UDENRIGSMINISTERIET
3. oktober 2016
Spørgsmål fra Udenrigsudvalget til
udenrigsministeren af 8. september 2016.
Spørgsmål 353 ad URU alm. del stillet af
medlem af udvalget Marie Krarup (DF).
Spørgsmål 353 ad URU alm. del:
Vil ministeren, evt. med bidrag fra andre ministre, besvare følgende spørgsmål
om sanktionspolitikken i forhold til Rusland:
Hvor meget er dansk eksport til Rusland faldet pga. sanktionspolitikken fra
2014?
Hvor meget har det danske landbrugserhverv tabt pga. sanktionspolitikken
over for Rusland?
Vil regeringen kompensere landmændenes tab?
Hvad er målet med sanktionspolitikken, og mener ministeren, at man er kommet
målene nærmere med sanktionspolitikken?
Hvad skal der præcis til, før regeringen vil råde til at løfte sanktionerne?
Mener ministeren, at Peter Taksøe-Jensen rapportens idé om, at Danmark
skal føre en udenrigspolitik baseret på danske nationale interesser, er rigtig?
Mener ministeren, at Danmark med sanktionspolitikken over for Rusland fører
interessebaseret udenrigspolitik?
Svar:
Siden marts 2014 har EU indført en række gradvist skærpede sanktionstiltag mod Rusland. Det
gælder diplomatiske sanktioner, sanktioner mod individer og juridiske personer samt
økonomiske sanktioner. De økonomiske sanktioner mod Rusland er indført i juli 2014 og
vedrører fire områder: 1) Den finansielle sektor (begrænsninger på adgang til EU’s
kapitalmarkeder), 2) Våbenembargo, 3) Eksportrestriktioner vedr. produkter med dobbelt
anvendelse (såkaldt ”dual-use”), samt 4) Indskrænkelse af adgang til ”følsomme teknologier.”
Sanktionerne, der oprindeligt blev besluttet for et år er siden blevet forlænget hvert halve år,
senest den 1. juli 2016 efter afholdelsen af Det Europæiske Råd og udløber næste gang 31.
januar 2017.
EU’s sanktioner mod Rusland er indført som konsekvens af Ruslands illegale annektering af
Krim-halvøen og destabiliserende adfærd i det østlige Ukraine. Parallelle sanktioner er i
koordination med EU indført af andre lande, herunder USA, Canada, Australien, Norge og
Island. Sanktionerne bidrager til at lægge pres på Rusland, for at få Rusland til at ændre adfærd i
Ukraine og ikke kun i ord, men også i handling bidrage til Minsk-fredsaftalens implementering.
Samtidig har sanktionerne og deres mulige eskalering til formål at afholde Rusland fra yderligere
aggression. Situationen i Ukraine kunne meget vel have set værre ud, hvis EU ikke havde