UDENRIGSMINISTERIET
Dato: 28. marts 2016
Spørgsmål fra Udenrigsudvalget til
Udenrigsministeren af 17. marts 2016.
URU alm. del – spørgsmål 165
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mette
Gjerskov (S)
URU alm. del spørgsmål 165
Det lyder fra flere parter under FN's Kvindekommission, at der skal træffes beslutning om
indikatorerne om få uger, og at man planlægger at anvende 'household domestic survey' som
grundlag for indikatorerne. Det er stærkt problematisk, fordi man derved udelukker piger under
15 og kvinder over 49. Disse grupper er særligt sårbare, f.eks. fordi ældre kvinder bliver enker
og mister dermed i store dele af verden deres forsørgelse. I den forbindelse ønskes ministerens
svar på følgende:
– Hvad gør Danmark for at sikre, at data om kvinder ikke begrænses til kvinder i alderen 15-49
år, når indikatorerne for FNs Verdensmål fastlægges?
– Deltager ministeren i møder, hvor indikatorer for Verdensmål skal vedtages; i givet fald hvilke
møder; i modsat fald, hvem deltager så på Danmarks vegne?
Svar:
Den globale indikatorramme for FN’s verdensmål blev vedtaget af FN’s Statistiske
Kommission på møde den 7.-11 marts d.å. Danmark har for indeværende ikke plads i
Kommissionen og er ikke medlem af ekspertgruppen for udarbejdelse af de globale indikatorer
(Inter Agency Expert Group - IAEG). Fra dansk side har man derfor alene haft mulighed for at
påvirke forhandlingerne om de globale indikatorer som observatør.
Sammen med Danmarks Statistik har Danmark søgt at påvirke processen og fremme danske
prioriteter bl.a. gennem ligesindede medlemmer af ekspertgruppen. Danmark har således
arbejdet for at fastholde ambitiøs ordlyd i indikatorerne vedrørende kvinders seksuelle og
reproduktive sundhed og rettigheder, herunder for, at indikatorerne udformes således, at der
kan sikres rapportering f.eks. vedrørende problematikker som tidlige ægteskaber og graviditeter
samt graviditetsrelaterede dødsfald hos piger under 15, unges adgang til serviceydelser, forhold
for kvinder over 49 år m.v.
Danmark har øvet indflydelse fra flere sider og har delt viden og arbejdet tæt sammen med
danske civilsamfundsaktører samt FN’s enhed for ligestilling og styrkelse af kvinders stilling
(UN Women) og FNs Befolkningsfond (UNFPA) herom. Via Danmarks Statistik er der sendt
bemærkninger til ekspertgruppen, og ligesindede er fra dansk side løbende blevet opfordret til
at reagere på udvanding af sprog på området. Gennem den danske FN-mission i New York har
Danmark også været i dialog med ligesindede kolleger.
1