URU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 221: Spm. om ministeren vil oversende sit talepapir fra det åbne samråd den 13. april 2016 om konsekvenserne af nedskæringsplanen på 200 mio. kr. på Udenrigsministeriet, til udenrigsministeren

Udenrigsudvalget 2015-16
URU Alm.del
Offentligt

TALEPUNKT

Udenrigsministeriet

Center

Til:

Udenrigsministeren

Cc:

Fra:

Emne:

DIRSEK

Sag:/

ID Nr.:

Bilag:

Dato:

2016 - 6764 /

1338594

13-04-2016

Samråd i Udenrigsudvalget den 13. april 2016: Konsekvenserne af nednormeringerne

Jeg er blevet kaldt i samråd i dag for at forklare hvilken sammenhæng, der er

mellem det, vi sagde i Venstre før valget, og det vi har gennemført, efter vi

genvandt regeringsmagten.

Det kan siges meget klart: Vi sagde, før vi gik til valg, at vi ville reducere dansk

udviklingsbistand til 0,7 pct. Det har vi nu gjort. Og det er klart, at når der gives

mindre bistand, så må det produktionsapparat, der leverer bistanden, også blive

mindre.

Og så har det kasseeftersyn af statens finanser, vi foretog, da vi overtog

regeringsmagten fra SR, vist, at der på tværs af hele staten var behov for at

spænde livremmen ind [også mere, end man nok på forhånd havde kunnet

forvente]. Det har selvfølgelig også været tilfældet for Udenrigsministeriet,

selvom jeg da gerne havde været det foruden.

Resultatet har været, at vi som følge af finansloven for 2016 har måttet

nedlægge 200 stillinger i Udenrigsministeriet fordelt ligeligt i mellem

København og ambassaderne.

Det er klart, at en stillingsreduktion i den størrelsesorden ikke kan lade sig gøre

uden markante ændringer. Samtidig har regeringen – selv i en tid med færre

URU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 221: Spm. om ministeren vil oversende sit talepapir fra det åbne samråd den 13. april 2016 om konsekvenserne af nedskæringsplanen på 200 mio. kr. på Udenrigsministeriet, til udenrigsministeren

midler - en klar ambition om at føre en aktiv og offensiv udenrigspolitik

understøttet af et dansk diplomati af høj kvalitet.

Og det er muligt. Så sent som i januar stod jeg for eksempel bag et EU-initiativ

om at få sat fornyet fokus på reformdagsorden i Ukraine, og vi arbejder p.t. på

et ambitiøst stabilitetsprogram i Syrien og Irak som et vigtigt supplement til den

militære indsats mod ISIL.

Men det har krævet en grundig tilpasning af Udenrigsministeriets organisation,

som vi er i fuld gang med at gennemføre. Og her har vi truffet et klart valg.

Skal vi opretholde en høj kvalitet, er det helt afgørende, at vi fokuserer vores

indsats. Derfor har vi også helt bevidst fravalgt "grønthøsteren" som metode.

I stedet har vi vedtaget en reform, der hviler på tre ben: i) ny organisation; ii)

effektivisering; og iii) prioritering. Med det klare formål at Udenrigsministeriet

også fremover på udvalgte områder kan fastholde en høj faglighed og har

kapacitet til at udvikle og gennemføre offensive initiativer.

Den ny organisering betyder bl.a., at der er blevet færre kontorer i

Udenrigsministeriet i København. Syv kontorer er blevet nedlagt eller lagt

sammen med andre kontorer. Et centralt formål med denne beslutning har været

at råde over større enheder, hvor ressourcerne kan anvendes mere fleksibelt for

eksempel i perioder med spidsbelastning. Er der én lære, som vi kan drage af de

sidste års markante udenrigspolitiske begivenheder, har det været deres

uforudsigelighed. Det vil ikke være størrelsen på ”krystalkuglen”, men evnen til

at flytte ressource derhen, hvor der er størst behov for dem, som vil være det

helt afgørende succeskriterium for fremtidens udenrigstjeneste – den tendens

tager vi nu bestik af.

Vi har også etableret et nyt kontor for koncernjura, der skal skærpe vores fokus

på forvaltningsretten og styrke vores håndtering af hele aktindsigtsområdet. Og

så etableres der et nyt multilateralt kontor, der bl.a. som noget nyt samler vores

indsats i forhold til udviklingsbankerne og især den nye Asiatisk Infrastruktur-

og Investeringsbank (AIIB).

Vi har også effektiviseret. Vi har skåret en række interne processer til – ikke

mindst på udviklingsområdet, hvor vi for eksempel har fjernet unødvendige

godkendelsesled uden at gå på kompromis med kvalitetssikringen. Desuden har

vi centraliseret en række funktioner, der tidligere lå spredt ud over forskellige

kontorer [bl.a. vedrørende rekruttering og udbud].

Men omorganisering og effektivisering kan ikke gøre det alene. Med færre

ressourcer kan vi ikke lave det samme som før. Vi har derfor i stedet haft modet

til at prioritere og sige "her er der noget, vi vil satse på" - som for eksempel

Ukraine - men også at sige "her er der noget, vi fremover ikke skal bruge mange

kræfter på". Og her er nedrustning et godt eksempel på et område, som ikke

flytter sig internationalt, og dermed heller ikke kræver så mange danske

ressourcer.

Vi har derfor været Udenrigsministeriets sagsområder igennem med en

tættekam. Og selvom det ikke har været let, er det lykkedes at foretage en reel

prioritering.

Udover nogle af de politikområder som for eksempel nedrustning, der også har

været omtalt i pressen, må det jo ikke glemmes, at vi lukker 4 ambassader

[Nepal, Bolivia, Zimbabwe og Mozambique] i lande, hvor vores primære

tilstedeværelse var drevet af vores udviklingspolitiske engagement. Det er jo

altså også udtryk for en prioritering, der samtidig gør det muligt for os at

opretholde en høj profil på andre områder som for eksempel hele

nærområdeindsatsen og den humanitære bistand.

Og det er jo hele filosofien i den tilpasning. Nogle steder skærer vi for så til

gengæld at kunne opretholde et højt ambitionsniveau på andre områder som for

eksempel det arktiske område, det sikkerhedspolitiske område,

myndighedssamarbejdet og dele af eksportfremmeindsatsen, som vi netop har

styrket i forhold til Tyskland.

Vi skal have styr på vore finanser. Det lægger denne regering helt afgørende

vægt på. Ikke mindst i en tid, hvor finanserne er trænge. Det er et spørgsmål om

ansvarlighed, som vi gerne vil måles på.

DIRSEK