Udenrigsudvalget 2015-16
URU Alm.del
Offentligt
1617257_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
6. april 2016
Spørgsmål fra Udenrigsudvalget til
udenrigsministeren af 9. marts 2016.
URU alm. del – spørgsmål 155.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Mogens Jensen (S).
URU alm. del spørgsmål 155:
Vil ministeren redegøre for, hvad årsagen er til, at regeringen vælger at nedprioritere indsatsen
mod børnebortførelser?
Svar:
Beslutningen om som led i ressourcetilpasningen at nedlægge en sagsbehandlerstilling som
blandt andet har varetaget opgaver vedrørende børnebortførelser skal ses i lyset af, at der efter
oprettelsen af Koordinationsenheden for Børnebortførelser i Social- og Indenrigsministeriet er
sket en vis reduktion i Udenrigsministeriets arbejdsbyrde på området.
Udenrigsministeriet vil fortsat have fokus på så vidt muligt at sikre en god pårørendekontakt og
på via udetjenesten at bistå med at finde løsninger på disse ofte meget vanskelige og langvarige
sager.