Folketingets Udenrigsudvalg
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
7. juni 2016
Besvarelse af spørgsmål 264 stillet af udvalget den 13. maj 2016 efter
ønske fra Christian Juhl (EL).
Spørgsmål:
Er ministeren enig i, at procedurerne i forbindelse med klage til MKI kan
og bør forenkles, så det bliver lettere og mindre omkostningstungt for
ngo’er og andre at fremføre en klage?
Svar:
På baggrund af nedenstående svar fra Sekretariatet for Mæglings- og kla-
geinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd (MKI) er det mit ind-
tryk, at procedurerne i forbindelse med klage til MKI allerede er klare og
enkle og i øvrigt på niveau med kravene i andre tilsvarende klageorganer.
Det er desuden mit indtryk, at kravene til dokumentation ikke er høje.
Det er et vigtigt element i institutionens troværdighed, at der stilles krav
om velbegrundede og underbyggede klager, hvilket sikrer indklagede
mod usaglige og chikanøse henvendelser.
Jeg mener således ikke, at procedurerne hverken kan eller bør forenkles.
Sekretariatet for Mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksom-
hedsadfærd (MKI) oplyser følgende:
”Alle såvel enkeltpersoner som organisationer kan klage til MKI. Der kan
enten klages ved at sende en mail eller ved at udfylde et skema på institu-
tionens hjemmeside. Det er ikke et krav, at klager benytter skemaet, men
det kan være en hjælp for klager og understøtte klager i, at klagen inde-
holder de nødvendige informationer. Klagen skal være skriftlig, den må
ikke være anonym, og hændelsen må ikke være mere end 5 år gammel, jf.
lovgrundlaget for MKI.
Af de syv klager, MKI har modtaget, er én klage afvist på grund af mang-
lende dokumentation.
Klagen bør, foruden faktuelle oplysninger vedr. klager selv og indklage
de, indeholde en beskrivelse af, hvad der er sket og den indklagedes rolle
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
35 29 10 01
10 09 24 85
www.evm.dk