Udenrigsudvalget 2015-16
URU Alm.del
Offentligt
1563961_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
Den 33. november 2015
Spørgsmål fra Udenrigsudvalget til
udenrigsministeren af 15. oktober 2015.
URU alm. del – spørgsmål 33.
URU alm. del spørgsmål 33:
Hvad er årsagen til, at regeringen vil beskære bistanden til Palæstina netop i en
periode, hvor:
- forhandlingsresultaterne er meget magre,
- urolighederne på begge sider er højere, end de har været meget længe,
- og den humanitære krise, i det endnu ikke opbyggede Gaza, er meget stor?
Svar:
Regeringens beslutning om at justere niveauet for udviklingssamarbejdet med Palæstina er en
konsekvens af beslutningen om at sænke udviklingsbistanden til FN’s mål på 0,7 pct. af BNI.
Regeringen har prioriteret, at Palæstina vil være blandt de tilbageværende 14 prioritetslande.
Det danske udviklingssamarbejde med Palæstina har som overordnet mål at bidrage til en
fredelig løsning på den israelsk-palæstinensiske konflikt. Regeringen ønsker at fortsætte med at
bidrage til den internationale indsats for at opbygge fungerende samfundsstrukturer, herunder
med at styrke menneskerettigheder og demokratiske kontrolfunktioner i Palæstina, fordi de er
væsentlige for at skabe stabilitet og styrke grundlaget for fredsforhandlinger mellem Israel og
Palæstina. Udviklingssamarbejdet er ikke betinget af den til enhver tid eksisterende
forhandlingssituation mellem partnerne eller situationen på jorden i øvrigt.
Regeringens humanitære bevillinger, herunder til Gaza, gives uafhængigt af
udviklingssamarbejdet med Palæstina.