UDENRIGSMINISTERIET
Dato: 9. maj 2016
Spørgsmål fra Udenrigsudvalget til
udenrigsministeren af 13. april 2016, stillet
efter ønske fra ikkemedlem af udvalget
Nikolaj Villumsen (EL).
URU alm. del – spørgsmål 222.
URU alm. del spørgsmål 222:
”Hvad vil ministeren gøre for at sikre minoriteternes rettigheder i landet i forlængelse af
giftgasangrebet på turkmenerne i Irak (jf. ”Iraqi girl dies after IS chemical attack”, daily mail, 11.
marts 2016, http://www.dailymail.co.uk/wires/afp/article-3487878/Iraqi-girl-dies-IS-chemical-
attack.html)?”
Svar:
Den internationale koalition støtter Irak i kampen mod ISIL. Formålet med denne støtte, som
vi fra dansk side bidrager til både militært og gennem civile indsatser, er blandt andet at
forhindre og modvirke ISILs overgreb mod den irakiske civilbefolkning, herunder
minoriteterne. Fra dansk side har vi fokus på minoriteters rettigheder, hvilket blandt andet
afspejler sig i det danske stabiliseringsengagement og i vores bilaterale dialog med Irak.