URU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm., om ministeren vil oversende sit talepapir fra samrådet den 9. oktober 2015 om implementering af FN's nye verdensmål (SDG), til udenrigsministeren

Udenrigsudvalget 2015-16
URU Alm.del
Offentligt

BUDSKABER

Samrådsspørgsmål A: Redegørelsen for dansk implementering af verdensmålene

nationalt og i udviklingspolitikken

Samråd i Udenrigsudvalget den 9. oktober 2015

Samrådsspørgsmål: Vil ministeren redegøre for, hvordan regeringen vil

implementere bæredygtighedsmålene nationalt og i udviklingspolitikken, herunder

om regeringen vil lave en handlingsplan for de næste 15 år med afsatte ressourcer,

initiativer for gennemførelse og implementeringsplan?

Det talte ord gælder

[Topmøde i New York]



Jeg er netop hjemvendt fra FN Topmøde i New York, hvor verdens

stats- og regeringsledere i forrige uge vedtog FN’s nye verdensmål.

Målene skal være vores fælles ledetråd i bekæmpelse af fattigdom og

fremme af bæredygtig udvikling de næste 15 år.



Med Danmark for bordenden – og med stående bifald – gav verdens

ledere hinanden et fælles løfte om at blive den første generation til at

udrydde ekstrem fattigdom globalt. Det er på mange måder en

historisk milepæl – for Danmark og for verden.



Med de i alt 17 nye verdensmål og 169 delmål er der tale om en bred

og ambitiøs dagsorden, som vil danne rammerne for opfølgning fra

alle FN’s medlemslande – både nationalt og internationalt.

URU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm., om ministeren vil oversende sit talepapir fra samrådet den 9. oktober 2015 om implementering af FN's nye verdensmål (SDG), til udenrigsministeren



Statsministeren, miljø-og fødevareministeren og jeg selv benyttede

Topmødet til at sætte fokus på verdensmålene i forskellige side-

events og samtaler. Her understregede jeg, at alle lande – ud fra hvert

deres udgangspunkt og nationale kontekst – skal tage ansvar for at

bidrage til den globale opnåelse af målene for, at 2030 dagsordenen

skal blive en succes.



Det bliver også vigtigt at sikre et bredt kendskab til målene. Jeg slog

selv et slag herfor i forbindelse med Verdens Bedste Nyheders dag i

september, ved flere side events i New York, herunder om Women

Deliver og ved andre lejligheder. Det vil jeg også gøre i aften på

Kulturnatten.

[Dansk opfølgning – nationalt]



Fra dansk side vil vi bidrage til opnåelsen af verdensmålene baseret

på vores eksisterende styrkepositioner inden for bl.a. bæredygtig

vækst og beskæftigelse og et stærkt velfærdssamfund samt et

udviklingssamarbejde i verdensklasse.



Vi er et land med en bæredygtig økonomisk vækst, høj

beskæftigelse, et højt velstandsniveau, en høj grad af ligestilling

mellem kønnene, et højt socialt velfærdsniveau, en effektiv

miljøbeskyttelse, og et åbent demokrati med respekt for

menneskerettighederne.



Danmark er derfor allerede og vil fortsat være blandt de lande i

verden, som ligger i front med hensyn til at bidrage til at opnå

målene.



Som eksempel ligger Danmark nummer 10 i verden på FN’s samlede

indeks for velstand og udvikling (Human Development Index, 2014)

og nummer 5 på FN’s indeks for ulighed mellem kønnene (Gender

Inequality Index). Derudover viser et nyt studie (tyske Bertelsmann

Stiftung), at Danmark ligger helt i top - på en tredjeplads - blandt

OECD-landene, når det kommer til at kunne leve op til

verdensmålene. Vi hører sammen med Sverige, Norge, Finland og

Schweiz til gruppen af ”the fit five”, der som de eneste OECD-lande

vurderes at kunne efterleve de nye verdensmål her og nu.



Det giver Danmark en stærk platform, som jeg vil bruge til at arbejde

for, at alle lande bidrager til den globale opnåelse af målene i 2030.

[Dansk opfølgning – udviklingspolitikken]



Også på det udviklingspolitiske står vi stærkt. Vi har et

udviklingssamarbejde i verdensklasse. Og vi er fortsat blandt en

eksklusiv gruppe af 5 lande i verden, som lever op til FN

målsætningen om at levere 0,7 pct. af BNI i udviklingsbistand

[Norge, Sverige, Luxemburg, UK].



Det gør Danmark både til en stærkt global aktør og til en respekteret

udviklingspartner. Det skal vi blive ved med at være. Og det

bekræftede mine samtaler i New York også, at vi fortsat er.

[Reformeret og fokuseret udviklingssamarbejde]



Verdensmålene vil fremadrettet sætte rammen for vores

udviklingssamarbejde.



Vi vil støtte udviklingslandenes

egen indsats

i at opnå målene. Der er

ingen tvivl om, at implementering af verdensmålene er en stor

mundfuld for udviklingslandene. Men landenes ansvar for egen

udvikling er afgørende for varige og bæredygtige resultater. Dette vil

også være omdrejningspunktet i samarbejdet med multilaterale

organisationer, NGOer og andre partnere.



Som nævnt indledningsvist er målene globale og favner bredt. De

afspejler de komplekse og aktuelle udfordringer, som vi står overfor i

en verden i konstant forandring. Udfordringer som

klimaforandringer, bæredygtig økonomisk vækst, brud på

menneskerettigheder, konflikt og ustabilitet. Det er de udfordringer

som dansk udviklingssamarbejde skal levere løsninger på. Vi skal -

for at bruge lidt FN-jargon - være ”fit for purpose”.



Regeringen vil derfor i 2016 udarbejde en ny udviklingspolitisk

strategi, som jeg håber, vi kan vedtage sammen med alle partier i

Folketinget.



Fattigdomsbekæmpelse er stadig vores omdrejningspunkt, ligesom

det også indtager førstepladsen af de i alt 17 verdensmål. Men

ligesom verdensmålene skal Danmarks udviklingssamarbejde favne

meget mere end det – samtidig med, at vi er nødt til at prioritere. Lad

mig nævne nogle prioriterede områder.



For det første vil vi prioritere, at udviklingssamarbejdet både

bekæmper fattigdom, fremmer sikkerhed og håndterer

migrationsudfordringen. I tråd med verdensmål nr. 16 ønsker

regeringen at investere i at skabe fred og retfærdighed i verdens

skrøbelige stater. Vi vil gennem udviklingsarbejdet have fokus på

sikkerhed og hjælp i nærområderne og på at bekæmpe de

grundlæggende årsager til migration, som f.eks. usikkerhed,

klimaforandringer og manglende beskæftigelse, så ethvert menneske

har frihed til selv at skabe sig et liv for sig selv og sin familie, der

hvor hun/han hører til.



For det andet skal udviklingssamarbejdet i tråd med verdensmål nr. 8

fremme bæredygtig vækst og beskæftigelse gennem større fokus på

fremme af investering, handel og privat initiativ i udviklingslandene.



Det handler om at skabe gode rammevilkår for erhvervsliv og

investorer i udviklingslandene, herunder sikre individets frihed til at

disponere over egne ressourcer, lovgivning, der understøtter vækst,

adgang til finansiering, samt en effektiv, ansvarlig og u-korrupt

offentlig sektor. Og det handler i høj grad om, at udviklings-

samarbejdet også skal fungere som katalysator og accelerator for

mobilisering af nationale ressourcer og øgede private investeringer.

Det er åbenlyst, at finansieringen af verdensmålene ikke kan løftes af

regeringer alene.



Vi har brug for alles engagement og investeringer for at komme i mål

i 2030 - private virksomheder, institutionelle investorer, filantropiske

fonde, civilsamfundsorganisationer og nye donorer.



Jeg vil gerne fremhæve den private sektor, som skal meget mere med

for at mobilisere privat kapital og ekspertise til at dække

investeringsbehovet i udviklingslande og vækstøkonomier. Det skal

ske gennem partnerskaber og innovative finansieringsmekanismer.



Erfaringer fra de seneste år har vist et stort uudnyttet potentiale for at

udvikle partnerskaber og finansieringsmekanismer inden for danske

styrkepositioner som f.eks. udvikling af infrastruktur, klima, energi,

vand, den sociale sektor, landbrug og fødevarer.



Et godt eksempel er Klimainvesteringsfonden. Her er det lykkedes at

skabe et offentligt-privat partnerskab, der mobiliserer kapital til

klimaprojekter i udviklingslande – med en kapital på 1,3 mia. kr.

ventes den at generere 8-9 mia. kr. i samlede investeringer.

Afslutning: Beslutning om opfølgning udestår fortsat



Slutteligt vil jeg nævne, at regeringen forventer at tage stilling til

rammerne for Danmarks opfølgning til 2030 dagsordenen i løbet af

2016. Den mellemliggende periode skal bruges godt til at overveje,

hvad der er det rette format for dansk opfølgning.



Flere brikker mangler nemlig stadig at falde på plads. Vi vil gerne

afvente de globale indikatorer, som skal danne grundlag for den

globale monitorering og evaluering af mål og delmål. Indikatorerne

forventes at blive godkendt af FN's Statistiske Kommission i marts

2016. Danmark arbejder – gennem Danmarks Statistik - aktivt for et

sæt klare og målbare indikatorer, som skal være med til at sikre en

effektiv opfølgning af verdensmålene.



Derudover afventer vi afklaring fra FN's generalsekretær, som bl.a.

er blevet bedt om at foreslå frivillige fælles retningslinjer for landes

statusrapportering til FN og for landes præsentationer af status i FN’s

Politiske Højniveauforum (HLPF).



Dertil udestår afklaring af opfølgningen i EU. Rådet

(udenrigsanliggender – udvikling) ventes i første omgang at drøfte

udfordringer og muligheder i forhold til EU’s opfølgning på 2030

dagsordenen under et fælles frokostmøde med Rådet (miljø) den 26.

oktober. Dette vil uden tvivl blive fulgt op af flere drøftelser.



Endelig vil jeg selv benytte givne lejlighed til at tage opfølgningen

op med relevante kolleger og partnere. F.eks. vil jeg på et kommende

nordisk udviklingsministermøde i Reykjavik den 28. oktober drøfte

opfølgning med mine nordiske kollegaer.



Tak for ordet