Udenrigsudvalget 2015-16
URU Alm.del
Offentligt
1631344_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
Dato: 11. maj 2016
Spørgsmål fra Udenrigsudvalget til
Udenrigsministeren af 13. april 2016.
URU alm. del. spm. 228. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Christian Juhl (EL)
Spørgsmål 228 ad URU alm. del:
”Hvilke muligheder ser ministeren for, at man i højere grad forsøger at koordinere Nordens
udenrigstjenester som et middel til at styrke det nordiske samarbejde?”
Svar:
De nordiske lande mødes regelmæssigt på både politisk og højt embedsmandsniveau, og en
styrkelse af de nordiske udenrigstjenesters samarbejde er et tilbagevendende dagsordenspunkt.
På møderne drøftes også aktuelle internationale udfordringer, og drøftelserne bidrager til, at de
nordiske landes udenrigstjenester kan forfølge samme politiske mål og koordinere konkrete
tiltag, dog under respekt for karakteren af de respektive landes interesser og institutionelle
tilhørsforhold.
De nordiske udenrigstjenester har en lang tradition for at samarbejde om deres aktiviteter uden
for Norden. En del af dette samarbejde er de senere år blevet formaliseret og udvidet, således at
det både vedrører fremme af fælles politiske interesser og tjener til at effektivisere den fælles
ressourceanvendelse i det pågældende land.
De nordiske lande er enige om at søge samlokalisering af ambassader, så længe det er fleksibelt,
pragmatisk og baseret på en sund økonomi. Således er der pt. en form for ejendomsfællesskab
mellem to eller flere nordiske lande på over 20 lokaliteter, og antallet ventes at vokse yderligere
de kommende år. Løsningerne spænder fra fælles ambassadekomplekser som i Berlin til
1
URU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 228: Spm. om, hvilke muligheder ministeren ser for, at man i højere grad forsøger at koordinere Nordens udenrigstjenester som et middel til at styrke det nordiske samarbejde, til udenrigsministeren
forskellige former for samlokalisering i samme kontorhus og til udlejning af et enkeltstående
kontor til en medarbejder fra et andet nordisk land.
Også i forhold til informationsdeling og rapportering til hovedstæderne er samarbejdet blevet
styrket med en fælles forståelse af, at det virker bedst, så længe det er uformelt, pragmatisk og
fleksibelt.
På borgerserviceområdet er det nordiske samarbejde også ganske udbygget og formaliseret. Der
er en mangeårig tradition for, at repræsentationerne samarbejder om at yde bistand i konkrete
borgerservicesager, herunder i forhold til visumudstedelse samt samarbejder om beredskab i
forbindelse med større kriser.
På det kulturelle område ses et voksende konkret samarbejde mellem nordiske ambassader om
markedsføring af regionen med fokus på sundhed/velfærd, uddannelse, arbejdsmarked, grøn
vækst/bæredygtighed, samt design og arkitektur. Dette skaber et øget kendskab til Norden og
de fælles styrker og værdier, og gøder derved grobunden for relevante politiske alliancer og
samarbejder.
2