Udenrigsudvalget 2015-16
URU Alm.del
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
Den . 2016
Dato: 29. april 2016
Spørgsmål fra
Udenrigsudvalget til
udenrigsministeren af 5. april
2016.
Spørgsmål 204 ad URU alm.
del.
Spørgsmål 204
Både Folketinget og FN er enige i, at det er i strid med Folkeretten at sælge råstoffer i
Vestsahara, hvis det ikke kommer Saharawierne til gode. Vil det samme gælde
serviceydelser, der ikke kommer Saharawierne til gode, f.eks. brug af havne i Vestsahara til
udskibning af varer?
Svar:
Regeringen opfordrer danske virksomheder til at sikre, at kommercielle aktiviteter ikke skader
lokalbefolkningen i Vestsahara og til at udvise særlig agtpågivenhed ved engagement i ikke-
selvstyrende områder. ”Kommercielle aktiviteter” vurderes at omfatte serviceydelser.
Der er ikke vedtaget internationale sanktioner i forhold til Vestsahara, og dermed er det som
udgangspunkt lovligt for såvel offentlige myndigheder som private at handle med og investere i
Vestsahara. Private virksomheder står til ansvar for egne dispositioner.