URU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm., om ministeren vil oversende sit talepapir fra samrådet den 9. oktober 2015 om flygtninges og migranters nærområder, til udenrigsministeren

Udenrigsudvalget 2015-16
URU Alm.del
Offentligt

BUDSKABSNOTITS

Samrådsspørgsmål B-E: Hjælp til flygtninge og migranters nærområder

Samråd med Udenrigspolitisk Udvalg, 9. oktober 2015

Samrådsspørgsmål B: Hvordan vil udenrigsministeren øge hjælpen i flygtninge og

migranters nærområder, når regeringen samtidigt agter at skære massivt på

udviklingsbistanden?

Det talte ord gælder



Regeringens finanslovsforslag for 2016 giver en klar strategisk

retning, hvor migration er et af omdrejningspunkterne. Vi fokuserer

udviklingssamarbejdet, der hvor fattigdommen er stor, hvor vi har

strategiske interesser, og hvor Danmark bedst kan gøre en forskel.



Vi frigiver midler til fokusområderne ved at omprioriterer enkelte

områder af udviklingsbistanden. Vi vil således afslutter nogle

samarbejdsaftaler, og forsætte andre omend på et lavere niveau. Ved

at fokusere indsatsen i 14 prioritetslande frigiver vi også midler fra

landerammerne.



Regeringen fastholder et klart humanitært fokus, og hæver den

humanitære ramme med 50 mio. kr. Bidraget til den humanitære

ramme på ialt 1,825 mia. kr. i 2016 er det højeste beløb afsat på en

finanslov til humanitære fomål. Det humanitære bidrag udgør således

en større del af udviklingsbistanden end tidligere. Stigningen skyldes

ikke mindst de store behov i og omkring Syrien, men også kriser i

f.eks. Sydsudan, Yemen og Somalia. Stigningen understreger vores

URU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm., om ministeren vil oversende sit talepapir fra samrådet den 9. oktober 2015 om flygtninges og migranters nærområder, til udenrigsministeren

øget engagement for at imødegå de historisk store flygtninge og

migrationsstrømme, særligt gennem indsatser i nærområderne til

kriser og konflikt.



I finanslovsforslaget for 2016 har vi afsat 50 mio. kr. til en styrket

migrationsindsats rettet mod de grundlæggende årsager til migration

og flygtninge i nærområderne.



Vi styrker samtidig indsatsen mod migration i det langsigtede

udviklingsarbejde i de lande, der er oprindelseslande eller

transitlande for migrationsstrømmene. Det handler ikke mindst om at

støtte tiltag, der fremmer økonomisk vækst og skaber

beskæftigelsesmuligheder for unge, ligesom det handler om at

investere i uddannelses- og sundhedsfaciliteter. Med

udviklingssamarbejdet skal vi bidrage til at opbygge samfund, der

giver befolkningen – ikke mindst unge mænd og kvinder – en tro på

en fremtid i deres eget land.



Vi fastholder et stærkt engagement i skrøbelige stater med 1,1 mia.

kr. og 230 mio. kr. til Freds- og Stabiliseringsfonden, som bl.a. skal

bruges på anti-radikalisering, stabilisering og terrorbekæmpelse.

Samrådsspørgsmål C: Vil ministeren gøre rede for, præcis hvor mange og præcis

hvilke lande regeringen betragter som flygtninges og migranters nærområder?



Begrebet ”nærområder” bruges i forhold til flygtninge og internt

fordrevne. Det er en betegnelse for mere eller mindre fredelige

områder, der grænser umiddelbart op til igangværende kriser og

konflikter, og hvor flygtninge og internt fordrevne kan søge tilflugt

og modtage bistand fra humanitære organisationer m.v.



Nærområderne omfatter ikke bare lande, der er nabo til konfliktramte

lande – men også fredelige områder inde i konfliktramte lande.

Eksempelvis har vi støttet humanitære indsatser i Somaliland til

fordel for ofrene for konflikten i det sydlige og centrale Somalia.



Hovedparten af den danske humanitær bistand går til indsatser i

nærområderne til væbnede konflikter. Vi har prioriteret 13 kriser som

mål for den langsigtede humanitære bistand gennem vore

humanitære partnere, herunder Afghanistan, Irak, Syrien, Sydsudan,

Mali og Somalia.

Samrådsspørgsmål D: Agter regeringen at optrappe hjælpen til lande omkring

Syrien, der har taget den største flygtningebyrde som f.eks. Jordan og Libanon?



Den mest effektive måde at afhjælpe den syriske flygtningebyrde på

er at øge indsatsen både i selve Syrien og i nabolandene. Det er en

høj prioritet for regeringen.



Derfor har regeringen valgt at øge den humanitære bistand i 2015

med 250 mio. kr., med særligt henblik på at styrke indsatsen i og

omkring Syrien. Vi er tilfredse med, at Finansudvalget bakkede op

og gav sin tilslutning til planerne på mødet d. 30. september.



Derudover

har regeringen afsat 500 mio. kr. som et ekstraordinært

bidrag, der primært skal understøtte EU’s samlede migrationspakke.

Bidraget kan bl.a. understøtte humanitære indsatser, de nye

registreringscentre eller hotspots i frontlinjestaterne og EU’s

trustfonde for Syrien og den foreslåede trustfond for Afrika.



De nye 250 mio. kr. fordeles med 100 mio. kr. til det dansk-ledede

regionale udviklings- og beskyttelsesprogram i Libanon, Jordan og

Irak. Herudover giver vi 70 mio. kr. til Verdensfødevareprogrammet

i Syrien og nabolande, og 80 mio. kr. til indsatser via danske NGO’er

i Syrien og nabolandene.



Disse bevillinger fulgte efter en bevilling på 70 mio. kr. d. 6.

september, fordelt på 30 mio. kr. til WFP, 25 mio. kr. UNHCR og 15

mio. kr. til Den Internationale Røde Kors Komite (ICRC).



Samlet er den danske humanitære støtte til Syrien og nabolande siden

krisens start i 2011 nu oppe på 1,33 mia. kr.



Regeringen følger selvsagt udviklingen meget tæt, ligesom vi er i

løbende kontakt med vore humanitære partnere i felten. Som allerede

nævnt er situationen yderst dynamisk, og mulighederne for

yderligere støtte overvejes.

Samrådsspørgsmål E: Hvordan planlægger regeringen at udmønte sit fokus på Afrika

og flygtninge og migranters nærområder i lyset af de store besparelser?



Regeringen vil prioritere de lande og regioner, hvorfra folk søger

mod Europa. Vi fokuserer på at bekæmpe de grundlæggende årsager

til migration og gøre en særlig indsats i nærområderne i Mellemøsten

og Afrika.



Som nævnt under samrådsspørgsmål B omprioriterer regeringen

enkelte områder af udviklingsbistanden, mens vi fastholder et stort

humanitært fokus. Som nævnt øger vi den humanitære bistand i 2015

med 250 mio. kr., særligt med henblik på at styrke indsatsen i

nærområderne i og omkring Syrien.



Regeringen ønsker, at udviklingssamarbejdet i højere grad skal

fokusere på Afrika og fokuserer udviklingsindsatsen i 14

prioritetslande: Kenya, Sydsudan, Somalia, Etiopien, Tanzania,

Uganda, Mali, Niger, Ghana, Burkina Faso, Afghanistan, Palæstina,

Myanmar og Bangladesh. 10 ud af de 14 prioritetslande vil således

være i Afrika.



Men det tager tid før fokuseringen af bistanden på Afrika slår helt

igennem på udbetalingstallene. I en overgangsperiode vil der stadig

blive udbetalt meget til lande uden for Afrika på grund af allerede

indgåede flerårige forpligtelser udenfor Afrika



Det skyldes bl.a. at man med de enkelte finanslove afsætter midler til

flerårige programmer med de enkelte prioritetslande. I 2016 var der

således allerede planlagt tilsagn til alle fire tilbageværende

prioritetslande udenfor Afrika, hvorfor der i 2016 vil blive allokeret

en uforholdsmæssigt stor andel til prioritetslandene uden for Afrika.



I den sidste del af perioden 2016 – 2019 forventes det, at der relativt

vil blive udbetalt mere til Afrika over landerammerne. Her vil der

være tale om, at udfasningen af de mange lande uden for Afrika slår

igennem.



Ved at fokusere på Afrika øger vi fokus på nogle af verdens fattigste

lande. Her er behovet størst, og vi kan gøre den største forskel med

offentlige udviklingsinvesteringer. Blandt pejlemærkerne er at

forebygge migration og afhjælpe konsekvenserne af krige og

konflikter. Vi vil investere i fred og sikkerhed og forbedre

mulighederne for bæredygtig vækst og handel.



Som nævnt tidligere under samrådsspørgsmål B afsætter regeringen

desuden 50 mio. kr. i 2016 til en styrket migrationsindsats rettet mod

de grundlæggende årsager til migration og flygtninge i

nærområderne. Og vi styrker migration i det langsigtede

udviklingssamarbejde i de lande, der er oprindelseslande eller

transitlande for migrationsstrømmene.