UDENRIGSMINISTERIET
Den 9. maj 2016
Spørgsmål fra Udenrigsudvalget til
udenrigsministeren af 14. april 2016.
URU alm. del – spørgsmål 223 stillet af
Udenrigsudvalget på vegne af MF Nikolaj
Villumsen (EL)
Spørgsmål 223:
Vil ministeren på baggrund af afsløringerne om massiv svindel med dansk udviklingsbistand i
Afghanistan overveje en omlæggelse af den danske støtte, så den i højere grad gives til
opbyggelse af civilsamfundet (”Ny svindelsag for millioner rammer dansk udviklingsbistand”,
Altinget den 8. april 2016)?
Svar:
Overordnet set forudsætter forebyggelse og bekæmpelse af korruption, at der opbygges
kapacitet i udviklingslandene, så de selv kan løse opgaven. For at styrke de lokale systemer er
det nødvendigt at arbejde med og gennem dem, og vi stiller derfor også krav til dem.
Fra dansk side er det et krav, at landenes egne kontrolsystemer opbygges eller styrkes, så
risikoen minimeres. Det giver også det afkast, at det efterhånden ganske ofte ses, at det er
landenes egne institutioner, der opdager og rapporterer uregelmæssigheder i forvaltningen.
Selv om der er risiko for korruption, når man giver udviklingsbistand til et land som
Afghanistan, taler meget da også for, at det giver bedre resultater at opbygge den afghanske stat
til at håndtere bistanden ansvarligt, end at satse på egne systemer og parallelle strukturer, som
ville være væk, når bistanden afsluttes.
I relation til den sag, der er nævnt på altinget.dk den 8. april 2016, kan jeg oplyse, at altinget.dk
baserer artiklen på en offentlig tilgængelig underretning, som Udenrigsministeriet har oversendt
til Rigsrevisionen den 31. marts 2016. Underretningen var en opdatering på en sag, som
Rigsrevisionen er blevet underrettet om tidligere og første gang den 22.8.2014. På baggrund af
undersøgelser, som Rigsrevisionen løbende er blevet orienteret om, og som er blevet
offentliggjort, er der fremkommet dokumentation for, at der er sket udbetalinger til lønninger,
som ikke var inden for aftalen. Reaktionen har fra dansk side været at tilbageholde ca. 4,2 mio.
kr. svarende til den sum, der ikke blev anvendt som aftalt. Fra dansk side følges op med en
ekspertundersøgelse, der skal afklare de nærmere omstændigheder. På grundlag af