URU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 252: Spm. om ministeren vil oversende sit talepapir fra det åbne samråd den 3. maj 2016 om beskyttelse af hospitaler og sundhedspersonale i konfliktområder, til udenrigsministeren

Udenrigsudvalget 2015-16
URU Alm.del
Offentligt

NB – DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPUNKT

Udenrigsministeriet

Til:

Cc:

Fra:

Emne:

Folkeretskontoret (JTF)

Udenrigsministeren

Sag:/

ID Nr.:

Bilag:

Dato:

2016-19639/

1361202

28-04-2016

Samråd i Udenrigsudvalget den 3. maj 2016: ”Gennem den seneste tid er der sket en

række bombninger af lægeklinikker og hospitaler, især i Syrien, men også i Yemen og

Afghanistan. Ministeren bedes redegøre for, hvordan Danmark kan bidrage til, at

Genevekonventionerne overholdes, så sundhedspersonel og hospitaler ikke angribes i

krig og konfliktsituationer, og at brud på krigens love undersøges til bunds, og de

ansvarlige stilles til ansvar.”

For regeringen er afgørende, at den humanitære folkeret – som også er kendt

som krigens love – overholdes i væbnede konflikter. Det gælder for danske

militære bidrag udsendt til internationale missioner i væbnet konflikt. Det

gælder for allierede i internationale missioner. Og det gælder naturligvis for alle

andre parter i væbnede konflikter.

Overholdelsen af den humanitære folkeret er en forudsætning for danske

styrkers deltagelse i internationale missioner i væbnede konflikter. Vi skriver

det udtrykkeligt i de beslutningsforslag, som Folketinget behandler forud for

udsendelsen af militære bidrag til væbnede konflikter. Seneste eksempel er

beslutningsforslag B 108, som blev vedtaget 19. april 2016.

Væbnede konflikter er komplekse. Udførlige retningslinjer for de internationale

missioner og missionsspecifikke direktiver skal derfor sikre, at konkrete danske

operationer gennemføres inden for rammerne af den humanitære folkeret.

Derudover foretages der en grundig konkret vurdering af det militære mål i den

enkelte operation i henhold til den humanitære folkeret.

URU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 252: Spm. om ministeren vil oversende sit talepapir fra det åbne samråd den 3. maj 2016 om beskyttelse af hospitaler og sundhedspersonale i konfliktområder, til udenrigsministeren

Det udelukker desværre ikke, at fejl kan ske – fejl der har fatale konsekvenser

for netop de mennesker, som den humanitære folkeret skal beskytte. Et tragisk

eksempel på en sådan fejl var et amerikansk kampflys bombning af Læger

Uden Grænsers hospital i Kunduz i Afghanistan.

Som jeg har oplyst Folketinget [svar på henholdsvis URU spørgsmål 64 og

138], har den amerikanske præsident undskyldt bombningen. Fra amerikansk

side er der som opfølgning på hændelsen gennemført en intern militær

undersøgelse, der har godtgjort, at bombningen blev gennemført af et

amerikansk kampfly og skyldtes menneskelige fejl forværret af procedurefejl

og tekniske fejl. Jeg har som bekendt taget den amerikanske undersøgelse til

efterretning. Når fejl sker, er det vigtigt, at dette erkendes af de ansvarlige og

følges op med fornødne undersøgelser, så tilsvarende fejl forebygges.

Men en ting er fejl, som vi naturligvis skal tage hånd om og lære af. Jeg ser

med endnu større alvor på forsætlige brud på den humanitære folkeret, hvor de

ansvarlige bevidst tilsidesætter deres forpligtelser, som vi f.eks. har set i

borgerkrigen i Syrien. Disse bevidste krænkelser, hvor der f.eks. anvendes

tøndebomber i tæt beboede områder, eller der tilsyneladende bevidst rettes

angreb mod civile er helt uacceptable.

Og det bringer mig til spørgsmålet om, hvordan Danmark arbejder for at styrke

overholdelsen af den humanitære folkeret, herunder beskyttelse af hospitaler og

sundhedspersonel.

Den humanitære folkeret gælder i væbnede konflikter og har som sit primære

formål at sikre beskyttelsen af civile samt at begrænse de ødelæggende

konsekvenser af væbnet konflikt mest muligt. Lad mig nævne tre

grundlæggende principper: 1) Princippet om distinktion, hvorefter angreb skal

begrænses til militære mål. 2) Princippet om humanitet, som udtrykker et

grundlæggende forbud mod at påføre lidelse, skade og ødelæggelse, der ikke er

nødvendig for at opfylde et militært mål. 3) Og princippet om proportionalitet:

civile tab som følge af den militære operation ikke betydeligt må overstige den

forventede og konkrete militære fordel.

Det er dog i den forbindelse vigtigt at huske, at så længe parterne i konflikten

handler i overensstemmelse med reglerne og gældende principper, så indebærer

den humanitære folkeret også en accept af, at militære handlinger kan medføre

visse civile tab. Det er altså ikke alle civile tab, hvor beklagelige de end er, som

er i strid med den eksisterende regulering.

Hvad gør vi så for at styrke overholdelsen af den humanitære folkeret, herunder

Genève-konventionerne?

Styrkelse af overholdelsen af den humanitære folkeret, herunder beskyttelsen af

hospitaler og sundhedspersonel var et tema for den 32. Internationale Røde

Kors Konference, der blev afholdt i Genève i december 2015. Konferencen

samlede Røde Kors bevægelsen og samtlige statsparter til Genève-

konventionerne. Danmarks ambassadør ved FN i Genève var formand for

komitéen, der udarbejdede og forhandlede de på konferencen vedtagne

resolutioner. En af resolutionerne havde netop fokus på det stigende antal

angreb på hospitaler og sundhedspersonel og indeholder blandt andet en klar

opfordring til staterne om at styrke implementeringen af den humanitære

folkeret i forhold til beskyttelsen af sanitetspersonel.

Herudover har Danmark over en årrække arbejdet for at styrke efterlevelsen af

den humanitære folkeret på en række konkrete områder. Danmark har f.eks.

haft formandskabet for Copenhagen Procesigangsat i 2007, som førte til

udarbejdelsen af en række principper og retningslinjer for håndtering af

frihedsberøvede i internationale militære operationer med opbakning fra blandt

andet alle permanente medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd.

Når man taler om beskyttelsen af civile, er uddannelse og træning af de tropper,

der udsendes til internationale missioner et helt centralt element. Styrkelse af

overholdelsen af den humanitære folkeret indgår også som et element i

kapacitetsopbygningsindsatser, som vi fra dansk side deltager i. Det danske

kapacitetsopbygningsbidrag i Irak har eksempelvis indtil videre været med til at

uddanne ca. 3.250 irakiske sikkerhedsstyrker, der blandt andet undervises i den

humanitære folkeret og menneskerettigheder.

I forbindelse med dansk deltagelse i internationale operationer skal danske

soldater generelt være opmærksomme på, om enheder, som danske styrker

samarbejder med, overholder den humanitære folkeret og

menneskerettighederne. Hvis danske soldater får kendskab til eller mistanke

om, at nogen overtræder eller har til hensigt at overtræde disse regler, skal dette

om muligt forhindres. Konstaterede overtrædelser af grundlæggende

menneskerettigheder skal under alle omstændigheder snarest muligt rapporteres

til nærmeste foresatte.

Endelig vil jeg fremhæve Forsvarets kommende militærmanual, som vil være et

vigtigt bidrag til styrkelsen af vores egen nationale implementering af vores

forpligtelser i medfør af folkeretten. Manualen beskriver vores forpligtelser og

vil udgøre rammen for Forsvarets deltagelse i internationale militære

operationer.

***

Jeg vil nu gå over til anden del af spørgsmålet om undersøgelse af

overtrædelser af den humanitære folkeret og retsforfølgning.

Når det kommer til retsforfølgning af krigsforbrydelser og andre grove

overtrædelser, er dette centralt for at sikre respekten for den humanitære

folkeret. Danmark har været en konsekvent støtte – såvel politisk som

økonomisk - af den Internationale Straffedomstol (ICC), som vi var med til at

stifte i 1998.

Fsva de danske regler og strukturer på området, så efterforsker Forsvarets

Auditørkorps mulige overtrædelser af den militære straffelov begået under

militære operationer i missionsområder, f.eks. i forbindelse med danske

soldaters formodede tilsidesættelse af de missionsspecifikke direktiver eller

eventuelle brud på den humanitære folkeret. Efterforskningen har til formål at

klarlægge, om der er begået et strafbart forhold, og om betingelserne for at

pålægge strafansvar er til stede.

Afslutningsvis vil jeg gerne understrege, at vi fra dansk side har stor

bevågenhed på beskyttelsen af civile i militære operationer. Denne bevågenhed

er tilstede fra den forberedende fase, hvor Forsvaret udarbejder

missionsspecifikke direktiver inden udsendelsen, frem til tidspunktet, hvor fx

en dansk

Red Card Holder

skal foretage en konkret og individuel vurdering af,

om danske kampfly kan indsættes mod et konkret militært mål i

overensstemmelse med den humanitære folkeret, herunder de tidligere nævnte

principper om distinktion, militær nødvendighed, humanitet og proportionalitet.

Det er grundlæggende ikke i vores interesse, at der sker brud på den

humanitære folkeret. Udover de menneskelige konsekvenser kan et brud også få

varig indvirkning på mulighederne for at løse opgaven i en international

mission og dermed forhindre os i at nå målet med missionen til skade for det

land og de civile, som vi ønsker at bistå.