Udenrigsudvalget 2015-16
URU Alm.del
Offentligt
1619997_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
11. april 2016:
Spørgsmål fra Udenrigsudvalget til
udenrigsministeren af 17. marts 2016.
URU alm. del – spørgsmål 166 stillet af
Mette Gjerskov (S).
Spørgsmål 166
Vil ministeren sende en oversigt over samtlige danskstøttede projekter, der har
været omfattet af FN's ligestillingsmarkeringssystem ('gender marker', som blev
udviklet i FN i 2009/2010) med oplysning om, hvilken markering der forelå oplyst
inden projektet, og hvor muligt, hvilken markering de fik ved afslutning af
projektet?
Svar:
Det rapporteringssystem, der refereres til i spørgsmålet ”UNDG Gender Equality Marker” er
et system, der er udviklet med henblik på at sikre rapportering vedrørende FN-systemets egne
aktiviteter. UNDG refererer således til United Nations Development Group, der omfatter alle
FN’s fonde og programmer, men ikke FN’s medlemslande. UNDG Gender Equality Marker
blev etableret af FN’s Generalsekretær i 2009 og systemet opstiller bl.a. nogle fælles principper
for rapportering af ligestillingsindsatser, der gør det muligt at gøre de enkelte fonde og pro-
grammers ligestillingsindsatser mere sammenlignelige.
Danmark rapporterer årligt, som alle donorer, i overensstemmelse med direktiver fra OECDs
Development Assistance Committee (DAC). Heri indgår DAC’s Gender Equality Marker, med
en markering af om ligestilling er et primært eller sekundært politisk hensyn i hver enkelt bevil-
ling i det bilaterale samarbejde. Disse oplysninger er tilgængelige på OECD’s hjemmeside
http://stats.oecd.org/Index.aspx?DataSetCode=GENDER
Der vedhæftes en samlet oversigt over projekter og programmer, som blev igangsat eller var
igangværende i 2015, der baserer sig på udenrigsministeriets interne registrering af den vægt
ligestilling er tildelt som ’tværgående hensyn’. Vægtningen (procent) tillader en omregning til en
mere præcis estimering af den relevante andel af den udbetalte bistand, og omfatter også det
multilaterale samarbejde.
Resultaterne af den danske støtte til fremme af ligestilling via dansk udviklingssamarbejde do-
kumenteres endvidere gennem specifikke reviews og evalueringer af de bilaterale landepro-
grammes samt i tematiske evalueringer.