handlingsplan for at for-
bedre sig på de identificerede områder. DONG Energy monitorerer implementeringen af
handlingsplanen.
DONG Energy mener, at det er i overensstemmelse med internationale standarder, at man med
denne fremgangsmåde forsøger at forbedre en leverandørs praksis i stedet for at opsige samarbej-
det, hvorved man ikke ville tage aktivt del i forbedringerne hos leverandøren.
Hvis en leverandør imidlertid overtræder DONG Energy’s regelsæt på udtrykkelig eller grov vis,
enten forsætligt eller ved gentagen uagtsomhed, eller hvis leverandøren afviser at deltage i ”due
diligence”-aktiviteter eller udviser manglende interesse i at forbedre sig på områder, hvor DONG
Energy efter en vurdering anser dette for at være nødvendigt, forbeholder DONG Energy sig ret
til at søge at afslutte det pågældende forretningsforhold.
Særlig praksis for kulleverandører
DONG Energy har en særlig praksis for kulleverandører. Den praksis består i, at DONG
Energy som et af meget få selskaber i verden systematisk vurderer, om kulleverandører kan leve
op til selskabets forventninger på tilfredsstillende vis, inden man handler med dem.
Som en del af DONG Energy’s arbejde på området er selskabet blandt initiativtagerne til Bet-
tercoal. Bettercoal er en sammenslutning af 13 europæiske energiselskaber med det formål at
forbedre kulleverandørers praksis inden for menneske- og arbejdstagerrettigheder, miljø og anti-
korruption. I samarbejde med en række internationale interessenter har Bettercoal udviklet et
etisk regelsæt for udvinding af kul og en række værktøjer til at forbedre leverandørers praksis.
Bettercoal gennemfører kontrolbesøg hos leverandører, som har en interesse for medlemmerne.
Hvad angår leverandører, der er kommercielt attraktive for DONG Energy, men hvor Better-
coal ikke gennemfører kontrolbesøg, gennemfører DONG Energy selv kontrolbesøgene.
Historiske og aktuelle forhold tages alvorligt
DONG Energy tager de historiske og aktuelle sociale og miljømæssige forhold i Colombia meget
alvorligt. Borgerkrigen har haft en tragisk indvirkning på mange menneskers liv, og det er derfor
glædeligt, at landet nu for første gang står med en reel mulighed for forsoning med den forventede
fredsaftale mellem den colombianske regering og FARC. Det er DONG Energy’s forventning,
at selskabets leverandører vil samarbejde konstruktivt med den colombianske regering i fredspro-
cessen. DONG Energy følger processen for at undersøge, hvordan mineselskaberne bidrager
URU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 77: Spm., om ministeren kan garantere, at DONG ikke indkøber kul fra virksomheder i Colombia, der er eller har været involveret i paramilitære aktiviteter, til finansministeren
1588469_0003.png
Side 3 af 3
hertil. Prodeco har hidtil benægtet at have haft forbindelser til paramilitære grupper. Hvis det på
et tidspunkt kommer frem, at Prodeco i dag er involveret i forbrydelser udført af paramilitære
grupper, vil DONG Energy betragte det som en grov overtrædelse af selskabets etiske regelsæt og
dermed grund til ikke længere at købe kul fra minen.
DONG Energy har igennem flere år haft en konstruktiv dialog med selskabets leverandører
omkring situationen i Colombia. Det kan foregå både som kontrolvurderinger eller telefonisk
kontakt om enkeltsager, som DONG Energy er blevet bekendt med gennem den løbende dialog,
som selskabet har med danske og internationale NGO’er, fagforeninger og den danske ambas-
sade i Bogota.
Hvad angår de konkrete beskyldninger på miljøområdet mod den colombianske mine Prodeco,
har DONG Energy været i løbende konstruktiv dialog med Prodeco omkring minens praksis
på området siden 2011. I marts 2015 oplyste Prodeco til DONG Energy, at Prodeco havde
forbedret sit miljøledelsessystem således, at minen ikke var blevet idømt bøder siden 2013. Som
en del af DONG Energy’s løbende opfølgning over for Prodeco aftalte parterne i oktober 2015,
at DONG Energy i begyndelsen af 2016 vil gennemføre et kontrolbesøg hos minen.
DONG Energy planlægger i samarbejde med den danske ambassade en møderække med co-
lombianske interessenter i forbindelse med det planlagte kontrolbesøg af Prodeco-minen i begyn-
delsen af 2016. Formålet er at blive klogere på såvel situationen i området omkring Prodeco-
minen som den igangværende fredsproces og hvilke forventninger interessenter har til mineselska-
bernes deltagelse heri.
I forbindelse med det planlagte kontrolbesøg i Colombia vil DONG Energy undersøge de på-
stande, som er blevet fremsat om Prodeco-minen og på den baggrund vurdere det fremtidige sam-
arbejde med minen.”
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
Finansminister