Udenrigsudvalget 2015-16
URU Alm.del
Offentligt
STATSMINISTERIET
CHRISTIANSBORG
Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K
Telefon 33 92 33 00 - Telefax 33 11 16 65
CVR-NR. 10-10-39-40
EAN-lokationsnummer 5798000000032
Dato:
Sagsnr.:
26-04-2016
2016 - 2241
Folketingets Udenrigsudvalg
Christiansborg
Statsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 229 (URU alm. del). Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Christian Juhl, (EL).
Spørgsmål nr. 229:
”Fredag den 4.marts 2016 deltog statsministeren i præsident Obamas møde i USA om
spredning af nukleare våben og nukleart materiale. Ministeren bedes i den forbindelse
oplyse, i hvilket omfang Israels A-våben blev inddraget i debatten, og hvilke konklusi-
oner man drog med henblik på at sikre, at Israel, som ikke har underskrevet FN’s
Traktat om Ikke-spredning af Atomvåben og Atomvåbenteknologi, deltager i bestræ-
belserne på at forhindre udbredelse af nukleare materialer og/eller våben til stater
og/eller organisationer? Påtænker ministeren at iværksætte initiativer, gerne gennem
FN, med henblik på at få Israel til at destruere sine A-våben, eller alternativt, at Israel
underskriver FN´s Traktat om Ikke-spredning af Atomvåben og atomvåbenteknologi?”
Svar:
Jeg skal anmode om, at spørgsmål vedrørende nedrustning, herunder blandt andet an-
dre landes atomvåben, stilles til udenrigsministeren som den vedkommende minister,
jf. Forretningsorden for Folketinget § 8, stk. 6.
Jeg kan i forhold til topmødet (Nuclear Security Summit), der blev gennemført i
Washington den 31. marts – 1. april 2016, oplyse, at det var fjerde og sidste topmøde
om nuklear sikkerhed. De fire topmøder – i 2010, 2012, 2014 og 2016 – har haft til
formål at øge opmærksomheden og sikkerheden omkring nukleare og radiologiske
materialer til civile formål, herunder sikre at sådanne materialer ikke falder i hænderne
på terrorister eller kriminelle.
URU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 229: Spm. om, i hvilket omfang Israels A-våben blev inddraget i drøftelserne under præsident Obamas møde i USA den 4. marts 2016 om spredning af nukleare våben og nukleart materiale, til statsministeren
-2-
Topmødet i Washington havde således ikke til formål at drøfte ikke-spredning af
atomvåben, og der blev derfor ikke draget konklusioner herom. Jeg kan desuden oply-
se, at Israel deltog i topmødet.
Med venlig hilsen
Lars Løkke Rasmussen