UDENRIGSMINISTERIET
6. marts 2016
Besvarelse af spørgsmål nr.
154 (alm. del) af 9. marts 2016
til udenrigsministeren stillet af
Folketingets Udenrigsudvalg
efter ønske fra Mogens Jensen
(S).
Spørgsmål nr. 154
Vil ministeren redegøre for, hvilke konkrete initiativer i udenrigstjenesten der skæres væk i for-
hold til indsatsen for beskyttelse af kvinder og børn i væbnet konflikt samt redegøre for, hvilke
konsekvenser dette vil medføre?
Svar
FN’s Sikkerhedsråd har igennem en række år arbejdet med flere tematiske områder, herunder
beskyttelsen af hhv. ”civile”, ”kvinder” og ”børn” i væbnede konflikter. Udenrigsministeriet
følger dette arbejde.
I den forbindelse har Juridisk Tjeneste i Udenrigsministeriet tidligere defineret det som en
fremtidig prioritet at analysere nærmere, om ministeriets håndtering af de tematiske beskyttel-
sesdagsordener i Sikkerhedsrådet vedrørende børn og civile (”protection of children affected by
armed conflict” og ”protection of civilians in armed conflict”) ville kunne optimeres yderligere.
Der var tale om et internt projekt anslået til et mindre antal ugeværk.
I lyset af de gennemførte besparelser vil Juridisk Tjeneste i Udenrigsministeriet ikke foretage
denne analyse eller prioritere ekstra ressourcer til området.
Dette ændrer ikke ved, at Danmark også fremover vil have fokus på Sikkerhedsrådets arbejde
med disse temaer. Danmark har en handlingsplan for kvinder, fred og sikkerhed fra 2014.
Handlingsplanen er ambitiøs og beskriver klart, hvad vi vil gøre for at beskytte kvinder og piger
i konfliktsituationer. Danmark er desuden en særdeles aktiv fortaler for kvinder og pigers ret-
tigheder i internationale forhandlinger.