URU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 275: Spm. om ministeren vil oversende sit talepapir fra det åbne samråd den 26. maj 2016 om konsekvenserne af nedskæringerne i udviklingsbistanden for Danmarks samarbejde med FN, til udenrigsministeren

Udenrigsudvalget 2015-16
URU Alm.del
Offentligt

BUDSKABER

Åbent samråd i Udenrigsudvalget den 26. maj 2016

Samrådsspørgsmål AR/AS/AT/AU

Det talte ord gælder

Samrådsspørgsmål AR:

Er det ministerens opfattelse, at en historisk nedskæring i bistanden til udviklingslande

på 42%, hvoraf 700 mio. tages fra bidraget til FN, er hensigtsmæssigt i et år, hvor vi

netop har indgået et samarbejde med resten af verden om den allermest ambitiøse

udviklingsdagsorden på verdensplan nogensinde, nemlig 2030-dagsordenen om de 17

verdensmål?



Lad mig starte med at slå fast, at Danmark stadig er i front når det

gælder udviklingspolitikken. En stærkt global aktør og en respekteret

udviklingspartner. Regeringens klare målsætning om at yde 0,7 pct. af

BNI til udviklingssamarbejdet har resulteret i en reduktion på 16 pct. af

den samlede udviklingsbistand. Det er når finansloven 2016

sammenlignes med finansloven 2015, som vedtaget af den tidligere

regering.



Fokuseres der ind på §06.3 Bistand til Udviklingslandene er

reduktionen mellem finansloven for 2016 og finansloven for 2015 på 34

pct. og ikke 42 pct. som angivet i spørgsmålet. De 42 pct. fremkommer

ved at sammenligne finanslovsforslaget for 2015 med finansloven for

2016. En del af den besparelse der indgår i de 42 pct. blev altså

gennemført af den tidligere regering, idet den med ændringsforslagene i

URU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 275: Spm. om ministeren vil oversende sit talepapir fra det åbne samråd den 26. maj 2016 om konsekvenserne af nedskæringerne i udviklingsbistanden for Danmarks samarbejde med FN, til udenrigsministeren

2015 nedjusterede §06.3 Bistanden til udviklingslandene med 1.669,8

mio. kr. som følge af øgede udgifter til flygtningemodtagelse finansieret

over udviklingsbistanden.



De fortsat forventede høje udgifter til flygtningemodtagelse, som er

finansieret over udviklingsbistanden, har resulteret i en tilsvarende

reduktion af bistanden til udviklingslandene på finansloven for 2016.



Ses der på det samlede danske bidrag til multilaterale organisationer jf.

tabellen i finansloven over fordelingen mellem bilaterale og

multilaterale indsatser, er der på finansloven for 2016 afsat 3 mia. kr. til

det multilaterale arbejde. Dette er en klar indikation på den vægt

regeringen tillægger det multilaterale spor.



Betragtet på tværs af de multilaterale bidrag, er der ingen tvivl om at det

er FN organisationerne og det Globale Partnerskab for Uddannelse der

har båret de største besparelser på det multilaterale område, idet

bidragene til Verdensbanken, de regionale banker og EU har været

bundet i tidligere indgåede forpligtelser.



Skal jeg konkludere, så ja: Vi har reduceret bidraget til FN. Det har

været en politisk prioritering vi står på mål for. Men vi står også

entydigt på mål for støtten til 2030-dagsordenen og de 17 verdensmål.

Den danske indsats giver både genklang ude i verden og er ambitiøs.

Samrådsspørgsmål AS:

Danmark har altid været en varm fortaler for FN, og vi kendes i verden for vores

prioritering af udviklingssamarbejdet. Er det regeringens politik, at Danmark skal

miste sin position som udenrigspolitisk bannerfører, hvad alt andet lige bliver resultatet

af så voldsom en nedprioritering af udviklingsbistanden?



Danmark er og vil fortsat være en meget solid støtte til og aktør i FN –

både politisk og økonomisk. Danmark giver betydelige bidrag til flere

af FN’s fonde og programmer og er derudover en aktiv bidragsyder til

FN’s fredsbevarende operationer samt en række innovationsfaciliteter i

eksempelvis UNFPA, UNDP og UN Women - for blot at nævne nogle

af de indsatser, vi er engageret i.



Danmark er kendt for at indgå i et langvarigt udviklingssamarbejde.

Som eksempel herpå har vi netop indgået en strategisk

partnerskabsaftale med WFP (FN’s fødevareprogram). Både i omfang

og kvalitet har vi noget at byde ind med. Det er regeringens politik, at

Danmark skal fortsætte sit stærke engagement og sin aktive indsats i

multilaterale fora. Det har vi i 2016 som nævnt bakket op med en samlet

ramme på ca. ca. 3 mia. kr. til multilaterale organisationer.



Ligesom med den bilaterale bistand, har der også på det multilaterale

område været behov for at prioritere og fokusere i takt med tilpasningen

til 0,7%. Det betyder, at vi har reduceret eller udfaset støtte til nogle af

FN’s fonde og programmer. Samlet set vil Danmark dog fortsat have en

høj politisk og økonomisk profil i FN. Jeg ser det som et godt

udgangspunkt for at fremme danske politiske mærkesager på globalt

plan - også på det udviklingspolitiske område.

Samrådsspørgsmål AT:

Hvordan kan regeringen både fastholde, at FN er en afgørende, fredsbevarende global

aktør, og samtidig udhule den danske støtte til FN-samarbejdet?



Lad mig starte med at slå fast, at et stærkt og handlekraftigt FN er

vigtigt for Danmark. Den danske støtte til FN-samarbejdet er en central

del af vores samlede udenrigspolitik og omfatter langt mere end

udviklingsbistand til FN-organisationer.



Her vil jeg bl.a. fremhæve vores støtte til FN’s vigtige arbejde i verdens

brændpunkter, der bl.a. omfatter betydelige bidrag til FN’s

fredsbevarende missioner i Mali og Sydsudan.



Derudover ser vi FN som et centralt forum for Danmark til at fremme

værdier som lighed, frihed og retfærdighed. Det gælder ikke mindst i

forhold til kvinder og pigers seksuelle og reproduktive sundhed og

rettigheder, hvor den danske indsats i FN er vigtig.



Endelig vil jeg fremhæve, at vi også igennem FN arbejder aktivt for at

styrke en international retsorden og universelle menneskerettigheder.

Derfor har Danmark annonceret kandidaturer til FN’s

Menneskerettighedsråd i 2019-2021 og Sikkerhedsrådet i 2025-2026.



Jeg tror derfor, det er tydeligt for alle, at vi med vores samlede

engagement er med til at styrke FN’s rolle som en handlekraftig,

normsættende, fredsbevarende og global aktør.

Samrådsspørgsmål AU:

Mener ministeren, at det er rimeligt at placere så stor en andel af udviklingsbistanden

helt ude i kanten af rammen for DAC’s regler, som vi gør ved finansieringen af

flygtninge, fremfor at fokusere på kerneområder i udviklingspolitikken som f.eks.

fattigdomsbekæmpelse i verdens mindst udviklede lande?



Som det fremgår af Finanslovsaftalen vil regeringen rapportere

flygtningemodtagelsesudgifter i fuld overensstemmelse med OECD’s

regelsæt.



Regeringen vil derfor opgøre det, der kan opgøres som

udviklingsbistand i henhold til DAC-direktivet. Det er helt i tråd med

den tilgang, som skiftende regeringer har haft over de seneste mange år.



Jeg vil sammen med udlændinge-, integrations- og boligministeren

komme nærmere ind på spørgsmål om DAC-rapportering af udgifter til

flygtningemodtagelse på samrådet den 31. maj, hvor der er samlet

besvarelse af tre samrådsspørgsmål.



Jeg anerkender det er et vigtigt område at få belyst, men synes i lyset af

det fælles samråd på tirsdag, at vi skal bruge tiden i dag på andre

spørgsmål.

[Overgang til strategidiskussion}



Det er selvsagt åbenlyst, at flygtningesituationen skaber udfordringer,

men vi har fortsat fokus på kerneområderne i udviklingspolitikken.



Som jeg vil komme ind på i vores drøftelse af den nye

udviklingspolitiske strategi om lidt, er fattigdomsbekæmpelse fortsat

vores omdrejningspunkt, ligesom det er det første af de i alt 17

verdensmål. Men ligesom verdensmålene skal Danmarks

udviklingssamarbejde favne meget mere end det.



Derfor udarbejder vi en ny udviklingspolitisk strategi, som jeg har set

frem til at drøfte med Udenrigsudvalget i dag.