Udenrigsudvalget 2015-16
URU Alm.del
Offentligt
1649242_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
23. juni 2016
Spørgsmål fra Udenrigsudvalget til
Udenrigsministeren af 3. juni 2016.
URU alm. del – spørgsmål 296.
Spørgsmål 296
Set i forhold til den netop skrinlagte udflytning af DIIS bedes ministeren redegøre for, hvilke forskelle
der er på Danida Fellowship Center (DFC) og DIIS i forhold til den geografiske placering af samar-
bejdspartnere, af hvilke både DIIS og DFC har langt størstedelen i hovedstadsområdet (kun RUC og
SDU ligger uden for hovedstadsområdet for DFCs vedkommende)?
Svar:
Danida Fellowship Centre (DFC) er en selvejende institution, der løser opgaver for Udenrigsministeriet
i forbindelse med udmøntning af Danidas stipendieprogram og administration af samararbejdet inden-
for udviklingsforskning. Brugerne af DFCs ydelser er således stipendiater fra udviklingslande samt
forskningsinstitutioner og universiteter i udviklingslande og i Danmark, herunder de fire universiteter
der hovedsageligt er placeret udenfor hovedstadsområdet (Aalborg Universitet, Aarhus Universitet,
Syddansk Universitet og Roskilde Universitet).
Jeg vil gerne understrege, at ligesom DFC skal flytte udenfor København, havde jeg også gerne set
DIIS tage del i udflytningen af statslige arbejdspladser og dermed bidrage til et Danmark i bedre balan-
ce.