Udenrigsudvalget 2015-16
URU Alm.del
Offentligt
STATSMINISTERIET
CHRISTIANSBORG
Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K
Telefon 33 92 33 00 - Telefax 33 11 16 65
CVR-NR. 10-10-39-40
EAN-lokationsnummer 5798000000032
Dato:
Sagsnr.:
12. maj 2016
2016 - 2236
Folketingets Udenrigsudvalg
Christiansborg
Statsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 224 (URU alm. del) af 13. april
2016. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Christian Juhl, (EL).
Spørgsmål nr. 224:
”Vil ministeren redegøre for, hvilke forberedelser man gør sig for at sikre de danske
og nordiske interesser bedst muligt i forbindelse med det kommende topmøde i Wash-
ington den 13. maj 2016, hvor Danmark sammen med fire andre nordiske lande er ble-
vet inviteret på besøg af den amerikanske præsident, Barack Obama?"
Svar:
Det nordisk-amerikanske topmøde den 13. maj 2016 er en god mulighed for at drøfte
en række emner af betydning for de nordiske lande og USA, herunder de aktuelle sik-
kerhedspolitiske udfordringer, migration, klimaforandringer, vækst og handel samt
global udvikling.
Topmødet vil kunne være med til at sætte fokus på Danmarks aktive bidrag til at finde
løsninger på globale udfordringer. Sammen med de andre nordiske lande og USA på-
tager vi os et stort globalt medansvar, der bidrager til stabilisering, udvikling og vækst.
Topmødet er samtidigt en unik mulighed for at formidle de mærkesager og værdier,
som de nordiske lande samlet repræsenterer. Det gælder bl.a. ift. internationalt ansvar
og engagement, menneskerettigheder, ligestilling, grøn omstilling og frihandel. Samti-
digt vil mødet kunne anvendes til at understrege behovet for en fortsat fastholdelse af
Arktis som en lavspændingsregion præget af konstruktivt samarbejde, særligt i regi af
Arktisk Råd.
URU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 224: Spm. om, hvilke forberedelser man gør sig for at sikre de danske og nordiske interesser bedst muligt i forbindelse med det kommende topmøde i Washington den 13. maj 2016, til statsministeren
-2-
Der er i optakt til mødet en tæt og løbende koordination mellem de nordiske lande un-
der ledelse af det finske formandskab for Nordisk Ministerråd.
Med venlig hilsen
Lars Løkke Rasmussen