UDENRIGSMINISTERIET
19. oktober 2016
Spørgsmål fra Udenrigsudvalget til
erhvervs- og vækstministeren samt uden-
rigsministeren af 21. september 2016.
URU alm. del – spørgsmål 359.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Christian Juhl (EL).
URU alm. del spørgsmål 359:
Spørgsmål:
Hvad har ministrene foretaget sig siden besvarelsen af samrådsspørgsmål AB til AF om
arbejdsforhold i kaffeplantager i Brasilien?
Svar:
Regeringen vil i udviklingssamarbejdet fortsat fokusere på at fremme bæredygtig udvikling og
vækst, herunder ansvarlig virksomhedsadfærd og anstændige jobs, som en integreret del af ud-
viklingssamarbejdet, jf. udkastet til ny udviklingspolitisk og humanitær strategi. Med forslaget til
finanslov for 2017 lægger regeringen bl.a. op til en udbygning af myndighedssamarbejdet, her-
under udsendelse af yderligere vækstrådgivere, samt øget støtte til den internationale organisati-
on IDH (The Sustainable Trade Initiative). IDH fremmer social, økonomisk og miljømæssig
bæredygtighed i globale værdikæder, herunder inden for kaffesektoren.
I vores besvarelser af samrådsspørgsmålene i maj understregede vi, at regeringen mener, at det
er at foretrække, at virksomhederne ad frivillighedens vej motiveres til at forholde sig til ansvar-
lig leverandørstyring. Det er vores klare indtryk, at langt de fleste virksomheder ønsker, at deres
produkter produceres under ordentlige forhold. Samtalerne om produktionsforholdene i kaffe-
industrien i regi af Dansk Initiativ for Etisk Handel er et godt eksempel på, at frivillighedens vej
ser ud til at virke, jf. også erhvervs- og vækstministerens besvarelse af spørgsmål 360.
I den forbindelse er det også værd at nævne, at det offentlige fortsat bidrager til, at der bliver sat
fokus på denne type af sager, gennem støtte til Fonden Danwatch, der har lavet rapporterne
om arbejdsforholdene på kaffeplantager i Brasilien og Guatemala, jf. det notat, erhvervs- og
vækstministeren oversendte til udvalget som opfølgning på det nævnte samråd.
Dialogforum for Samfundsansvar og Vækst, som vi drøftede på samrådet, beskæftiger sig også
løbende med spørgsmålet om globale værdikæder. I august 2016 afholdt Dialogforum en rund-
bordssamtale om betydningen af FNs verdensmål, hvor et af fokuspunkterne var, hvordan ver-
densmålene kan konkretiseres gennem virksomhedernes værdikæder. Dialogforum har desuden
netop besluttet, at globale værdikæder også bliver et af de centrale temaer i forummets arbejde i
2017. Vi ser derfor frem til det videre arbejde i regi af Dialogforum på dette område
.