URU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 282: Spm. om, en oversigt der uddyber, hvad den nye beregningsmodel for DAC-indberetningerne der, ifølge den mail, som Altinget har fået aktindsigt i, er taget i brug i forbindelse med Finansloven for 2016, indebærer, til udlændinge-, integrations- og boligministeren

Udenrigsudvalget 2015-16
URU Alm.del
Offentligt

Udenrigsudvalget 2015-16

URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 279

Offentligt

Talepapir

Arrangement:

Samrådsspørgsmål AQ

Hvornår:

Tirsdag d. 31. maj 2016 kl. 19.00-23.00

12. maj 2016

Sags nr.

Akt-id

2016 - 4369

72747

DET TALTE ORD GÆLDER

Udkast til tale til brug for besvarelsen af samråds-

spørgsmål AQ fra Udenrigsudvalget.

Samrådsspørgsmål AQ:

Ministeren bedes i forlængelse af Altingets artikel den

20. april 2016 ”Regeringen mistænkes for at snyde med

ulandsbistanden” redegøre for regeringens brug af mu-

ligheden for at anvende midler fra udviklingsbistanden

til at finansiere flygtninge- og integrationsaktiviteter,

herunder oplyse, hvor stor en del af flygtningemodtagel-

sen og integrationsaktiviteten der er DAC’et årligt i de

sidste fem år?

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mette Gjerskov (S).

Jeg vil indlede med at takke spørgeren for samråds-

spørgsmålet og for lejligheden til at drøfte spørgsmålet

her i Udenrigsudvalget.

URU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 282: Spm. om, en oversigt der uddyber, hvad den nye beregningsmodel for DAC-indberetningerne der, ifølge den mail, som Altinget har fået aktindsigt i, er taget i brug i forbindelse med Finansloven for 2016, indebærer, til udlændinge-, integrations- og boligministeren

Jeg vil gerne starte med at kommentere den artikel, som

Altinget bragte i dag, hvoraf det fremgår, at jeg skulle

have afgivet forkerte oplysninger til Folketinget. Det vil

jeg med det samme slå fast ikke er korrekt.

Jeg er opmærksom på, at det er et meget teknisk område,

vi her beskæftiger os med, og jeg tror derfor, at der er

behov for, at jeg giver en uddybende redegørelse for,

hvad der er op og ned i denne sag.

For det første tror jeg, at der er behov for at præcisere, at

udvalgsbesvarelsen og mailen vedrører to forskellige ud-

giftsområder med forskellige opgørelsesmetoder for,

hvor stor en del af udgifterne, der kan DAC-finansieres.

Besvarelsen af spørgsmål L1 173 af 8. december 2015

omhandler alene præ-asylområdet, herunder indkvarte-

ring af asylansøgere, mens mailen af 21. august 2015

handler om integrationsområdet, herunder integrations-

ydelse.

Lad mig starte med præ-asylområdet. Her er der, som det

fremgår af besvarelsen af 8. december 2015, brugt præcis

samme opgørelsesmetode på finanslovsforslaget for 2016

som på finansloven for 2015.

På præ-asylområdet opgøres de udgifter, der kan DAC-

finansieres på de store udgiftsområder, herunder indkvar-

teringsområdet, på baggrund af en konkret opgørelse

over, hvor stor en andel af asylansøgerne i indkvarte-

ringssystemet, der har en opholdstid på mindre end et år.

Til brugt for beregningen af DAC-andelen opgøres op-

holdstiden på månedsbasis og DAC-andelen for hele året

opgøres som et vægtet gennemsnit af de månedlige op-

gørelser. Der er ikke foretaget ændringer i denne bereg-

ningsmodel fra 2015 til 2016.

På integrationsområdet er der, som det fremgår af den

mail, som journalisten har fået aktindsigt i, udarbejdet en

mere præcis beregningsmodel for, hvor stor en del af ud-

gifterne til integrationsydelse, der forventes at kunne fi-

nansieres af udviklingsbistande i forbindelse med FFL16.

Præciseringen af modellen er sket som led i en løbende

proces med at forbedre beregningsgrundlaget for opgø-

relsen af den resttid, der er tilbage inden for det første

opholdsår, når asylansøgere, der er meddelt opholdstilla-

delse, overgår til kommunerne.

Lad mig kort sige to ord om denne:

Beregningen tager for det første udgangspunkt i den

gennemsnitlige sagsbehandlingstid for alle asylsager af-

gjort i Udlændingestyrelsen. I beregningen tages der der-

næst højde for, at en mindre andel vil få deres sag om-

gjort i Flygtningenævnet. De gennemsnitlige sagsbe-

handlingstider for de sager, der omgøres i nævnet, sam-

menvejes derfor med den gennemsnitlige sagsbehand-

lingstid i Udlændingestyrelsen til en samlet gennemsnit-

lig sagsbehandlingstid for asylansøgere, der meddeles

opholdstilladelse i Danmark. Endelig tillægges venteti-

den fra meddelelsen af asyltilladelse til tidspunktet for

overgivelse til en kommune på gennemsnitligt halvanden

måned. På det grundlag beregnes den resterende tid in-

den for det første opholdsår. Denne resttid lægges sam-

men med aktivitetsforudsætningerne til grund for bereg-

ningen af de udgifter i integrationsfasen, der kan DAC-

rapporteres.

Beregningen er som nævnt løbende blevet præciseret,

men principperne for opgørelsen af udgifterne fra 2015

til 2016 er uændret.

Jeg håber, at min gennemgang har gjort det klart, at vi

faktisk gør os meget umage med at sikre så præcise be-

regninger som muligt for de udgifter, der DAC-

rapporteres på ministerområdet.

Så meget i forhold til de spørgsmål, som artiklen i Altin-

get har givet anledning til.

Jeg vil nu gå videre til at besvare første del af sam-

rådsspørgsmålet. Her er jeg blevet bedt om at redegøre

for regeringens brug af muligheden for at anvende midler

fra udviklingsbistanden til at finansiere flygtninge- og

integrationsaktiviteter i Danmark. I forhold til dette kan

jeg oplyse, at regeringen har fulgt præcis de samme ret-

ningslinjer, som den tidligere regering.

Disse retningslinjer betyder overordnet set, at der kan

indrapporteres udgifter relateret til asylansøgernes og se-

nere flygtningenes første opholdsår i Danmark. Disse

udgifter omfatter for størstepartens vedkommende udgif-

ter til indkvartering af asylansøgere og asylsagsbehand-

ling. Herudover indrapporteres udgifter til flygtninge, der

er meddelt opholdstilladelse i Danmark og er overgået til

integration i kommunerne.

I forhold til de anvendte opgørelsesmetoder er man igen

nødt til at skelne mellem de to overordnede udgiftsområ-

der – præ-asyl og integrationsområdet.

Jeg er blevet bekendt med, at der tilbage i 2012 blev set

på DAC-reglerne. Her blev det bl.a. konstateret, at opgø-

relsesmetoden og de udgiftsposter, der danner grundlag

for DAC-rapporteringen på præ-asylområdet, havde væ-

ret stabil gennem mere end 15 år. I 2014 stoppede man

imidlertid med at DAC-finansiere udgifter til tvangs-

mæssige udsendelser. Denne regering har anvendt præcis

de samme opgørelsesmetoder på præ-asylområdet, som

den tidligere regering.

På integrationsområdet kan vi se, at man i 2014 blev op-

mærksom på, at visse udgifter ikke blev DAC-

rapporteret uagtet at udgifterne lå indenfor retningslin-

jerne for DAC-rapportering.

Dette kan konkret henføres til, at man før 2014 alene

medtog udgifter til kvoteflygtninge og uledsagede min-

dreårige asylansøgere som får opholdstilladelse i Dan-

mark, uanset at disse personer i forhold til DAC-

direktivet i øvrigt ikke adskiller sig fra øvrige flygtninge,

der opnår opholdstilladelse i Danmark.

Denne praksis er videreført af denne regering.

Opsummerende vil jeg understrege, at den nuværende

regering ikke har ændret praksis for anvendelsen af mid-

ler fra udviklingsbistanden til at finansiere udgifter til

asylansøgere og flygtninge i Danmark.

Jeg kan endvidere oplyse, at vi vil se på, om der er ud-

giftsposter, som vi i dag ikke medtager i de DAC-

rapporterbare udgifter, der falder inden for direktivet.

For der skal ikke herske nogen tvivl om, at det er rege-

ringens politik at anvende muligheden for at finansiere

dele af de meget store udgifter til asyl- og flygtninge-

modtagelse, vi har i Danmark, via udviklingsbistanden.

Det er der god ræson i og det er min klare vurdering, at

vi i forhold til den aktuelle flygtningekrise har påtaget os

et stort ansvar, som medfører store udgifter til asylansø-

gere og flygtninge i Danmark. Det er derfor naturligt, at

anvende muligheden for at finansiere en del af disse ud-

gifter over udviklingsbistanden.

Det var også det, der blev slået fast i forbindelse med af-

talen om finansloven for 2016, hvoraf det fremgår – jeg

citerer: ”En øget tilstrømning til Danmark i 2016 vil

medføre merudgifter i 2016, som skal finansieres. Udgif-

terne vil i vidt omfang og i overensstemmelse med

OECD’s regler og hidtidig praksis kunne finansieres in-

den for den ramme til udviklingsbistand, som er afsat på

finansloven for 2016. Aftaleparterne er enige om, at mu-

lighederne herfor skal udnyttes fuldt ud.”

Det er også klart, at når der er stigende udgifter til asyl-

og flygtningeområdet i Danmark, så påvirker det den

samlede anvendelse af udviklingsbistanden.

Jeg vil nu gå videre til anden del af samrådsspørgsmå-

let, hvor der spørges til, hvor stor en del af udgifterne til

asyl- og flygtningemodtagelse, der er medtaget som

DAC-rapporterbare udgifter i de sidste fem år.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har både i

forbindelse med samrådet og i forbindelse med besvarel-

sen af spørgsmål nr. 244 fra Udenrigsudvalget anmodet

Udenrigsministeriet om at oversende de endelige opgø-

relser over DAC-rapporterbare udgifter i perioden 2011-

2015, som Udenrigsministeriet har modtaget fra en ræk-

ke ministerier i den periode.

Lad mig allerførst slå fast, at fordelingen af ulandsram-

men mellem Udenrigsministeriets bistand og flygtnin-

gemodtagelse i Danmark fastlægges på de årlige finans-

love på baggrund af budgettal.

Det er meget vigtigt, at holde sig dette for øje.

De udgifter, der fremgår af besvarelsen af spørgsmål 244

er regnskabstal og de har således ikke haft indflydelse

på, hvor mange udviklingsprojekter, der har kunnet

igangsættes.

Opgørelserne viser de samlede DAC-rapporterbare ud-

gifter i perioden fra 2011 til 2015 fordelt på udgiftsom-

råder. Det fremgår af opgørelserne, at de DAC-

rapporterbare udgifter er steget fra ca. 650 mio. kr. i

2011 til ca. 2,7 mia. kr. i 2015.

De stigende DAC-indrapporteringer afspejler først og

fremmest den stigning i antallet af asylansøgere, der har

været i perioden 2011-2015. I 2011 kom der således ca.

3.800 asylansøgere til Danmark og i 2015 var dette tal

steget til ca. 21.200 asylansøgere.

Når vi i mit ministerium ser opgørelserne igennem, er det

imidlertid ikke muligt, at opgøre hvor stor en andel af de

samlede udgifter til asyl- og flygtningemodtagelse i peri-

oden 2011-2015, der er medtaget som DAC-

rapporterbare udgifter. Det skyldes, at der i de opgørel-

ser, som vi har modtaget fra Udenrigsministeriet for in-

tegrationsområdet alene fremgår de DAC-rapporterbare

udgifter, og ikke den samlede udgift til området.

Som det fremgår af skemaerne i besvarelsen af spørgs-

mål nr. 244 fra Udenrigsudvalget er det udgifter til ind-

kvartering af asylansøgere, der udgør den største udgifts-

post, der er DAC-rapporteret i de seneste år. Det er na-

turligt, da de udgifter, der kan finansieres via udviklings-

bistanden vedrører asylansøgernes og senere flygtninge-

nes første opholdsår i Danmark.

Jeg kan i den forbindelse oplyse, at andelen af udgifterne

til indkvartering af asylansøgere fremgår af opgørelserne.

Det fremgår her bl.a., at den del af udgifterne til indkvar-

teringsområdet, der blev DAC-finansieret i 2011 udgjor-

de 55 pct., mens andelen i 2012 udgjorde 61 pct. I 2013

udgjorde andelen 58 pct. og i 2014 80 pct. Endelig ud-

gjorde den DAC- finansierede andel af udgifterne på

indkvarteringsområdet i 2015 77 pct.

De varierende procentandele afspejler primært forskelle i

sammensætningen af asylansøgerne i de givne år, herun-

der i andelen af nyindrejste asylansøgere. En stigende

andel af nyindrejste asylansøgere vil alt andet lige bety-

de, at en større andel af asylansøgerne i asylcentersyste-

met vil have en opholdstid på under et år i Danmark.

Dermed vil en større andel af udgifterne til asylområdet

normalt kunne finansieres over udviklingsbistanden.

Jeg vil afslutningsvis understrege, at omfanget af hvor

meget ulandsbistand, der bruges til projekter i ulande

[dvs. Udenrigsministeriets andel] bestemmes af budget-

tal, og ikke hvor mange penge vi reelt har brugt. Skal

denne del af rammen sænkes eller forhøjes kræver det

som udgangspunkt en ny politisk beslutning og et akt-

stykke.

Sammenfattende kan man om udviklingen i udgifterne

sige, at punkt 1) regeringen har fulgt de samme retnings-

linjer som den tidligere regering og punkt 2) de øgede

DAC-rapporterbare udgifter de seneste år har tæt sam-

mehæng med det stigende asylansøgere de sidste år.