Udenrigsudvalget 2015-16
URU Alm.del
Offentligt
1646977_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
Dato: 16. juni 2016
Spørgsmål 299 fra
Udenrigsudvalget til
udenrigsministeren af 7.
juni 2016, stillet af Søren
Espersen (DF).
Spørgsmål:
I forbindelse med udenrigsministerens besvarelse af S 1214 tilkendegiver
udenrigsministeren, at beslutning A69/B/CONF./1 ikke hævder, at Israel er det
eneste land, som ”overtræder globale sundhedsrettigheder og krænker men-
tal, fysisk og miljømæssig sundhed”, vil udenrigsministeren i den forbindelse
opremse de øvrige lande i verden, som overtræder disse rettigheder og kræn-
ker sundheden?
Svar:
Besvarelsen af S 1214 forholder sig til spørgerens påstand om, at det i WHO’s
beslutning A69/B/CONF./1 hævdes, at ”Israel som det eneste land i verden
»overtræder globale sundhedsrettigheder« og »krænker mental, fysisk og miljømæssig
sundhed«”. Som anført i besvarelsen har beslutning A69/B/CONF./1 ikke det af
spørgeren anførte indhold. Det giver derfor ikke mening at tale om øvrige lande i
verden, som overtræder disse rettigheder og krænker sundheden.