Udenrigsudvalget 2015-16
URU Alm.del
Offentligt
1635526_0001.png
TALEPUNKT
Udenrigsministeriet
Til:
Fra:
Emne:
Udenrigsministeren
MENA
J.nr.:
Dato:
17. maj 2016
Samråd i Udenrigsudvalget den 17.5.2015: Syv spørgsmål (AH-AN) alle om
PA/Fatah-ledere (opildnelse, forherligelse af terrorangreb).
Samrådsspørgsmål AH
Vil ministeren redegøre for, om repræsentanter for Det Palæstinensiske
Selvstyre opildner til vold mod civile som eksemplificeret ved udtalelserne
fra Abbas Zakis (jf. svar på S 507 og S 899)?
Samrådsspørgsmål AI
Vil ministeren redegøre for den danske holdning til, at der er en forherligel-
se af terrorangreb og en økonomisk belønning til gerningsmændene bag
terror? Kan ministeren forsikre, at dansk bistand ikke bruges til at udbeta-
ling af pengepræmier til terrorister, og vil ministeren sætte sig i spidsen for
et internationalt arbejde for at sikre klausuler i udviklingssamarbejdet med
Det Palæstinensiske Selvstyre, der sikrer, at bistanden ikke vil kunne bru-
ges til sådanne præmier?
Samrådsspørgsmål AJ
Vil ministeren oplyse, hvilke kilder ministeren har lagt til grund for svaret
på S 507 og S 899 om, at Abbas Zakis ikke repræsenterer Fatah, set i lyset
af Washington Institute’s ”Fatah Central Committee Profiles” (jf.
http://www.washingtoninstitute.org/uploads/Documents/pubs/FCCProfiles
2.pdf) og Abbas Zakis egen hjemmesider (http://www.abbaszaki.plo.ps/ og
http://www.abbaszaki.plo.ps/contact.htm)?
Samrådsspørgsmål AK
Vil ministeren give eksempler på, at centrale palæstinensiske politikere
inden for de seneste 6 måneder – på arabisk – har fordømt specifikke an-
greb på israelske civile, og vil ministeren yderligere nævne en rapport sva-
rende til Palestinian Media Watch's (PMW) ”Fatah Promotes Terror”, hvor
der er samlet hadefulde og voldsopildnende udtalelser fra officielt israelsk
hold?
Samrådsspørgsmål AL
Vil ministeren kommentere eksemplerne på Fatahlederes tilskyndelse til og
forherligelse af terrorangreb mod Israel, som det fremgår af rapport fra Pa-
URU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 266: Spm. om ministeren vil oversende sit talepapir fra det åbne samråd den 17. maj 2016 om palæstinensiske lederes retorik, til udenrigsministeren
2
lestinian Media Watch ”Fatah Promotes Terrror”?
Samrådsspørgsmål AM
Er det, under indtryk af det omfattende bevismateriale fra Palestinian Me-
dia Watch’s (PMW) talrige eksempler på fremstående Fatah-lederes til-
skyndelse til og forherligelse af terrorangreb mod jøder og i øvrigt civile
israelere, fortfarende ministerens opfattelse, at Fatah, PLO og Det Palæsti-
nensiske Selvstyre kan beskrives som ”moderate kræfter”?
Samrådsspørgsmål AN
Vil ministeren uddybe sin forsikring til Weekendavisen om, at bistand fra
Danmark ikke går til at aflønne dømte og fængslede terrorister og disses
familier (jf. Weekendavisens forsideartikel ”Svindel for milliarder”, den
15. april 2016)?
* * *
Samlet besvarelse af AH-AN:
Spørgeren har taget udgangspunkt i mine svar på paragraf 20-spørgsmålene S
507 og 899. Begge spørgsmål omhandler i deres kerne to ting:
1) om Fatah-medlem Abbas Zaki repræsenterer Fatah, og
2) om Zakis udtalelser er repræsentative for Fatah.
Spørgeren henviser i sine samrådsspørgsmål særligt til oplysninger fra ”The
Washington Institute for Near East Policy” og den israelske NGO ”Palesti-
nian Media Watch”.
Om det første spørgsmål:
repræsenterer Zaki, der er et af 23 medlemmer af
Fatahs centralkomite, Fatah, når han udtaler sig?
URU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 266: Spm. om ministeren vil oversende sit talepapir fra det åbne samråd den 17. maj 2016 om palæstinensiske lederes retorik, til udenrigsministeren
3
Her er det interessant at se, hvad netop ”The Washington Institute for Near
East Policy” skriver i det link, som spørgeren har indsat i spørgsmål AJ.
Det fremgår af instituttets tekst, at Zakis rolle i Fatahs centralkomite er at va-
retage arabisk-kinesiske forhold. Det fremgår videre, at Zaki som et medlem
af Fatahs gamle garde opretholder et forhold til præsident Abbas, men ikke
anses som tæt forbundet med præsidenten.
Jeg kan komme i tanke om mere end en dansk politiker, der i tidens løb har
ytret sig om emner uden for deres stofområde. Også uden at have mandat til
det fra partiledelsen.
* * *
Om det andet spørgsmål:
er Zakis udtalelser repræsentative for Fatah?
Spørgeren finder i den forbindelse særligt sin kilde i oplysninger fra den isra-
elske NGO ”Palestinian Media Watch”.
Hertil vil jeg ganske enkelt bemærke, at en NGO som udgangspunkt må tages
seriøst.
Samtidig må man være opmærksom på, hvad den pågældende
NGO’s formål er. Hvor troværdig er den?
I forhold til netop Palestinian Media Watch foreligger der en afgørelse, der er
ganske interessant. En israelsk byretsdom fra Tel Aviv afviste i 2013 at læg-
URU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 266: Spm. om ministeren vil oversende sit talepapir fra det åbne samråd den 17. maj 2016 om palæstinensiske lederes retorik, til udenrigsministeren
4
ge materiale fra organisationens direktør til grund i en sag, der drejede sig om
at påvise en palæstinensisk ”opildnelsespolitik” imod Israel.
Sagen faldt bl.a., fordi den beroede på, at Itmar Marcus, direktøren for Pa-
lestinian Media Watch, var såkaldt ”ekspertvidne”. Dommeren konkludere-
de, at Marcus’ arbejde ikke kunne tillægges karakter af en ekspertudtalelse.
I sin afgørelse udtalte dommeren, at direktøren for Palestinian Media Watch
havde tendens til selektivt at udvælge citater fra palæstinensiske medier, som
støttede hans sag. Her vil jeg kort citere fra afgørelsen:
Der er ingen vej uden om den konklusion, at Marcus’ udtalelser som ekspert
ikke er balancerede. At de reelt er partiske, særligt da det blev klart, at de på
den ene side gjorde brug af citater fra ubetydelige aviser, og da det blev på-
vist, hvordan han ignorerede eksistensen af andre tidsskrifter og af tv-
kanaler, som er meget populære blandt indbyggere i det palæstinensiske
selvstyre …
Citat slut.
Ikke mine ord, men den pågældende dommers ord i den konkrete sag. De
spiller en rolle for den generelle vurdering af det arbejde, som Palestinian
URU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 266: Spm. om ministeren vil oversende sit talepapir fra det åbne samråd den 17. maj 2016 om palæstinensiske lederes retorik, til udenrigsministeren
5
Media Watch udfører - og publicerer. Hvis man prætenderer at udføre et ob-
jektivt arbejde, kan man ikke holde en hånd for det ene øje, når man rapporte-
rer.
Sagt på en anden måde: Jeg kan forestille mig, at det materiale fra Palestinian
Media Watch, som spørgeren henholder sig til, kan være korrekt. Men jeg
kan ikke gå ud fra, at det er fyldestgørende. Det kan ikke betragtes som
”sandheden, hele sandheden og intet andet end sandheden”. Derfor har det
mere karakter af et partsindlæg.
* * *
Jeg finder ikke anledning til at gå ind i en polemik, som nogle af spørgsmåle-
ne til samrådet lægger op til. Jeg tror, alle parter med aktier i konflikten mel-
lem Israel og Palæstina har sagt noget, der havde været bedre usagt. Og om-
vendt sagt for lidt, når det gælder konstruktivt sprog.
Udenrigsministeriet har hverken ressourcer til eller fornøden interesse i at
efterforske mulige opildnende udtalelser eller fordømmelser heraf fra nogen
part i konflikten. Derfor har jeg ikke bedt om, at der til brug for dagens sam-
råd er blevet identificeret eller udarbejdet rapporter herom.
* * *
URU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 266: Spm. om ministeren vil oversende sit talepapir fra det åbne samråd den 17. maj 2016 om palæstinensiske lederes retorik, til udenrigsministeren
6
Uden at gå konkret ind i sagen fra Tel Aviv eller sagen om Zaki vil jeg gerne
fastslå, at enhver opildnende udtalelse, uanset hvorfra den kommer, er én for
meget.
Det er derfor, vi på EU-udenrigsministermødet den 18. januar i år indtræn-
gende opfordrede alle parter til at afholde sig fra enhver handling, der kan
forværre situationen ved opildnen eller provokation. For selvfølgelig spiller
det en rolle, at man på begge sider afholder sig fra den slags.
Af samme grund opfordrede alle EU-lande også til, at Israel og Palæstina i
fællesskab bekæmper opildnen og hadefulde udtalelser. Begge parter har tid-
ligere accepteret at samarbejde om det vigtige emne. Det er nu på høje tid at
gøre det. EU og Danmark er rede til at støtte parterne i et sådant samarbejde.
Trods deres mangler er parterne de eneste, der kan sikre en løsning på kon-
flikten. Det kræver vilje og evne på begge sider på samme tid. Det må være
op til den enkelte at vurdere, hvor moderat parterne forholder sig. Jeg er ikke
imponeret over nogen af dem i øjeblikket.
EU - og regeringen - fordømmer terrorangreb og voldshandlinger fra alle si-
der. Det er vigtigt at understrege, at de palæstinensiske angreb på israelere,
der oftest foretages af enkeltindivider, ikke tilskrives det palæstinensiske
URU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 266: Spm. om ministeren vil oversende sit talepapir fra det åbne samråd den 17. maj 2016 om palæstinensiske lederes retorik, til udenrigsministeren
7
selvstyre.
Tværtimod fastholder den israelske regering og selvstyret det
langvarige sikkerhedssamarbejde på Vestbredden. Det har i den aktuelle si-
tuation bidraget væsentligt til at undgå yderligere eskalering.
* * *
Det er almindelig kendt, at PLO udbetaler støtte til familier til palæstinense-
re, der afsoner fængselsdomme i israelske fængsler. Det finansieres ikke af
EU-midler. Eller af danske bistandskroner. Og det skal det fortsat ikke.
Danske bistandsmidler til Palæstina går enten via multilaterale organisationer
eller er øremærkede til specifikke indsatser. Det gælder for eksempel stats-
opbygning, økonomisk udvikling og menneskerettigheder. Regeringen har
ikke planer om at indsætte klausuler om anvendelsen af den danske udvik-
lingsbistand. Der er taget de fornødne forholdsregler.
* * *
Lad mig til sidst henvise til Folketingets vedtagelse V 53 den 10. maj. Altså
for en uge siden. Den udtrykker bred parlamentarisk enighed om dansk poli-
tik i forhold til konflikten mellem Israel og Palæstina. Det er regeringens af-
sæt for de videre bestræbelser på området.
Tak.