Udenrigsudvalget 2015-16
URU Alm.del
Offentligt
1646980_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
Dato: 16. juni 2016
Spørgsmål 283 fra
Udenrigsudvalget til
udenrigsministeren af 2.
juni 2016, stillet af Søren
Espersen (DF).
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvor mange palæstinensiske patienter fra hhv. Gaza og
Vestbredden (Judæa og Samaria) som i 2015 blev behandlet på israelske ho-
spitaler, og hvor mange sårede syriske patienter på den syriske grænse til Is-
rael der er blevet behandlet på israelske felthospitaler?
Svar
Det israelske udenrigsministerium har oplyst, at der skønsmæssigt er foretaget
100.000 behandlinger af palæstinensere på israelske hospitaler i 2015. Det foreligger
ikke oplyst fra israelsk side, hvor mange patienter disse behandlinger er fordelt på
eller hvor meget, man fra palæstinensisk side har betalt til Israel for behandlingerne.
Det palæstinensiske sundhedsministerium har oplyst, at 4090 palæstinensere fra
Gaza og Vestbredden i 2015 blev behandlet på israelske hospitaler som led i det
løbende samarbejde på området mellem myndighederne i Israel og Palæstina. Ca. en
tredjedel var fra Gaza og resten fra Vestbredden. Udgifterne til behandlingen af de
4090 palæstinensere - ca. NIS 240 mio., svarende til ca. DKK 450 mio. - blev
afholdt af det palæstinensiske selvstyre.
Hertil kommer et ukendt antal palæstinensere, der gennem egenbetaling, herunder i
form af privat tegnet forsikring eller gennem NGO-støtte, har betalt for behandling
på israelske hospitaler direkte til de israelske myndigheder uden om det
palæstinensiske selvstyre.
Det israelske udenrigsministerium har oplyst, at 2.226 syge og sårede syrere er blevet
behandlet på israelske hospitaler siden konflikten i Syrien begyndte i 2011, og at
udgifterne til hospitalsbehandlingen afholdes af Israel.