UDENRIGSMINISTERIET
15. juli 2016
Spørgsmål fra Udenrigsudvalget til
udenrigsministeren af 23. juni 2016.
URU alm. del – spørgsmål 317.
URU alm. del spørgsmål 317:
”Vil ministeren redegøre for, hvordan den danske ambassade har håndteret due diligence og
monitorering under samarbejdet med Lake Turkana Wind Power project fra 2009-2016 i
henhold til UN Guiding Principles of Business and Human Rights og dansk udviklingspolitisk
human rights based approach set i lyset af Danwatch-rapporten, ”A People in The Way of
Progress”, der dokumenterer non-compliance med IFC Performance Standards, ILO 169 og
UNDRIP. Hvad har ministeren tænkt sig at gøre for at sikre, at den danske regering lever op til
sit ansvar for, at menneskerettighederne bliver overholdt i Lake Turkana?”
Svar:
Udenrigsministeriet og ambassaden i Nairobi er ikke forretningspartnere i projektselskabet Lake
Turkana Wind Power Ltd. Ambassaden har derfor ikke foretaget due diligence eller monitore-
ring af projektet. Disse spørgsmål er bl.a. blevet håndteret af de danske partnere i projektet:
Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU), EKF og Vestas. IFU har i den forbindelse op-
lyst følgende, som ikke giver mig anledning til yderligere bemærkninger:
”I konsortiet, der finansielt står bag projektet, indgår en række finansieringsinstitutioner og ud-
viklingsbanker som bl.a. Norfund, Finfund, FMO, den Afrikanske Udviklingsbank og den Eu-
ropæiske Investeringsbank, samt Klimainvesteringsfonden (administreret af IFU) og EKF.
De finansielle partnere har hver for sig og ad flere omgange foretaget en omfattende due dili-
gence af projektet bl.a. ved brug af uafhængige eksperter, og de vurderer, at projektet og pro-
cessen er i overensstemmelse med grundlæggende rettigheder for oprindelige folk, internationa-
le menneskerettighedsstandarder og landrettigheder.”
Udgangspunktet er, at danske virksomheder skal efterleve gældende internationale menneske-
rettighedskonventioner og internationale normer for ansvarlig virksomhedsadfærd, herunder
FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv (UNGP). Derfor er fx IFU’s bæredyg-
tighedspolitik baseret på disse konventioner og retningslinjer. IFU har endvidere oplyst følgen-
de, som ikke giver mig anledning til yderligere bemærkninger:
”IFU’s bæredygtighedspolitik er baseret på en række internationale standarder og konventioner,
som bl.a. UNGP. Som en del af IFU’s bæredygtighedspolitik er der vedtaget procedurer, som
skal sikre, at projektselskaberne, hvortil IFU yder lån og investerer aktiekapital, overholder