UDENRIGSMINISTERIET
Den 28. marts 2016
Spørgsmål fra
Udenrigsudvalget til
udenrigsministeren af 29.
februar 2016.
Spørgsmål 144 ad URU alm.
del.
Spørgsmål 144
Mandag den 15. februar 2016 blev 3 journalister fra Information tilbageholdt i El Aaiùn,
hovedstaden i den af Marokko besatte del af Vestsahara. De blev af de marokkanske
myndigheder deporteret væk fra området. Den forklaring, de fik af myndighederne var, at
de havde bevis på, at journalisterne havde haft telefonkontakt med Saharawi-
menneskerettighedsaktivister, med henblik på at etablere et møde. Formålet skulle være at få
oplysninger om menneskerettighedssituationen i det besatte Vestsahara.
– Mener ministeren, at det er i orden, at Marokkos myndigheder forhindrer danske
journalister i at fortælle om menneskerettighedssituationen i Vestsahara?
– Vil ministeren kontakte Marokko med henblik på at få fjernet forhindringer for at
rapportere om situationen i landet, frigive området fra militærovervågning og fremme
gennemsigtigheden af, hvad der sker i området?
– Mener ministeren, at Marokko optræder i overensstemmelse med artikel 2 i EU-Marokko
samarbejdsaftalen, som fastslår, at der skal være respekt for de demokratiske principper og
fundamentale menneskerettigheder?
Svar:
Udenrigsministeriet og den danske ambassade i Rabat er ikke bekendt med den konkrete sag,
der refereres til, men Danmark rejser jævnligt menneskerettighedsspørgsmål i den løbende
bilaterale dialog med de marokkanske myndigheder, herunder ift. Vestsahara. Marokko er
desuden et fokusland under Det Arabiske Initiativ, hvorigennem der bl.a. ydes støtte til fremme
af menneskerettigheder og frie og uafhængige medier. Regeringen støtter ligeledes principielt, at
menneskerettigheder inkorporeres som en del af FN-missionens (MINURSO) mandat, såfremt
der viser sig en mulighed for at få det vedtaget i FN’s Sikkerhedsråd.
Fra dansk side lægger vi vægt på, at Marokko og andre EU-samarbejdspartnere lever op til
deres menneskeretlige forpligtelser. Danmark er aktiv i EU-kredsen, også lokalt i Marokko, for
at fastholde den kritiske dialog om udvikling og reformer vedrørende menneskerettigheder.