UDENRIGSMINISTERIET
Den 16. november 2015
Spørgsmål fra Udenrigsudvalget til
udenrigsministeren af 23. oktober 2015.
URU alm. del – spørgsmål 40.
URU alm. del spørgsmål 40:
På det åbne samråd om FN’s nye verdensmål i Udenrigsudvalget den 9. oktober 2015 oplyste
ministeren, at den samlede udgift til at realisere FN’s nye verdensmål vil være 4 billioner USD.
Vil ministeren foretage en opgørelse af udgifterne på landeniveau, subsidiært på verdensdele?
Svar:
Som oplyst i besvarelsen af URU alm. del spørgsmål 38 og 39, så skønner UNCTAD i deres
2014
Globale Investeringsrapport (World Investment Report, 2014), at det samlede
finansieringsbehov for FN’s nye verdensmål årligt vil andrage mellem 3,3 til 4,5 billioner USD
med et midtpunkt på 3,9 billioner USD. UNCTADs beregning er baseret på globale indikatorer
på sektorniveau, og indeholder ikke skøn for de specifikke udgifter på landeniveau.