UDENRIGSMINISTERIET
Den 27. juni 2016
Spørgsmål fra
Udenrigsudvalget til
udenrigsministeren af 6. juni
2016. Spørgsmål 298 ad URU
alm. del.
Spørgsmål 298
Hvad vil ministeren gøre, i lyset af Folketingets enstemmige vedtagelse om Vestsahara, for
at retlede ejeren af skibet ULTRA ROCANVILLE, der lørdag 4. juni 2016 gik i havn i
Vancouver med en last af salt fra Vestsahara? Hvad vil ministeren gøre for at orientere
rederiet og andre rederier om Folketingets
beslutninger?
Svar:
Som jeg nævnte under forespørgselsdebatten om Vestsahara i Folketinget den 31. maj 2016, vil
Udenrigsministeriet orientere de større erhvervsorganisationer om Folketingets beslutning og
regeringens linje, som den er kommet til udtryk i V 79. Danmarks Rederiforening vil være
blandt de organisationer, der orienteres.