URU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 170: MFU spm. om, hvilke initiativer regeringen har taget, og hvilke initiativer regeringen påtænker at tage for at styrke det internationale arbejde for religionsfrihed og beskyttelse af religiøse minoriteter, til udenrigsministeren

Udenrigsudvalget 2015-16
URU Alm.del
Offentligt

UDENRIGSMINISTERIET

Dato: 17. april 2016

Spørgsmål fra Udenrigsudvalget til

udenrigsministeren af 21. marts 2016.

URU alm. del – spørgsmål 170.

URU alm. del spørgsmål 170:

Vil ministeren redegøre for, henholdsvis hvilke initiativer regeringen har taget, og hvilke initia-

tiver regeringen påtænker at tage for at styrke det internationale arbejde for religionsfrihed og

beskyttelse af religiøse minoriteter – jf. regeringsgrundlagets ord om forfulgte kristne og artik-

len i Kristeligt Dagblad den 8. september 2015 ”Udenrigsminister: Danmark skal helt frem i

kampen for religionsfrihed”?

Svar:

Beskyttelse af menneskerettighederne er en prioritet i alle dele af dansk udenrigs- og udvik-

lingspolitik og tilpasses løbende den globale udvikling. Danmark har i denne sammenhæng

gennem en årrække gjort en omfattende indsats for fremme af religions- og trosfrihed i bred

forstand. Udgangspunktet har været, at menneskerettighederne er universelle og handler om

beskyttelse af det enkelte menneske uafhængigt af trosretning.

Den danske indsats udmøntes gennem tre spor: (i) det multilaterale/internationale spor; (ii) det

bilaterale spor; og (iii) gennem udviklingsengagementet.

I det multilaterale/internationale spor er Danmark i FN aktivt engageret i at sætte sagen på

dagsordenen, bl.a. gennem mandat til FN’s Specialrapportør for religions- og trosfrihed. Jeg har

i denne sammenhæng taget initiativ til at støtte det arbejde, som Specialrapportøren udfører,

med tilføring af en rådgiver til hans kontor. EU er ligeledes en central aktør for fremme og be-

skyttelse af religions- og trosfrihed. Blandt andet er det EU-kredsen, der fremsætter og for-

handler de tilbagevendende resolutioner om religions- og trosfrihed i FN’s Generalforsamling

og Menneskerettighedsråd.

Herudover arbejder regeringen mere generelt med beskyttelse af civilbefolkninger, herunder

religiøse mindretal, mod alvorlige overgreb – blandt andet gennem udvikling af beskyttelses-

normen Responsibility to Protect. Dette sker dels gennem internationale netværk til fremme af

Responsibility to Protect, dels gennem samarbejde med andre like-mindede lande, herunder

særligt USA, Nederlandene og Australien. Senest har Danmark eksempelvis sammen med USA

afholdt et seminar om integration af beskyttelsesdagsordenen i udviklingssamarbejdet, som

havde til formål at belyse, hvordan alvorlige overgreb mod civilbefolkninger kan forebygges

gennem bistandsindsatser. Danmark har endvidere i samarbejde med Nederlandene arbejdet for

URU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 170: MFU spm. om, hvilke initiativer regeringen har taget, og hvilke initiativer regeringen påtænker at tage for at styrke det internationale arbejde for religionsfrihed og beskyttelse af religiøse minoriteter, til udenrigsministeren

at styrke fokus på beskyttelsesdagsorden i EU, som netop har udpeget et focal point for Re-

sponsibility to Protect.

Beskyttelsen af civilbefolkninger mod alvorlige overgreb har også fokus i Danmarks militære

indsatser, bl.a. Danmarks deltagelse i den internationale indsats mod ISIL i Irak, jf. senest for-

slag til folketingsbeslutning B 108 fremsat 29. marts 2016. ISIL’s massive overgreb mod civile

har også ramt religiøse minoriteter i Irak.

Jeg engagerer mig også personligt i internationale højniveaudrøftelser med henblik på at styrke

det internationale samarbejde for at beskytte religiøse mindretal, senest ved deltagelse i en kon-

ference i Paris om ofre for etnisk og religiøst motiveret vold i Mellemøsten.

I det bilaterale spor tager jeg endvidere spørgsmålet op i min dialog med relevante kolleger, når

det giver mening.

Fsva. Danmarks udviklingsengagement er der fortsat et godt samarbejde med bistands- og

hjælpeorganisationer, der baserer deres arbejde på et religiøst grundlag. Udenrigsministeriet har

eksempelvis indgået rammeaftaler med en række danske trosbaserede udviklingsorganisationer,

der arbejder ud fra et kristent grundlag under forudsætning af principper om neutralitet og

upartiskhed. De søger bl.a. at øge forståelsen for betydningen af religion i udviklingsarbejdet,

herunder opbygge kapacitet til at arbejde i lokalsamfund, hvor religion spiller en stor rolle. In-

ter-religiøs dialog fremmes ligeledes inden for rammerne af Det Arabiske Initiativ.

Den humanitære bistand er, i overensstemmelse med de humanitære principper, ikke målrettet

særskilte minoritetsgrupper. Dog kan det anføres, at forfulgte religiøse mindretal er en del af

målgruppen for Danmarks omfattende humanitære og nærområdebistand i bl.a. Mellemøsten, i

det omfang de i øvrigt opfylder kriterierne for at modtage humanitær og nærområdebistand.

Regeringen monitorerer ikke eksplicit på religiøse tilhørsforhold i forbindelse med den humani-

tære bistand.