URU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 307: Spm. om, hvilke planer regeringen har for at sikre, at Danmark lever op til løfte afgivet på rigets vegne i forbindelse med mødet med præsident Obama og de nordiske statsministre den 13. maj, til energi-, forsynings- og klimaministeren

Udenrigsudvalget 2015-16
URU Alm.del
Offentligt

Udenrigsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

1. juli 2016

J nr. 2016-1934

Udenrigsudvalget har i brev af 14. juni 2016 stillet mig følgende spørgsmål 307

alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Martin

Lidegaard (RV).

Spørgsmål 307

Vil ministeren redegøre for, hvilke planer regeringen har for at sikre, at Danmark

lever op til det løfte, statsministeren afgav på rigets vegne i forbindelse med mødet

med præsident Obama og de nordiske statsministre den 13. maj: ”The leaders

recognize that climate change is one of the foremost challenges the world is facing.

No effort should be spared in making concrete progress domestically and abroad

over the coming decades by shifting to low carbon economies and creating more

resilient communities.”?

Svar

I dette svar vil jeg fremhæve nogle væsentlige danske indsatser nationalt og inter-

nationalt og derudover henvise til den årlige klimapolitiske redegørelse, den årlige

energipolitiske redegørelse samt til svar på udvalgsspørgsmål 117 alm. del afgivet

til Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget den 2. marts 2016. Besvarelsen af

spørgsmål 117 alm. del giver et overblik over de mest relevante internationale koa-

litioner, klubber og partnerskaber, som Danmark deltager i på klimaområdet inden

for både reduktion af drivhusgasudledninger, klimafinansiering og klimatilpasning.

Derudover beskrives formålet med den danske deltagelse i disse koalitioner, klub-

ber og partnerskaber samt det konkrete danske bidrag.

Følgende danske indsatser kan fremhæves:



Betydelige reduktioner i de nationale drivhusgasudledninger: Danmark yder en

væsentlig indsats for at håndtere klimaudfordringen gennem sit bidrag til at løf-

te EU’s ambitiøse klimamål. Reduktionsindsatsen i EU er opdelt på hhv. kvote-

og ikke-kvotebelagte sektorer og Danmark har siden 2005 reduceret den kvo-

tebelagte drivhusgasudledning mere end EU-gennemsnittet. I den ikke-

kvotebelagte sektor har Danmark påtaget sig og forventer at opfylde et af de

højeste interne reduktionsmål i EU i perioden 2013-2020.

Energi-, Forsynings- og

Klimaministeriet

Stormgade 2-6

1470 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

Side 1/3

www.efkm.dk

URU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 307: Spm. om, hvilke planer regeringen har for at sikre, at Danmark lever op til løfte afgivet på rigets vegne i forbindelse med mødet med præsident Obama og de nordiske statsministre den 13. maj, til energi-, forsynings- og klimaministeren



Medvirken til indfrielse af EU’s 2030-mål på klimaområdet: Danmark skal som

en del af EU være med til at implementere EU’s klimamål på mindst 40 pct. re-

duktion af drivhusgasser i 2030 i forhold til 1990. EU’s klimamål er meldt ind

som EU’s reduktionsbidrag til Parisaftalen og er blandt et af de mest ambitiøse

reduktionsbidrag, som er indmeldt hertil. EU’s klimamål skal fordeles på de

kvotebelagte sektorer og de ikke-kvotebelagte sektorer. Reduktionsbidraget in-

den for de kvotebelagte sektorer vil blive håndteret i regi af kvotehandelsdirek-

tivet, og reduktionsbidraget inden for de ikke-kvotebelagte sektorer vil blive

byrdefordelt blandt EU’s medlemsstater. Det danske reduktionsmål inden for de

ikke-kvotebelagte sektorer kendes endnu ikke.

Bæredygtig energi: Gennem sin deltagelse i realiseringen af EU’s Energiunion

bidrager Danmark til at fremme anvendelsen af bæredygtig energi. Energiunio-

nen, der er én af EU’s fem strategiske prioriteter i de kommende år, skaber

fundamentet for fremtidens europæiske energi- og klimapolitik. Energiunionen

bygger på fem gensidigt afhængige dimensioner og integrerer dermed flere po-

litikområder i en enkelt sammenhængende strategi. Formålet hermed er bl.a. at

sikre, at EU bliver verdensførende inden for vedvarende energi, at øge energi-

effektiviteten og energiforsyningssikkerheden og dermed en bæredygtig energi

til overkommelige priser for Europa og dets borgere. Danmark fik i juni 2015 til-

kendt det faste værtsskab for EU’s infrastrukturforum og har på grundlag heraf

påtaget sig en ledende rolle i at drive arbejdet fremad med at få knyttet EU’s

energimarkeder sammen med f.eks. elkabler og gasledninger.

Klimafinansiering: Danmark vil også fremadrettet spille en central rolle på kli-

mafinansieringsdagsordenen, herunder i forhold til at hjælpe udviklingslandene

med at gennemføre deres nationale klimaplaner (’Nationally Determined Cont-

ributions’). I udmøntningen af den danske klimafinansiering har regeringen

særligt fokus på mobiliseringen af private investeringer. Det er et selvstændigt

mål i Parisaftalen at gøre finansieringsstrømme konsistente med omstillingen til

lavemission og modstandsdygtighed mod klimaforandringer.

Vækstøkonomier omstilles til lavemission: Gennem en årrække har danske

myndigheder etableret strategiske samarbejder omkring klima- og energipolitik

med Kina, Mexico, Sydafrika, Vietnam og Ukraine og nu også med Indonesien

og Tyrkiet. Gennem samarbejdet støtter Danmark disse landes omstilling til la-

vemission.



Jeg kan desuden henvise til svarene på udvalgsspørgsmål 289 og 290 alm. del

afgivet til Udenrigsudvalget den 28. juni 2016 vedr. den danske indsats i forhold til

henholdsvis langsigtede strategier for den nationale klimaindsats og initiativer i

forhold til at reducere metanudledninger.

Side 2/3

Med venlig hilsen

Lars Chr. Lilleholt

Side 3/3