UDENRIGSMINISTERIET
23. maj 2016
Besvarelse af spørgsmål 257
(alm. del) af 4. maj 2016 til
udenrigsministeren stillet af
Folketingets Udenrigsudvalg
efter ønske fra Eva Flyvholm
(EL).
Spørgsmål 257:
”Under besvarelsen af URU alm. del - samrådsspørgsmål X den 3. maj 2016 sagde ministeren,
at vi skulle lægge spørgsmålet om bombningerne af Læger Uden Grænsers hospital i Kunduz til
side. Mener ministeren virkelig, at vi bare skal lægge til side, at 42 mennesker er dræbt, flere
sårede og hundredetusinder uden lægehjælp, og at Læger Uden Grænser stadig mener, der er
brug for en uvildig undersøgelse fra IHFFC eller anden uvildig international instans?”
Svar:
Som nævnt i mit svar på URU alm. del spørgsmål 64 af 1. januar 2016 og i mit svar på URU
alm. del spørgsmål 138 af 7. marts 2016 samt i mit svar på URU alm. del samrådsspørgsmål X
den 3. maj 2016 har den interne amerikanske undersøgelse godtgjort, at bombningen blev
gennemført af et amerikansk kampfly og skyldtes menneskelige fejl forværret af procesdure- og
tekniske fejl.
Jeg har samlet set ikke anledning til at tro, at en ny undersøgelse vil føje nye, afgørende
oplysninger til.