Folketingets Udenrigsudvalg
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
7. juni 2016
Besvarelse af spørgsmål 262 stillet af udvalget den 13. maj 2016 efter
ønske fra Christian Juhl (EL).
Spørgsmål:
Hvor mange sager har der været hos MKI (Mæglings- og klageinstitutio-
nen for ansvarlig virksomhedsadfærd) eller dens forgænger? Hvor mange
af sagerne er afgjort med det resultat, at har ført til en forbedring af vilkå-
rene?
Svar:
Sekretariatet for Mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksom-
hedsadfærd (MKI) oplyser følgende:
”Mæglings- og klageinstitutionen har siden oprettelsen i 2012 modtaget i
alt syv egentlige klager om påståede overtrædelser af OECD’s retnings-
linjer for multinationale virksomheder. Af de syv klager er fire klager
blevet afvist grundet overskredet forældelsesfrist, manglende dokumenta-
tion, at klagepunkterne faldt uden for OECDs retningslinjer eller at kla-
gen er blevet videresendt til behandling i et andet OECD kontaktpunkt.
MKI har efter sin indledende vurdering accepteret tre klager til videre
behandling. I den ene sag indgik parterne en aftale om, at den anklagede
part iværksatte en række tiltag, der skulle forbedre forholdene i det aktu-
elle område. I den anden sag indgik partner forlig i det fagretlige system,
og klageren ønskede derfor at trække sin klage tilbage. MKI fandt imid-
lertid ikke, at sagen var afsluttet i overensstemmelse med MKI-loven og
grundlaget i OECD-retningslinjerne og MKI besluttede derfor at fortsætte
behandling af sagen og undersøge flere forhold i klagen nærmere. Sagen
blev afsluttet med en generel udtalelse. Herudover er der en aktuel klage-
sag under behandling. Klagen blev modtaget i december 2014 og er i lø-
bet af 2015 forsøgt mæglet mellem parterne uden resultat. MKI offentlig-
gjorde derfor i marts 2016, at institutionen vil foretage en egentlig under-
søgelse af sagen og på den baggrund komme med en udtalelse.
Det kan være vanskeligt at vurdere, om de afsluttede sager er afgjort med
et resultat, der har ført til en forbedring af vilkårene. En forsigtig vurde-
ring er dog, at de to afgjorte sager har forbedret vilkårene.
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
35 29 10 01
10 09 24 85
www.evm.dk