Udenrigsudvalget 2015-16
URU Alm.del
Offentligt
1567867_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
Dato: 13. november 2015
Besvarelse af udvalgsspørgsmål URU alm.
del spørgsmål 35 af 19. oktober 2015 til
udenrigsministeren samt erhvervs- og
vækstministeren stillet af Christian Juhl
(EL)
Spørgsmål 35:
Balladen om tekstilarbejdernes vilkår på fabrikker i Bangladesh, der producerer tøj til H&M,
fortsætter i kølvandet på en særdeles kritisk rapport, som blandt andre organisationerne Clean
Clothes Campaign (CCC) og International Labor Rights Forum (ILRF) står bag (”Evaluation of
H&M compliance with safety action plans for strategic suppliers in Bangladesh”, september
2015 - http://www.cleanclothes.org/resources/publications/hm-bangladesh-september-
2015.pdf). Her fremgår det blandt andet, at H&M "bringer titusinder af arbejderes liv i fare", og
at der mangler brandudgange på 61% af fabrikkerne.
Hvad mener ministrene om rapporten om H&M i Bangladesh?
Hvilke konsekvenser mener ministrene, at H&M må tage af kritikken?
Mener ministrene, der er brug for opstramning af lovgivningen på baggrund af rapporten?
Hvilke initiativer mener ministrene, at regeringen og Folketinget kan tage, for at danske
multinationale virksomheder behandler ansatte ordentligt ude i verden?
Mener ministrene, at H&M-fabrikker i Bangladesh er dødsfælder, fordi der ikke er
brandudgange til tekstilarbejderne?
Svar:
Spørgsmålet besvares fælles af erhvervs- og vækstministeren og udenrigsministeren:
Ad spørgsmål 1)
Rapporten ”Evaluation of H&M compliance with safety action plans for strategic suppliers in
Bangladesh” er baseret på informationer fra ‘the
Bangladesh Accord on Fire and Building Safety’
(Accorden). Accorden er en juridisk bindende aftale mellem fagforeningerne og de
internationale tekstilvirksomheder om brand- og bygningssikkerhed på tekstilfabrikker i
Bangladesh. Gennemførelsen af aftalen varetages af en styringskomité og et sekretariat.
Accorden er en central nyskabelse i den internationale indsats for at skabe større ansvarlighed
inden for tekstilindustrien i Bangladesh. Den overordnede vurdering fra Accordens sekretariat
er, at de internationale virksomheder, herunder H&M, tager arbejdet med at forbedre
sikkerheden og arbejdsvilkårene i tekstilindustrien alvorligt. Rapporten viser imidlertid, at det
tager længere tid end forudset at forbedre sikkerheden og arbejdsvilkårene i Bangladesh.
 URU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 35: Spm. om tekstilarbejderes vilkår på fabrikker i Bangladesh, der producerer tøj til H&M, til udenrigsministeren og erhvervs- og vækstministeren
1567867_0002.png
Regeringen finder, at initiativer som Accorden er vigtige for at imødegå de umiddelbare
sikkerhedsrisici på beklædningsvirksomheder i Bangladesh. På længere sigt bør sådanne
inspektioner dog gennemføres af kompetente nationale myndigheder. Derfor er Danmark
engageret i et strategisk sektorsamarbejde med Bangladesh, der skal styrke den lokale
myndighed for arbejdsmiljø og sikkerhed, så Bangladesh over tid selv kan gennemføre de
nødvendige kontrolfunktioner. Kapacitetsopbygningen støttes også af andre internationale
parter, især ILO og Tyskland (GIZ).
Den danske ambassade i Bangladesh er i løbende dialog med de bangladeshiske myndigheder
og arbejder for, at de nødvendige tiltag bliver gennemført.
Ad spørgsmål 2 og 5:
De handlingsplaner for brand- og bygningssikkerhed som inspektionerne under Accorden fører
til, skal naturligvis gennemføres. Den danske ambassade i Dhaka er, ligesom en række andre
landes ambassader, i løbende dialog med Accorden, brancheorganisationen for tekstilindustrien
(Bangladesh Garment Manufacturers and Exporters Association), virksomheder samt
myndigheder om status og fortsatte udfordringer for Accordens arbejde.
Ad spørgsmål 3 og 4:
Lovgivning
I henhold til både FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhvervsliv og OECD’s
retningslinjer for multinationale selskaber, er virksomheder forpligtet til at respektere
menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder.
I overensstemmelse med OECD’s retningslinjer for multinationale selskaber blev Mæglings- og
klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd oprettet ved lov i 2012.
Institutionen behandler sager, hvor OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder kan
være overtrådt. Alle har mulighed for at klage til institutionen over overtrædelser af OECD’s
retningslinjer. Institutionen har desuden til formål at udbrede kendskabet til og efterlevelsen af
OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder gennem informations- og
uddannelsesaktiviteter.
Det følger endvidere af årsregnskabsloven, at store virksomheder skal supplere deres
ledelsesberetning med en redegørelse for samfundsansvar. Samfundsansvaret forstås som den
måde, hvorpå virksomheder frivilligt integrerer hensyn til blandt andet menneske- og
arbejdstagerrettigheder i deres forretningsstrategi og forretningsaktiviteter. Har virksomheden
ikke sådanne politikker for samfundsansvar, skal dette oplyses i ledelsesberetningen.
Med den seneste ændring af årsregnskabsloven skal virksomhederne samtidig redegøre for en
række yderligere faktorer, herunder forretningsmodel, processer for nødvendig omhu samt
vurdering af risici. Disse regler træder i kraft fra 2016 for de største børsnoterede virksomheder
og fra 2018 for de resterende virksomheder omfattet af årsregnskabsloven.
2
 URU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 35: Spm. om tekstilarbejderes vilkår på fabrikker i Bangladesh, der producerer tøj til H&M, til udenrigsministeren og erhvervs- og vækstministeren
Initiativer
Danmark arbejder i EU, FN og OECD for at løfte de sociale og miljømæssige standarder inden
for mode- og tekstilbranchen på globalt plan og fremme virksomheders samfundsansvar.
Udover lovgivningen på området, er der også taget en række andre initiativer, der direkte
hjælper danske virksomheder med, hvordan man konkret arbejder med at tage samfundsansvar
i egen virksomhed og i sin leverandørkæde, herunder i forhold til arbejdstagerrettigheder.
Erhvervs- og vækstministeriet har fx i samarbejde med Dansk Industri og Nordisk Ministerråd i
2005 udarbejdet et webværktøj, CSR-kompasset, hvis formål er at hjælpe især små og
mellemstore virksomheder med at efterleve internationale retningslinjer for virksomheders
samfundsansvar i leverandørkæden.
Der afholdes derudover løbende informationsaktiviteter i Danmark om virksomheders
forpligtelser mhp. at respektere menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder. Senest har
Mæglings- og klageinstitutionen afholdt en workshop om emnet i forbindelse med CSR Awards
i Vejle den 7. oktober 2015.
Ydermere rådgiver udenrigsministeriet løbende den danske branche og enkelte mode- og
tekstilvirksomheder om ansvarligt indkøb og produktion i udviklingslande og på
vækstmarkeder. Dette sker såvel i Danmark som på et stort antal repræsentationer. Erhvervs-
og vækstministeriet har i samarbejde med udenrigsministeriet bl.a. afholdt seminarer for
virksomheder, der omfatter udbredelse af kendskab til FN’s retningslinjer for erhvervsliv og
menneskerettigheder og OECD’s retningslinjer for multinationale selskaber. Der afholdes
konkret et seminar for danske virksomheder og deres bangladeshiske underleverandører i
Dhaka i november 2015.
Over udviklingsbistanden støttes en række konkrete indsatser i tekstilindustrien. Bl.a. bidrager
Danmark til ILO’s Better work-program, som fremmer social dialog med henblik på forbedring
af arbejdsforhold i en række udviklingslande, herunder Bangladesh. Tre projekter til at forbedre
arbejdsvilkår i tekstilindustrien i Bangladesh er under gennemførelse, finansieret af CSR-puljen i
hhv. 2013 og 2015. Ydermere har udenrigsministeriet og beskæftigelsesministeriet i år udsendt
danske eksperter til hhv. Bangladesh og Myanmar for at bistå nationale myndigheder med at
forbedre arbejdsmiljøet og arbejdsvilkårene i landene, herunder i tekstilsektoren.
Danmark arbejder også aktivt for at fremme bæredygtig og samfundsansvarlig
virksomhedsførelse i udviklingslandene generelt, herunder gennem støtte til konkrete initiativer
som FN’s Global Compact samt bilaterale erhvervs- og vækstprogrammer
Det er på den baggrund regeringens holdning, at der ikke er behov for yderligere lovgivning, og
at der allerede foregår en lang række relevante initiativer på området.
3