URU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 253: Spm. om ministeren vil oversende sit talepapir fra det åbne samråd den 3. maj 2016 om svindel med dansk udviklingsbistand, til udenrigsministeren

Udenrigsudvalget 2015-16
URU Alm.del
Offentligt

NOTITS

Til:

CC:

Fra:

Emne:

Udenrigsministeren

Udviklingspolitisk direktør, GUS

centerchef, ALO, AFR

KFU, Kampala, Kabul

J.nr.:

Bilag:

Dato:

2016-20887

28. april 2016

Indledende tale - Samråd i Folketingets Udenrigsudvalg den 3. maj 2016: ”Vil

ministeren redegøre for de to nye svindelsager med den danske bistand til Uganda og

Afghanistan samt for omfanget af svindel og antallet af svindelsager i landene

generelt? Mener ministeren, at det er acceptabelt, og vil ministeren tage nye initiativer

for at undgå svindel i fremtiden?”

Lad mig starte med at sige, at jeg er glad for denne lejlighed til at diskutere en

svær problemstilling med Udenrigsudvalget. Jeg vil selvfølgelig besvare

spørgsmålene om de konkrete sager i Uganda og Afghanistan, men vil gerne

indledningsvist komme med et par mere principielle betragtninger.

Der skal ikke herske tvivl om, at det er meget beklageligt, når der går midler

tabt i udviklingsarbejdet og selvsagt helt uacceptabelt, når det skyldes svindel

og korruption. Men virkeligheden er også, at der ikke er nogen sikre sejre, når

vores ambition er at arbejde for mærkbare resultater i dele af verden, hvor

arbejdsvilkårene er de allermest vanskelige, hvor fattigdommen er dybest, hvor

konflikterne er flest og hvor korruption oftest er en uomgængelig del af

virkeligheden - og jo netop med til at holde mennesker i fattigdom.

Vi kan ikke stille nogen garanti for at danske udviklingsmidler ikke går tabt,

selvom vi gør alt hvad vi kan for at undgå det og reagerer kontant, hvis det sker.

Vi skal stille store krav til vores partnere, og samtidig erkende, at vi arbejder i

URU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 253: Spm. om ministeren vil oversende sit talepapir fra det åbne samråd den 3. maj 2016 om svindel med dansk udviklingsbistand, til udenrigsministeren

lande med meget svage myndigheder og kontrolsystemer. Det betyder, at der er

en risiko. En risiko som vi skal se i øjnene, når vi engagerer os i arbejdet i

udviklingslandene.

Det er en risiko, som vi nok i endnu højere grad skal turde se i øjnene

efterhånden som en større andel af vores samlede udviklingssamarbejde

udmøntes i for eksempel skrøbelige og konfliktramte lande, hvor Danmark har

en interesse i at søge at bringe udviklingen i den rigtige retning - eller som

minimum i at stabilisere situationen.

Men det er på ingen måde ensbetydende med, at vi accepterer korruption. Når

der opstår begrundet mistanke om uregelmæssigheder i forvaltningen af dansk

udviklingsbistand, så er det vigtigt, at der er fuld åbenhed. Alle sager

rapporteres til Rigsrevisionen. Herudover gøres de alle som hovedregel

tilgængelige på Udenrigsministeriets hjemmeside. Det gælder ikke blot ved

mistanke om svindel og korruption, men også ved begrundet mistanke om

uregelmæssigheder i forvaltning af danske bistandsmidler. Der bliver fulgt op i

alle tilfælde.

Lad mig nu tage udgangspunkt i og besvare spørgsmålene relateret til de to

sager, der er spurgt ind til:

Sagen i Uganda drejer sig om støtte til den ugandiske AIDS-kommission, der

skulle bygge et nationalt dokumentations- og informationscenter. Ambassaden i

Kampala modtog et anonymt brev med anklager om svindel i forbindelse med

AIDS-kommissionens udbud vedrørende byggeriet og uregelmæssigheder i

forbindelse med gennemførelsen af selve byggeriet. Udenrigsministeriet

underrettede Rigsrevisionen om sagen på grundlag af den mistanke, som den

anonyme henvendelse affødte. På daværende tidspunkt var det ikke muligt at

fastlægge det præcise beløb under mistanke. Derfor angav Udenrigsministeriet

den samlede bevilling på ca. 4,5 mio. kr. som værende under mistanke.

En nærmere undersøgelse af sagen afslørede to problematiske forhold. For det

første havde der været tale om dårligt håndværk og brud på kontraktreglerne i

én ud af syv kontrakter vedrørende byggeriet. I denne ene kontrakt var 30 % af

kontraktsummen – beløbende sig til ca. 55.000 kr. (54.927 kr.) blevet

forudbetalt til entreprenøren, da arbejdet blev påbegyndt i stedet for efter at

arbejdet var færdiggjort. For det andet havde fire af Aids-kommissionens

medarbejdere uretmæssigt tilegnet sig et beløb svarende til ca. 6.000 kr. (5.963

kr.) ved at præsentere falske benzinregninger. I alt er beløbet under mistanke i

løbet af sagsforløbet således reduceret fra ca. 4,5 mio. kr. til 60.890 kr.

Fra dansk side har vi indtil videre reageret ved at tilbageholde restbeløbet på

den problematiske kontrakt indtil arbejdet er udført tilfredsstillende. Og der er

rejst krav om tilbagebetaling svarende til de falske benzinregninger. Sagen er

endnu ikke lukket - om end selve samarbejdet med Uganda AIDS Commission

er afsluttet.

I perioden 2010-2015 har Udenrigsministeriet afsluttet 19 sager om

uregelmæssigheder i udviklingssamarbejdet i Uganda, hvilket har ført til et

konstateret tab på 330.590 kr. Ambassaden i Kampala har på nuværende

tidspunkt 15 igangværende sager.

Det er vigtig at sætte dette i forhold til de resultater, vi har været med til at

skabe i Uganda. Vores samlede engagement i Uganda i perioden 2010-2015 har

udgjort i størrelsesordenen 1,7 mia. kr. Vi har medvirket til årligt at sikre rent

drikkevand og forbedrede sanitære forhold for ca. 600.000 ugandere i

landdistrikterne. I det konflikthærgede Norduganda har Danmark været med til

at anlægge ca. 1100 kilometer småveje til gavn for bønder og landfamilier. Vi

har uddannet ca. 65.000 bønder i at drive landbrug på kommerciel basis. Vi har

medvirket til at skabe ca. 90.000 jobs i landbrugssektoren. Bidraget til at ca.

350.000 ugandiske småbønder har forøget deres indtægt, at mere end 200.000

bønder har fået adgang til kredit, og at ca. 420.000 bønder rent faktisk har været

i stand til at spare penge op.

Lad mig så redegøre for sagen fra Afghanistan, som Udenrigsudvalget er blevet

orienteret om tidligere. Danmark har gennem det afghanske

undervisningsministerium støttet byggeri af skoler og trykning af skolebøger.

Vi har også finansieret udgifter til rådgivere til undervisningsministeriet, for at

gøre ministeriet i stand til selv at løfte ansvaret for projektet.

Siden 2014 er man blevet opmærksom på en række problemer omkring

skolebyggerierne, herunder manglende kvalitet i konstruktionen og forsinkelser

i byggeriet pga. den forværrede sikkerhedssituation, samt mulige

uregelmæssigheder i anvendelsen af danske udviklingsmidler. I opfølgning

herpå har ambassaden gennemført en række yderligere undersøgelser og truffet

en række kontrolforanstaltninger ved eksterne eksperter, herunder til revision.

Der blev på det grundlag iværksat en særskilt revision angående støtten til

tekniske rådgivere, hvor det er konstateret, at undervisningsministeriet har

udbetalt lønninger til flere rådgivere end aftalt. Det drejer sig om ca. 4,2 mio.

kr.

Som følge heraf, så er et modsvarende beløb på 4,2 mio. kr. blevet tilbageholdt

i den sidste planlagte udbetaling under programmet til undervisningsministeriet,

som er blevet anmodet om en skriftlig redegørelse. Det står klart at midlerne

ikke er blevet brugt som aftalt. Men det står endnu ikke klart om midlerne rent

faktisk er blevet brugt med henblik på at nå programmets formål. Det er vigtigt

at få sagen fuldt belyst, inden vi træffer beslutning om den endelige reaktion

overfor undervisningsministeriet. En ekstern ekspertundersøgelse skal afklare

dette.

Mellem 2010 og 2015 har Udenrigsministeriet afsluttet 9 sager om

uregelmæssigheder i udviklingssamarbejdet i Afghanistan og konstateret et

samlet tab på 83.310 kr. Vi har p.t. 5 igangværende sager.

Lad mig også for Afghanistan fortælle lidt om de resultater, vi har været med til

at skabe. Vi har samlet i perioden 2002-2015 anvendt ca. 4,5 mia. kr. i

udviklingsbistand. Danmark har sammen med andre udviklingspartnere

bidraget til at millioner af børn er kommet i skole. Det gælder bl.a. piger, der

ikke havde adgang til uddannelse under Taleban. Levealderen er steget, og

mødre- og børnedødeligheden er faldet. Veje og elforsyning er forbedret.

Danmarks støtte har i perioden 2010-1015 bl.a. sikret bygningen af 60 skoler og

produktion af 16 mio. lærebøger

Lige så uomgængeligt som korruption er en virkelighed i de lande og

kontekster, vi arbejder i - lige så naturligt og indarbejdet er vores arbejde med

anti-korruptionstiltag og kontrolforanstaltninger. Det er, sagt lidt populært,

blevet en del af Udenrigsministeriets DNA. Det er en fuldstændig integreret del

af det daglige arbejde. Det gælder træning af medarbejdere i anti-

korruptionsarbejde, kapacitetsundersøgelser af potentielle partnere, løbende

monitorering af projekter. Det gælder finansielle tilsynsbesøg hos partnere,

regelmæssig finansiel revision og særlige revisionsundersøgelser. Vi laver

value for money-undersøgelser, revision af udbudsprocesser osv. Vi har

etableret en anti-korruptions hotline, der er med til at sikre, at man anonymt kan

indrapportere mistanker.

Det er på ingen måde min oplevelse, at der i Udenrigsministeriet skulle findes

en berøringsangst overfor at reagere på mistanker eller indikationer på misbrug.

Jeg oplever faktisk det modsatte. Der indrapporteres løbende om mistanker om

uregelmæssigheder, hvoraf nogle heldigvis viser sig at være grundløse og andre

må forfølges videre. Jeg modtager selv fast en kvartalsmæssig oversigt over

antallet og størrelsen af sagerne og derudover særskilte orienteringer, når

sagens omfang eller karakter tilsiger det.

Lad mig her afslutningsvist fortælle lidt om vores arbejde med at styrke

landenes egne systemer. For forebyggelse og bekæmpelse af korruption

forudsætter i sidste ende, at der opbygges kapacitet i udviklingslandene, så de

selv kan løse opgaven med at forvalte og anvende midlerne forsvarligt. For at

styrke lokale systemer er vi nødt til at forsøge at arbejde med og gennem lokale

systemer, som vi derfor også stiller store krav til. Sådan skal vi også være med

til at skabe den forandring, der er en forudsætning for at resultaterne er holdbare

på langt sigt.

Men vi arbejder ikke kun med forvaltning. Vi forlanger også, at landenes egne

kontrolsystemer opbygges og styrkes. Det giver i øvrigt også det afkast, at det

oftere ses, at det er landenes egne institutioner, herunder nationale

Rigsrevisioner, anti-korruptionsorganer eller ombudsmandsinstitutioner, der

opdager og rapporterer uregelmæssigheder i forvaltningen, såvel i forhold til

landets egne midler som af udviklingspartneres midler. Vi har fx i Uganda et

tæt samarbejde med den ugandiske rigsrevision, der gennem tiden har afdækket

flere store korruptionssager.

Udenrigsministeriet har mange års erfaring med at arbejde i lande, situationer

og på områder, hvor korruption er en stor risiko. Den erfaring fører løbende til

udvikling af vores kontrolsystemer og vores evne til at håndtere de risici, der er

uomgængelige. Jeg vil gerne tilbyde Udenrigsudvalget en teknisk briefing om

Udenrigsministeriets anti-korruptionsarbejde. Det vil kunne give udvalget et

mere detaljeret indblik i, hvordan vi konkret arbejder og forebygger.

Inden vi går i gang med drøftelsen og spørgerunderne, så vil jeg blot sige, at mit

udgangspunkt er, at vi skal turde engagere os - også når det er vanskeligt.

Det gør vi i dag, og det skal vi blive ved med. Vi accepterer ikke korruption

med danske udviklingsmidler. Det kan jeg garantere. Men jeg kan ikke

garantere succes af alle de danske indsatser. Jeg kan heller ikke garantere, at

nogle danske udviklingsmidler ikke går tabt. Men jeg kan godt garantere, at vi

stiller krav og arbejder benhårdt på at skabe resultater. Og det med vidt åbne

øjne for de risici, som det nødvendigvis indebærer.