UDENRIGSMINISTERIET
Den 14. september 2016
Spørgsmål fra
Udenrigsudvalget til
udenrigsministeren af 25.
august 2016.
Spørgsmål 337 URU alm. del.
Spørgsmål 337
Hvilke initiativer vil ministeren på Danmarks vegne tage i forlængelse af Folketingets
beslutninger om Vestsahara/Marokko-konflikten?
Svar:
Regeringen vil i overensstemmelse med V 79 vedtaget den 31. maj 2016 i forbindelse med
forespørgselsdebatten om Vestsahara fortsat støtte FN’s og Sikkerhedsrådets bestræbelser på at
opnå en fredeligt forhandlet løsning på konflikten. Udenrigsministeriet har i forlængelse af
forespørgselsdebatten orienteret de større danske erhvervsorganisationer om Folketingets
vedtagelse.