URU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 261: Spm. om ministeren vil oversende sit talepapir fra det åbne samråd den 12. maj 2016 om arbejdsforhold i udlandet, til erhvervs- og vækstministeren

Udenrigsudvalget 2015-16
URU Alm.del
Offentligt

INSPIRATIONSPUNKTER

[Kun det talte ord gælder]

12. maj 2016

Talepapir – URU alm. del – samrådsspørgsmål AB, AC,

AE og AF vedr. danske virksomheders muligheder for at

sikre mod dårlige løn- og arbejdsforhold i hele værdikæden

stillet den 8. marts 2016 efter ønske fra Christian Juhl

(EL).

[Indledning]



Tak for invitationen til at komme her i udvalget i dag.



Først et par ord om den forståelse for samfundsansvar,

som ligger til grund for min besvarelse af de fire

spørgsmål.



Jeg mener, at samfundsansvar skal forstås som

virksomhedernes ansvar for den måde, de påvirker

samfundet – også i relation til at løse nationale og

globale udfordringer.



Virksomheder kan tage ansvar for deres påvirkning af

samfundet på en positiv måde, eksempelvis igennem

innovative løsninger på miljøudfordringer eller ved

integration af udsatte grupper.



De kan også minimere deres negative påvirkninger,

eksempelvis ved at tage miljøhensyn eller fremme

URU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 261: Spm. om ministeren vil oversende sit talepapir fra det åbne samråd den 12. maj 2016 om arbejdsforhold i udlandet, til erhvervs- og vækstministeren

2/13

respekt for menneskerettigheder blandt leverandører i

udviklingslande.



Virksomhederne kan motiveres til at tage ansvar for

deres samfundsmæssige påvirkning enten igennem

lovgivning eller ad frivillighedens vej.



Når vi går ned af lovgivningsvejen skal det være mindst

muligt bebyrdende for virksomhederne. For eksempel

har vi med § 99a i årsregnskabsloven sørget for, at det

kun er de største danske virksomheder, der - efter et

følg- eller forklar-princip - skal redegøre for deres

arbejde med samfundsansvar. Tilgangen, hvor man ikke

pålægger virksomheden at foretage en bestemt indsats

for

samfundsansvar,

har

været

inspiration

for

efterfølgende EU-regulering.



Jeg mener helt grundlæggende, at det er bedst at

motivere virksomhederne positivt, og dermed primært

ad frivillighedens vej.



Det er også mit klare indtryk, at langt de fleste

virksomheder er motiveret af og ønsker, at deres

produkter produceres under ordentlige forhold ad

frivillighedens vej.

3/13



Men de har brug for de rigtige værktøjer og rammer til

at tage ansvar for deres samfundsmæssige påvirkning.

Det gælder også offentlige indkøbere.



Min besvarelse af de fire spørgsmål er struktureret

sådan, at jeg besvarer spørgsmålene i følgende

rækkefølge: Spørgsmål AC, spørgsmål AF, spørgsmål

AE og afslutningsvis spørgsmål AB.

Ad. Spørgsmål AC

Hvordan vil ministeren sikre, at danske virksomheder, der har

produktion uden for Danmark, sørger for, at deres produkter

fremstilles under ordentlige forhold?



Først til spørgsmålet om, hvordan det sikres at danske

virksomheder med produktion i udlandet sørger for at

der produceres under ordentlige forhold.



Det er mit indtryk, at danske virksomheder går rigtig

langt for at sørge for, at deres produkter fremstilles

under ordentlige forhold.



Det kommer også til udtryk ved, at Danmark i mange år

har arbejdet for at fremme internationale retningslinjer

for virksomhedernes samfundsansvar i OECD, FN og

EU.

4/13



FN’s Menneskerettighedsråd vedtog i juni 2011

vejledende

retningslinjer

for

erhvervsliv

menneskerettigheder.

Samme år kom rådet med i

OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder.



En af retningslinjerne er, at danske virksomheder skal

udvise fornøden omhu i forbindelse med deres

forretning for at undgå, at de direkte eller indirekte

medvirker til overtrædelser af menneskerettighederne.



Når det kommer til ansvarlig leverandørstyring,

opfordrer

OECD-retningslinjerne for multinationale

virksomheder

konkret virksomhederne til at deltage i

private eller multi-stakeholder initiativer og i den sociale

dialog imellem arbejdsmarkedets parter.



Jeg ser tværsektoriel dialog, vidensdeling og samarbejde

som

vigtige

elementer

håndteringen

problemstillinger vedrørende blandt andet løn- og

arbejdsforhold,

arbejdsmiljø

sikkerhed

hos

underleverandører til danske virksomheder.



Virksomhederne

skal

selvfølgelig

have

rette

værktøjer til at kunne arbejde effektivt med at minimere

deres negative påvirkninger. De rette værktøjer vil også

synliggøre indsatsen overfor kunder og slutbrugere, så

indsatsen bliver belønnet ude i markedet.

5/13

[Eksisterende CSR værktøjer og fora]



Der eksisterer allerede en række værktøjer og fora, der

understøtter

danske

virksomheders

arbejde

med

leverandørkædeansvar i forhold til de internationale

principper.



Danmark har eksempelvis oprettet et såkaldt nationalt

kontaktpunkt i Erhvervsstyrelsen, der har til opgave at

informere om retningslinjerne og behandle eventuelle

klager om mulige overtrædelser.



Kontaktpunktet kaldes

Mæglings- og Klageinstitutionen

for

ansvarlig

virksomhedsadfærd.

Oprettelsen

kontaktpunktet følger af, at Danmark har tilsluttet sig

OECD’s retningslinjer.



I situationer hvor virksomheder eller organisationer ikke

lever op til OECD’s retningslinjer for multinationale

virksomheder, kan man i dag indklage virksomheden for

Mæglings- og klageinstitutionen – i daglig tale kaldet

MKI.



Udover klagesagsbehandling, har MKI også en opgave i

at udbrede kendskabet til retningslinjerne fra OECD og

samtidig kommunikere, hvad virksomheders ansvar

indebærer.

6/13



Jeg vil også nævne CSR Kompasset, som er et gratis

online-værktøj

Vækstministeriet,

lanceret

Dansk

Industri

Erhvervs-

Nordisk

Ministerråd i 2005 og opdateret i 2013.



Værktøjet kan hjælpe virksomheder med at udvise

nødvendig

omhu

arbejdet

med

ansvarlig

leverandørstyring.



Værktøjet

tager

højde

for

blandt

for

andet

FN’s

Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhvervsliv

OECD’s

Retningslinjer

Multinationale

Virksomheder.



Virksomheder kan dog ikke altid løse komplekse

problematikker omkring leverandørkæder på egen hånd.

Derfor kan det være nyttigt at samarbejde med aktører

med samme interesser.



Her kan jeg pege på Dansk Initiativ for Etisk Handel

som et eksempel på et tværsektorielt samarbejde, hvor

virksomheder kan finde vejledning i blandt andet

leverandørkædespørgsmål.



Igennem samarbejde mellem blandt andet virksomheder,

fagbevægelsen, erhvervsorganisationer og offentlige

instanser har Dansk Initiativ for Etisk Handel til formål

7/13

fremme

international

handel,

der

respekterer

menneske- og arbejdstagerrettigheder og bidrage til en

bæredygtig udvikling i udviklingslandene.



Erhvervsstyrelsen og Eksportkreditfonden, der hører

under Erhvervs- og Vækstministeriet, er medlemmer af

Dansk Initiativ for Etisk Handel.



Lad mig i sammenhæng nævne, at regeringen også på

andre måder bidrager til, at der er fokus på denne type

problemstillinger, blandt andet gennem støtte til Fonden

Danwatch,

der

har

forestået

rapporten

arbejdsforholdene på kaffeplantager i Brasilien. Det sker

blandt andet via Udenrigsministeriets CSR-pulje og

Danidas oplysningspulje.



Vi gør altså allerede meget for, at virksomhederne har de

rette værktøjer og fora til deres rådighed og for at sikre

en rimelig koordinering af disse indsatser.

Ad. Spørgsmål AF

Kan regeringens Dialogforum for Samfundsansvar og Vækst

sikre mod dårlig løn og dårlige arbejdsforhold i hele

værdikæden?



Jeg vil nu gå videre til spørgsmål AF om hvorvidt

regeringens Dialogforum for Samfundsansvar og Vækst

sikre mod dårlig løn og dårlige arbejdsforhold i hele

værdikæden.

8/13



Som jeg nævnte indledningsvist, er det vigtigt, at

virksomhederne selv tager ansvar for at respektere de

internationale retningslinjer. Selvom det er mit indtryk,

at de gør det, så er det en kompleks opgave, særligt i

forhold til problematikker som løn- og arbejdsforhold i

leverandørkæden. Derfor er der brug for samarbejde,

værtøjer og vidensdeling.



Dialogforum for Samfundsansvar og Vækst er nedsat

med det formål at understøtte danske virksomheder i

opgaven med lokalt og globalt samfundsansvar.



Af den grund er Dialogforum bredt sammensat med

repræsentanter

NGO’er.



Det er en styrke, at der på den måde samles et bredt felt

af interessenter, der kan drøfte håndteringen af konkrete

problemstillinger inden for samfundsansvar.



Dialogforum skal blandt andet afholde en række

rundbordssamtaler, der kan samle et bredere felt af

interessenter og praktikere med relevant viden og

erfaring indenfor det konkrete område, der diskuteres.

fra

blandt

andet

danske

erhvervsorganisationer, virksomheder, fagforeninger og

9/13

Det er også en opgave for Dialogforum at bidrage med

input til regeringens politikudvikling.



I forhold til den aktuelle sag om arbejdsforholdene på

kaffeplantager i Brasilien kan Dialogforum fx vælge at

gøre en indsats for at udbrede kendskabet til de

offentligt tilgængelige værktøjer, som virksomhederne

har

til

rådighed

arbejdet

med

ansvarlig

leverandørkædestyring.



Dialogforum kan også vælge at se på, om der er behov

for nye værktøjer, indsatser eller lignende.

Ad. Spørgsmål AE

Har regeringens ministre sikret, at den kaffe der drikkes i

ministerierne, ikke er produceret under de forhold, som er

beskrevet i Danwatchs undersøgelse af 4. marts 2016, jf.

https://www.danwatch.dk/undersogelse/bitter-kaffe/?



Ift. spørgsmål AE om ministeriernes kaffeindkøb, så er

det de enkelte ministerier, der selv er ansvarlige for den

kaffe, der indkøbes. For Erhvervs- og Vækstministeriets

vedkommende kan jeg oplyse, at den kaffe, der drikkes i

ministeriet, er økologisk fairtrade-kaffe, der leveres af

Selecta.



Når det offentlige køber ind for ca. 300 mia. kr. om året,

så har det offentlige selvfølgelig et ansvar for at agere

ansvarligt.

10/13



Bæredygtige indkøb sikres ved, at indkøberne har de

nødvendige værktøjer og vejledningsmateriale for at

understøtte deres indkøb.



I regi af Miljøministeriet findes der relevante initiativer,

herunder blandt andet Partnerskab for Offentlige Grønne

Indkøb og Forum for Bæredygtige Indkøb.



Partnerskab om Offentlige Grønne Indkøb er et

partnerskab for offentlige institutioner, der ønsker at

gøre en ekstra indsats for miljøet ved hjælp af indkøb.



Forum for Bæredygtige Indkøb arbejder for at fremme

miljøbevidste og ansvarlige indkøb af varer og

tjenesteydelser hos professionelle indkøbere – både i

offentlige og private virksomheder.



Der findes desuden ”Den Ansvarlige Indkøber”, som er

et online værktøj udviklet i samarbejde mellem

Erhvervsstyrelsen, KL, Regionerne, Statens Indkøb,

SKI,

Miljøstyrelsen

Beskæftigelsesministeriet.

Værktøjet blev lanceret i 2013 og er en del af

udbudsportalen.dk, som tilbyder offentlige udbydere og

private leverandører vejledning i udbud af offentlige

serviceopgaver.

11/13



”Den Ansvarlige Indkøber” indeholder retningslinjer for,

hvordan der kan stilles miljø- og energikriterier, etiske

krav, sociale klausuler og arbejdsklausuler i offentlige

udbud.



Med den nye udbudslov, der trådte i kraft ved årsskiftet,

er der kommet nye muligheder for at udelukke

tilbudsgivere, hvis de ikke lever op til miljø- social- eller

arbejdsretlige forpligtelser.



Som følge af den nye udbudslov vil ”Den Ansvarlig

Indkøber” blive opdateret. Jeg vil i den forbindelse sørge

for, at der bliver sat fokus på de nye muligheder for at

stille krav til leverandørerne.



Der er altså mange værktøjer til rådighed for det

offentlige til at tage ansvar for at agere ansvarligt.

Ad. Spørgsmål AB

Hvad vil ministeren gøre for at sikre, at produkter, som bl.a.

kaffe til det danske marked, ikke fremstilles under så elendige

forhold, som Danwatch’s undersøgelse af 4. marts 2016 om

uacceptable arbejdsforhold i kaffeplantager i Brasilien

beskriver, jf. https://www.danwatch.dk/undersogelse/bitter-

kaffe/?



Endelig i forhold til spørgsmål AB om produktionen af

den kaffe, der sælges på det danske marked. Som jeg

12/13

netop udførligt har redegjort for, så har vi allerede i dag

- en række værktøjer og fora, der understøtter danske

virksomheder

indkøberes

arbejde

med

leverandørkædeansvar i forhold til de internationale

principper.



Gennem

udviklingsarbejdet

regi

Udenrigsministeriet arbejder Danmark derudover for at

fremme bæredygtige globale værdikæder og produktion

i udviklingslande.



Som udenrigsministeren nævnte på et samråd d. 7. april

2016, samarbejder Danmark med den internationale

organisation IDH (The Sustainable Trade Initiative), der

arbejder

for

fremme

social,

økonomisk

miljømæssig bæredygtighed i globale værdikæder,

blandt andet inden for kaffe.



Som også nævnt af udenrigsministeren, samarbejder

Danmark også med IFU (den statslige Investeringsfond

for Udviklingslande), som bidrager til at skabe

bæredygtig udvikling i udviklingslande ved at have

fokus på, at virksomhedernes produktion sker på et

socialt- og miljømæssigt bæredygtigt grundlag.

[Afrunding]



Jeg forventer mig, at Dialogforum kan være en platform

for

dialog,

vidensdeling

samarbejde

13/13

virksomheders

samfundsansvar

–

herunder

leverandørkædeansvaret – til gavn for den enkelte

virksomhed og for samfundet.



Dialogforum mødes for første gang i slutningen af april,

og jeg vil lade det være op til dem at prioritere indsatsen

inden for rammerne af kommissoriet.



Tak for ordet.