Udenrigsudvalget 2015-16
URU Alm.del
Offentligt
1695090_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
Dato: 27. november
2016
Spørgsmål 335
Udenrigsudvalget til
udenrigsministeren af 25.
august 2016, stillet af
Nikolaj Villumsen (EL)
Spørgsmål 335:
Vil ministeren redegøre for, hvorvidt og hvordan danske myndigheder
eller andre instanser har gjort brug af CIJA’s bevismaterialer, rådgivning
eller viden om personer med muligt ansvar for krigsforbrydelser og
menneskerettighedsbrud?
Svar:
Hermed fremsendes en endelig besvarelse af spørgsmålet, som opfølgning
på mit foreløbige svar af 3. september 2016, hvor Udenrigsministeriet i
opfølgning har gennemført en intern høring i centraladministrationen.
Følgende fremkom:
I forbindelse med det internationale samarbejde, der foregår indenfor
rammerne af Network for Investigation and Prosecution of Genocide,
Crimes against Humanity and War Crimes i regi af Eurojust (Genocide
Network), har SØIK samt en række andre landes myndigheder haft
drøftelser med Commission for International Justice and Accountability
(CIJA) om CIJA’s muligheder for at bidrage med oplysninger og
efterretninger, der eventuelt kan indgå i SØIK’s behandling og vurdering
af sager vedrørende mulige krigsforbrydelser mv. begået under konflikten
i Syrien. SØIK har i den forbindelse afholdt et møde med repræsentanter
for CIJA, der har redegjort for CIJA’s arbejde. En repræsentant for
CIJA’s ledelse har herunder holdt et oplæg om CIJA på Nordisk Møde
for Krigsforbryderenheder i København i september 2016.
SØIK har endvidere formidlet kontakt imellem CIJA og Københavns
Politi i forbindelse med en konkret efterforskning i politikredsen, ligesom
SØIK - i enkelte af SØIK’s egne internationale straffesager - har været i
kontakt med CIJA og i den forbindelse har modtaget nogle generelle
oplysninger om militære enheder og vagtstrukturer mv.
URU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 335: MFU spm. om, hvorvidt og hvordan danske myndigheder eller andre instanser har gjort brug af CIJAs bevismaterialer, rådgivning eller viden om personer med muligt ansvar for krigsforbrydelser og menneskerettighedsbrud, til udenrigsministeren