URU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 175: Spm. om ministeren vil oversende sit talepapir fra det åbne samråd den 31. marts 2016 om, hvilke udgifter der medregnes i udviklingsbistand, til udenrigsministeren

Udenrigsudvalget 2015-16
URU Alm.del
Offentligt

BUDSKABER

Åbent samråd i Udenrigsudvalget den 31. marts 2016

Samrådsspørgsmål Y/Ø/Å/AA

[Introduktion]



Vil gerne takke for muligheden for at klargøre hvad der er op og ned

i forhold til reglerne om opgørelse af udviklingsbistand. Jeg vil i

dette samlede indlæg besvare de fire stillede samrådsspørgsmål.



De tre FN-aftaler fra 2015 om de nye verdensmål, om finansiering af

udvikling og om klima skaber rammerne for, hvordan verden kan se

ud i 2030. OECDs udviklingskomité - i daglig tale kendt som DAC -

afholdt sit to-årige højniveau-møde i midten af februar for at se på,

om det nuværende DAC direktiv er tidsvarende til at imødegå de

globale udfordringer og muligheder.



DAC direktivet er det alle donorer forholder sig til, når det defineres

hvilke udgifter, der kan medregnes som udviklingsbistand. Direktivet

er godkendt på konsensusbasis og der er en årelang tradition for, at

selve det grundlæggende regelsæt ikke ændres. Det sikrer konsistens

og sammenlignelighed over en lang årrække.

URU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 175: Spm. om ministeren vil oversende sit talepapir fra det åbne samråd den 31. marts 2016 om, hvilke udgifter der medregnes i udviklingsbistand, til udenrigsministeren



Der er dog løbende gennem tiden sket præciseringer af direktivet.

Behovet for præciseringer er typisk opstået, når der har vist sig uens

rapporteringspraksis på tværs af lande, eller der er rejst

fortolkningsmæssige udfordringer med det grundlæggende regelsæt.



De løbende præciseringer har altid som målsætning at sikre ensartet

fortolkning og rapportering af, hvad der kan konteres over

udviklingsbistanden. Det er i alle DAC-medlemmers interesse at det

er klart og sammenligneligt.



Det er vigtigt i den forbindelse at erindre, at alle aktiviteter, der

konteres som udviklingsbistand, skal have fattigdomsbekæmpelse

som overordnet formål. Det ændrer de løbende præciseringer ikke på.

Heller ikke de områder vi drøfter i dag.

- * -



Jeg vil nu besvare de fire samrådsspørgsmål stillet af Christian Juhl,

ét for ét.

[ad spm. Y, der har seks underspørgsmål: Med henvisning til, at det ifølge

Globalnyt er aftalt i OECD at ændre på, hvordan landenes udgifter til

udviklingsbistand opgøres, bedes ministeren redegøre for:]

[De nye OECD-regler]



Det er vigtigt at understrege, at der ikke er tale om nye regler, men

præciseringer af det eksisterende DAC direktiv for, hvad der kan

konteres som udviklingsbistand. Jeg vil komme ind på de konkrete

præciseringer.

2. [Konsekvenserne af, at visse militærudgifter nu kan medregnes i

opgørelsen over dansk udviklingsbistand].



Det er ikke nyt, at militæret i visse situationer kan bruges til at løse

udviklingsopgaver og at visse former for støtte til sikkerhedssektoren

kan medregnes som udviklingsbistand. De præcise definitioner og

fortolkninger af reglerne har imidlertid ikke været klare og har været

anvendt forskelligt. Der blev på mødet i Paris aftalt præciseringer af

regelsættet på tre hovedområder:

For det første:

Træning af militære enheder i overholdelse af

menneskerettigheder og god regeringsførelse kan rapporteres

som udviklingsbistand. Kravet er dog, at træningen foregår i

samarbejde med civile eksperter på området og med

uafhængige kontrolorganer. Militærets egen interne uddannelse

på disse områder kan således ikke rapporteres som

udviklingsbistand.

For det andet:

Det præciseres, at udviklingsindsatser til at

opbygge modtagerlandes kapacitet til at imødegå voldelig

ekstremisme kan opgøres som udviklingsbistand. Det er

eksempelvis forskning og uddannelse på området,

kapacitetsopbygning af politiet, fængsler og retsvæsen samt

mere bløde indsatser som f.eks. mentorordninger og

civilsamfundsdialog. Egentlig terrorbekæmpelse, herunder

væbnede indsatser, der fokuserer på at takle truslerne mod

donorlandene, samt opbygning af landenes

efterretningstjenester vil fortsat ikke kunne regnes som

udviklingsbistand. Danmark har allerede forud for

præciseringen anvendt den nu stadfæstede forståelse.

For det tredje:

En styrket brug af civil-militær samtænkning,

herunder præcisering af under hvilke forudsætninger, militæret

kan bruges i forbindelse med levering af nødhjælp. Det skal her

understreges, at anvendelsen af militæret til at levere nødhjælp

kun er en sidste udvej, hvis alle andre muligheder er udtømte.

Danmark har enkelte gange gjort brug af denne mulighed, bl.a.

i forbindelse med jordskælvet i Pakistan i 2010, hvor militæret

assisterede med transport af moduler til en bro.



For de tre områder ventes præciseringerne ikke at have

nævneværdige konsekvenser for den danske ramme for

udviklingsbistanden for 2016 eller fremover, da der som anført

overvejende er tale om præciseringer af praksis, som Danmark

allerede har fulgt. Der åbnes således ikke op for indrapportering af

store, nye udgiftsområder.



For god ordens skyld skal det også bemærkes, at en række FN-

mandaterede militære operationer kan registreres som

udviklingsbistand med 7 pct. af operationens samlede udgifter, idet

det skønnes at mindst 7 pct. af den udførte opgave er civile

stabiliseringsindsatser. Der er her tale om en årelang praksis, hvor

koefficienten – de 7 pct. – af og til gøres til genstand for vurdering

af, om den er retvisende.

3. [Omfanget af flygtningeudgifter, der kan medregnes i opgørelsen]



Jeg vil svare på dette underspørgsmål i forbindelse med

besvarelserne af spørgsmål Ø/Å/AA, som jeg kommer til om lidt.

4. [Omfanget af erhvervsudgifter, der kan medregnes i opgørelsen]



Der er bred enighed om, at private investeringer er afgørende for at

sikre bæredygtig udvikling. Udviklingsbistanden er langt fra nok.

Udviklingssamarbejdet kan mobilisere private investeringer til

udvikling, og dermed medvirke til at øge den samlede finansiering,

der går til udvikling. Der er derfor brug for instrumenter som

subsidierede lån, garantier og aktieinvesteringer, som kan mobilisere

privat finansiering til at fremme verdensmålene.



Det er baggrunden for, at DAC direktivet nu præciseres i forhold til,

hvad der kan medregnes som udviklingsbistand i forhold til støtte af

privatsektorudvikling i udviklingslandene. Det arbejde er dog endnu

ikke afsluttet.



Der er imidlertid i drøftelserne enighed om, at man skal kunne

rapportere offentlig støtte som udviklingsbistand, når støtten

medvirker til at mobilisere mere privat finansiering til fremme af

udviklingsformål, end der ville blive mobiliseret uden den offentlige

støtte. Der er også enighed om, at rapporteringens troværdighed og

integritet er vigtig, dvs. at den afspejler de omkostninger og den

indsats, donorlandene reelt yder. Det videre arbejde i DAC skal

håndtere den tekniske side af disse principper. Det forventes, at der

kan vedtages præciseringer af direktivet i 2. halvår 2016.

5.-6. [

Omfanget af andre ikke-fattigdomsorienterede udgifter til udviklingsbistand.

Konsekvenserne af, at det dermed bliver sværere at sammenligne landenes reelle

bidrag til udviklingsbistand]



Jeg er ikke klar over, hvad der her reelt spørges ind til. Alle udgifter,

der DAC’es har fattigdomsbekæmpelse som overordnet formål. DAC

har en omfattende statistisk rapportering, hvor der netop søges

gennemsigtighed og sammenlignelighed medlemslandene imellem

og over år. De løbende præciseringer har netop til formål at sikre, at

sammenligneligheden opretholdes og hvor nødvendigt forbedres.

[ad spm. Ø:

Ministeren har ved flere lejligheder understreget, at det vil være

formålstjenligt at præcisere reglerne for at medregne udgifter til flygtninge i eget land,

kan ministeren oplyse, hvilke resultater ministeren nåede frem til på dette område?

]



Jeg har tidligere i to §20 spørgsmål, nr. 604 og 605 fra 11. februar i

år, klargjort mine synspunkter på sammenhængen mellem

flygtningeudgifter og udviklingsbistand, og arbejdet i DAC hermed.



Jeg vil gerne gentage, at der er på DAC mødet i Paris i februar ikke

blev fremlagt forslag om at ændre eller præcisere reglerne for

rapportering af udgifter til flygtningemodtagelse som

udviklingsbistand. Danmark støtter imidlertid de igangværende

analyser på området. Analyserne vil kunne danne det nødvendige

sammenligningsgrundlag for senere drøftelser af emnet.



Det blev således på mødet i februar konkret besluttet, at det

igangværende analysearbejde skal fortsætte. Processen har mere

ensartethed, bedre sammenlignelighed og øget transparens i

rapporteringen af disse omkostninger som målsætning.

[ad spm. Å:

Kan ministeren oplyse, hvordan reglerne for medregning af udgifter til

flygtninge i eget land er i dag?

]



DAC-direktivet anfører, at udgifter til indkvartering, forplejning og

træning relateret til flygtninge i deres første opholdsår kan

medregnes i opgørelsen af den statslige udviklingsbistand.



Udgifter til frivillig hjemrejse af flygtninge til udviklingslande er

eksplicit anført som rapporterbare udgifter.



Direktivet udelukker eksplicit udgifter til integration ’i donorlandets

økonomi’ samt udgifter til tvungen udvisning og hjemrejse.



Derudover er der indsat en note om, at bidrag fra et donorland til et

andet donorland til at dække flygtningemodtagelsesudgifter skal

rapporteres som udviklingsbistand af det givende donorland og

modregnes i DAC-regnskabet hos det modtagende donorland.



Som anført har det nu vist sig, at der er behov for at se nærmere på,

hvorledes udgifterne reelt beregnes. Der er ganske enkelt markant

forskel landene imellem, hvilket gør sammenligning besværligt.

[ad spm. AA:

Hvad er ministerens holdning til, hvilke udgifter der skal kunne

medregnes som udviklingsbistand?

]



Der kan svares meget enkelt herpå: Danmark følger DAC-direktivet

og rapporterer sin udviklingsbistand i overensstemmelse med dette.

Så min holdning er ret enkelt, at det som er anført i DAC-direktivet,

det bør kunne medregnes som udviklingsbistand. Og når der er tvivl,

så skal tvivlen afklares og præciseres.



Ift. den igangsatte proces med at forbedre sammenlignelighed og

transparens i rapporteringen af flygtningemodtagelsesudgifterne, så

er min holdning som anført: Jeg støtter processen. Det er nu tid til at

tilvejebringe et mere oplyst grundlag. Der er ikke konkrete forslag på

bordet, som Danmark skal tage stilling til. Når der kommer mere

konkrete resultater vil vi skulle indtage en position ift. eventuelle

forslag, der vil kunne ensarte rapporteringen. Men der er vi ikke

endnu.