Udenrigsudvalget 2015-16
URU Alm.del
Offentligt
1652952_0001.png
Ministeren
Udenrigsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udenrigsudvalget har den 1. juni 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 282 (alm. del)
til udlændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 282:
I forlængelse af samråd i Udenrigsudvalget den 31. maj 2016 bedes ministeren
fremsende en oversigt, der uddyber, hvad den nye beregningsmodel for DAC-
indberetningerne, der - ifølge den mail, som Altinget har fået aktindsigt i - er taget
i brug i forbindelse med Finansloven for 2016, indebærer. Ministeren bedes
således uddybe og illustrere med regneeksempler for den nye og den gamle
beregningsmodel, hvad den nye model betyder for den samlede DAC-
indberetning på asyl- og integrationsområdet (både præ- og postfasen).
Svar:
Der henvises indledningsvis til besvarelsen af spørgsmål 279, hvor samrådstalen
fra samråd AQ er vedlagt som bilag, og hvoraf der fremgår en redegørelse for den
mere præcise beregningsmodel, der blev taget i anvendelse i forbindelse med
udarbejdelsen af finanslovsforslaget for 2016.
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har anmodet Udlændingestyrelsen
om at redegøre for grundlaget for beregningerne af skønnet for, hvor stor en
andel af asylansøgernes første 12 måneder i Danmark der gennemsnitligt resterer,
efter at asylansøgerne har fået opholdstilladelse og overgår til integration i
kommunerne.
Udlændingestyrelsen har indledningsvist oplyst, at styrelsen siden udarbejdelsen
af ændringsforslagene til finansloven for 2015 i efteråret 2014 har udarbejdet
skøn for, hvor stor en andel af asylansøgernes først 12 måneder i Danmark der
gennemsnitligt resterer, efter at asylansøgerne har fået opholdstilladelse og
overgår til integration i kommunerne. Den gennemsnitlige resttid anvendes til at
beregne de DAC-rapporterbare udgifter på integrationsområdet.
Udlændingestyrelsen har endvidere oplyst, at styrelsen til brug for
Beskæftigelsesministeriets og Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og
Sociale Forholds udarbejdelse af ændringsforslagene til finansloven for 2015
5. juli 2016
Koncernøkonomi
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uibm.dk
36977191
2016 - 7275
84600
Side
1/2
URU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 282: Spm. om, en oversigt der uddyber, hvad den nye beregningsmodel for DAC-indberetningerne der, ifølge den mail, som Altinget har fået aktindsigt i, er taget i brug i forbindelse med Finansloven for 2016, indebærer, til udlændinge-, integrations- og boligministeren
udarbejdede et skøn over, hvor stor en andel af asylansøgernes først 12 måneder i
Danmark der gennemsnitligt resterer, efter at asylansøgerne har fået
opholdstilladelse og overgår til integration i kommunerne.
Skønnet var udarbejdet på grundlag af den realiserede sagsbehandlingstid i
efteråret 2014 samt et helt overordnet skøn for den forventede
sagsbehandlingstid i 2015. Der blev hertil tillagt en forventet opholdstid i
asylcentrene fra meddelelsen af asyltilladelsen til tidspunktet for overgivelsen til
en kommune på i gennemsnit halvanden måned.
I sommeren 2015 blev der i forbindelse med udarbejdelsen af finanslovsforslaget
for 2016 etableret en formaliseret model for beregningen af
Udlændingestyrelsens sagsbehandlingstid i 2016. Herudover blev beregningen
udvidet til også at indeholde et estimat for Flygtningenævnets sagsbehandlingstid
i 2016 for de sager, hvor Flygtningenævnet omgør et afslag givet i
Udlændingestyrelsen. Dette estimat blev beregningsteknisk vægtet i forhold til
fordelingen af antallet af opholdstilladelser i hhv. Udlændingestyrelsen og
Flygtningenævnet. Den gennemsnitlige opholdstid fra meddelelsen af
asyltilladelse til tidspunktet for overgivelse til integration i kommunerne blev ved
beregningen fastholdt på halvanden måned.
Opsummerende er der således tale om, at der tidligere alene blev foretaget et
overordnet skøn over, hvor stor en del af flygtningenes første opholdsår i
Danmark, der gennemsnitligt resterede, når de overgik til integration i
kommunerne, mens der siden udarbejdelsen af finanslovsforslaget for 2016 er
anvendt en formaliseret beregningsmodel herfor.
Det skal supplerende bemærkes, at de endelige DAC-rapporterbare udgifter
fastlægges, når regnskabsåret afsluttes og den realiserede udvikling i de enkelte
parametre i beregningsmodellen er opgjort.
Ovenstående ændring af beregningsmodellen på postasylområdet har ikke
betydning for de DAC-rapporterbare udgifter på præasylområdet.
Inger Støjberg
/
Anette Görtz
Side
2/2