Udenrigsudvalget 2015-16
URU Alm.del
Offentligt
1584974_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
Den 22. december 2015
Spørgsmål fra Udenrigsudvalget til
udenrigsministeren af 8. december 2015.
Stillet efter ønske fra Martin Lidegaard
(RV)
URU alm. del spørgsmål 62:
Af regeringens Udviklingspolitiske Prioriteter 2016 fremgår det, at Danmark vil
anvende 1,1 mia. kroner af den danske bistand i skrøbelige stater (s. 7). Vil
ministeren redegøre for, hvor stor en andel af hhv. den bilaterale og den multilaterale
danske bistand, der vil blive anvendt i skrøbelige stater efter opjusteringen
af udgifterne til flygtningemodtagelse med 1,8 mia. kr., herunder hvilken
definition af skrøbelig stater der anvendes i opgørelsen?
Svar:
I regeringens udviklingspolitiske prioriteter, som udgives i forbindelse med lancering af
regeringens finanslovsforslag, angives normalt, hvilket beløb der foreslås anvendt til bilaterale
programmer i skrøbelige stater. Med finanslovsforslaget for 2016 var dette beløb ca. 1,1 mia. kr.
Dette blev udgjort af bilaterale landeprogrammer i Zimbabwe, Sydsudan, Myanmar, Palæstina
og Afghanistan, hvor der ydes tilsagn i 2016. Med ændringsforslagene til FFL2016 er der sket
reduktioner for programmerne i Sydsudan (50 mio. kr. reduktion på program), Myanmar (90
mio. kr. reduktion på programmer) og Palæstina (55 mio. kr. reduktion på program). Dermed er
bidragene til bilaterale programmer i skrøbelige stater reduceret til ca. 0,9 mia. kr.
Ud over de bilaterale programmer finansieret over landerammerne er der en lang række bidrag,
der går til skrøbelige stater. Det gælder bl.a. bidrag til multilaterale organisationer (f.eks. UNDP
og UNICEF), gennem danske civilsamfundsorganisationer, bidrag over Freds-
Stabiliseringsfonden og tematiske programmer som Det Arabiske Initiativ. Dertil kommer
bidrag over den humanitære ramme. Da en række af disse bidrag ikke på forhånd landefordeles,
er det ikke muligt at levere en fremadrettet opgørelse over bidrag til skrøbelige stater fordelt på
multilateral og bilateral bistand.
Der findes ikke en international vedtaget definition på skrøbelige stater og dermed ikke en
autoritativ liste over lande, som kan anvendes. Danmark konsulterer internationale
organisationer og andre landes kategoriseringer og beslutter i forbindelse med udarbejdelsen af
de udviklingspolitiske prioriteter hvilke lande, der regnes med i tallet for bilaterale programmer i
skrøbelige stater. Der er i sagens natur en vis dynamik, da udviklingslandenes situation ændrer
sig over tid.